Den Danske Sprogkreds
Blog
Emojionel kommunikation
En anmeldelse af en spændende bog om de omstridte humørikoner.
Sprogforskeren, Tina Thode Hougaard har i en periode forsket i brugen af de små humørikoner, som florerer i chatsproget på Internettet. I bogen ”emojis” beskriver hun de små humørikoner, der også kaldes smileys, som sproglige fænomener, der fungerer i samtaler på linje med ansigtsudtryk og emotionelle udbrud som ”åh!”, ”øv!” og ”uh”. Emojis supplerer det sproglige udtryk, og kan virke til at undgå misforståelser. Hvis man f.eks. får en overraskende information, kan man svare ”Er det rigtigt?” og vedhæfte en storsmilende emoji for at undgå, at samtalepartneren opfatter udtrykket som et spørgsmål om udsagnets sandhedsværdi.
Emojionel kommunikation Tina Thode Haugaard henviser til den østrigske psykolog Paul Watzlawicks opde-ling af kommunikation i informationskommunikation, hvor vi udveksler viden, og relationskommunikation, som handler om, hvordan samtalepartnerne har det med hinanden. Emojis er en del af relationskommunikationen, og da forfatteren er en ganske vittig skribent, har hun opfundet udtrykket emojionel kommunikation.
Japansk opfindelse Det var den japanske softwareingeniør Shigetaka Kurita, der opfandt de små emojis. Han arbejdede i 1999 med at udvikle muligheder for at sammenkoble mobiltelefoni med Inter-nettet, og han mente, at det var nemmere at kommunikere med små billeder end med skrifttegn på de små skærme. Hans billeder var meget enkle, og der var blandt andet bille-der, der kun bestod af to øjne og en mund.
Sorg, vold, tørklæder, menstruation og sex De små ikoner blev hurtigt populære, og de oprindeligt 6 humørikoner, der blev udviklet til Facebook, er i dag udvi-det med alle mulige symboler, og symbolerne er ikke bare pynt. Tina Thode Hougaard beretter om, hvordan en kvinde, der, da hendes datter blev ramt af sygdom og døde, følte sig oprigtigt trøstet ved at modtage store mængder hjerter og grædende smileys på Facebook, og en ung student, der en gang hyggede sig med at lave et opslag med opfordring til at holde sig væk fra universitetet en bestemt dag og forsynede sit opslag med en emoji, der forestillede en vandpistol, spredte stor angst i området og blev opspo-ret af politiet. Der er også blevet udviklet emojis med tørklæder efter ønske af muslimske kvinder, og andre kvinder har ønsket en emoji med underbukser med blodstænk, der skulle symbolisere menstruation. Det sidste var dog for meget for Facebook-folkene. De skabte en emoji med en dråbe blod, som så kunne stå for lidt af hvert. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan diverse i og for sig uskyldige billeder kan tolkes seksuelt, men i den lidt mere avancerede ende for-tælles om, hvordan ordet ”buksemyndig” kan noteres emojinelt ved hjælp af en lille ikon med et par bukser og ordet myndig. For de læsere, der måske ikke er helt fremme i skoene, kan vi berette, at ”buksemyndig” er slang for, at være fyldt 15 og dermed være kommet over den seksuelle lavalder.
Informativ og underholdende Tina Thode Hougaards bog er både informativ og underholdende, og den kan læses af både tilhængere og modstandere af emoji-kommunikation. Bogens fokus på relationskommunikation gør det også muligt for forfattere at få inddraget en ganske imponerende række pointer fra den moderne lingvistiske forskning.
Tina Thode Hougaard: emojis, Tænkepause 84, Aarhus Universitet 2020, 60 små, letlæste sider i A5-format.
