Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Er vores sprogforskning okay?

Lille kritisk rapport fra Dansk Sprognævns konference om "importord" den 7. november.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Deltog i går fra kl. 10 til 16.30 i Dansk Sprognævns konference med titlen “Importord i dansk”.

Den var helt igennem præget af statistik. Samtlige – og jeg mener samtlige – forskere præsenterede optællinger af ord i forskellige “korpus”.

Nogle havde talt ord i ugeblade (Hanne Ruus), andre havde talt ord i danske aviser (Margrethe Heidemann Andersen), andre havde valgt at tælle ord i talesprog fra forskellige dele af landet osv.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Det var interessant at iagttage, at forskerne på trods af, at de alle brugte den positivt klingende term “importord” om de ord, vi skepktikere kalder “fremmedord” og “låneord”, men ellers ikke var enige om noget som helst.

Definitionen på et “importord” var et sted “ord, der er kommet ind i det danske sprog” efter 2. verdenskrig, dvs. andre tog ord som “avis”, bouillion og parfume” med, selv om de har været brugt siden 1800-tallet. Nogle medtalte bøjningsformer, andre kun grundformer. En enkelt talte “lemmaer”, som blev udregnet på en så snedig måde, at “august” blev talt med, men “februar” ikke, torsdag var et lemma, men “onsdag” ikke. Nogle gange forstod jeg simpelthen ikke logikken.

Resultatet af de mange forskellige definitioner og korpus gør naturligvis, at de forskellige undersøgelser ikke er umiddelbart sammenlignelige, og når man læser Sprognævnets beroligende udmeldinger om, at det danske sprog ikke bliver overvældet af engelske ord, skal man huske at spørge, hvilket materiale konklusionen er baseret på. Det kan sagtens være, at undersøgelsen udelukker kommerciel sprogbrug, sport, musik for forskningssprog – for nu at nævne nogle eksempler, der er under meget stor engelsk påvirkning.

Interessant nok brugte Sprognævnets medarbejdere i høj grad engelske termer for at forklare deres egne forskningsresultater …

Powered by Labrador CMS