Den Danske Sprogkreds

Blog

Nu kommer Kjørmes-Knud

Da jeg var barn, troede jeg, at det var en mand, der hed Kjørmes til fornavn og Knud til efternavn, men siden er jeg blevet klogere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Pixabay

I morgen, den 2. februar, er det Kyndelmisse, og måske skal vi fejre den med at synge Jeppe Aakjær sang Sneflokke kommer vrimlende i 1916, der afsluttes med ordene ”Og nu kom Kjørmes Knud.”

Kjørmes-Knud er en jysk version af ordet kermesse, som også findes i andre dele af landet i formen kyndelmisse, kyndelmisse er en dansk variant af det latinske kyndel missa.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Kyndel eller candelarium betyder lys, og missa betyder messe, så kyndelmisse, kermesse og Kjørmes betyder lysmesse.

Kyndelmisse stammer fra den bibelske fortælling om, at Jomfru Maria viste Jesus frem i templet præcis 40 dage efter hans fødsel. Ifølge Moseloven var en kvinde uren i 40 dage efter en fødsel, og herefter skulle hun gå til templet med sit barn og blive renset.

I det mørke Norden har kyndelmisse også fået betydningen håb om lysets tilbagekomst. Kyndelmissen er knudepunktet, altså midtpunktet i vinteren. Nu er vi halvvejs igennem. Og foråret nærmer sig.

Kyndelmisse blev officielt afskaffet som helligdag i 1770, men i de senere år er mange kirker igen begyndt at fejre dagen med lysgudstjenester, der handler om Jesus som det lys, der sejrer over mørket.