Den Danske Sprogkreds

Blog

Passivitet truer det danske sprog

På torsdag skal jeg holde et indlæg på Danmarks Læringsfestival om det danske sprog. Er det danske sprog truet? lyder overskriften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her sidder jeg så og tænker: Er der nogen trusler mod det danske sprog? Udvikler det danske sprog sig ikke som det skal? Er der noget i vejen med sproget udvikling? Udvikles et sprog ikke altid efter sine egne love? Hvor finder vi de truende elementer?

Og pludselig slår det mig: alle de forskellige nævnte udtryk har det til fælles, at de ikke har noget aktivt handlende subjekt. Sproget udvikles og trues i passiv. Det udvikler sig med en upersonlig refleksiv konstruktion. Dets udvikling er truet, hvor udvikling er en substantivering, og de truende elementer er en upersonlig konstruktion med en lang tillægsform.

Hvor ofte siger vi: Spindoktorerne og politikerne udvikler sproget. Reklameindustrien udvikler sproget. Medierne udvikler sproget. Dansk Sprognævn udvikler sproget. Forældrene, lærerne og pædagogerne udvikler sproget. 

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Vi udvikler alle sammen sproget, og vi gør det ved at træffe vores egne valg om, hvilke ord vi vil bruge.

Hvis alle danskere er med på at lade engelske ord trænge ind i alle vores sætninger, så er det os selv, der er i gang med at afvikle det danske sprog.

Hvis vi lader reklameindustrien slippe af sted med at få os til at bruge diverse brands i stedet for almindelige substantiver, så vi giver børnene Lego, køber en Red Bull i SevenEleven, og tænder vores I-Pad og googlerInformations side for at finde en ny Christiania-Bike, så er der ikke tale om, at sproget udvikler sig selv efter sine egne love, men om resultater af målrettede, succesfulde markedsføringskampagner.

Hvis vi overtager ord som ældrebyrde og pensionistpukkel, så skriver vi under på en politisk ideologi, der definerer et menneskes værdi ud fra dets evne til at skabe profit for samfundet. Kunne man ikke lige så godt opfinde ordet taknemmelighedspenge og bruge det i stedet for pension med den begrundelse, at de mennesker, der skal have pengene er dem, der har oparbejdet den velstand, som de yngre generationer nu nyder godt af?

Er det ikke på tide, at vi holder op med at omtale vores forhold til det danske sprog i passive vendinger? Det er os, der bruger det danske sprog, der bestemmer, hvordan vi vil udvikle det, - og så længe vi ikke forstår det, ja, så er det danske sprog truet.