Den Danske Sprogkreds

Blog

Idiomatiske vendinger og sproglig kraft

Idiomatiske vendinger er faste udtryk med en konkret og en overført betydning. Brugt med omtanke giver de tekster saft og kraft . brugt med hovedet under armen, gør de skribenten til grin. Lad eleverne prøve at eksperimentere med de faste udtryk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem husker ikke Benny Andersens historie om den lille snøvs, som var så ulykkelig, fordi alle altid gik fra den. Aldrig nogensinde hørte man om nogen, der kom til snøvsen, altid gik de fra den.

At gå fra snøvsen er en idiomatisk vending, altså et fast udtryk, der har to vidt forskellige betydninger: en konkret og en overført.

En snøvs ifølge Ordnet.dk ”den øverste løse, rynkede del af en sammensnøret sæk”, og den løsnes, når kornet skal hældes i tærskeværket, og så vælter kornet ud af sækken ud, men det har vi alle sammen glemt. Den overførte betydning, nemlig at et menneske mister besindelsen, har overlevet landbrugssamfundet og blev ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs tekstkorpus 2007 anvendt hele 36 gange i massemedierne i 2007 (nyeste tal, suk).

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Vi husker også alle sammen daværende statsminister Poul Schlüters tale om tamilske flygtninge, hvor han sluttede med udtrykket Der er intet fejet ind under gulvtæppet. Hvis nu Schlüter bare havde sagt: Jeg har nu fremlagt alle de oplysninger, som jeg har til rådighed på nuværende tidspunkt, havde han måske kunnet beholde sit embede. De idiomatiske vendinger har en særlig kraft, så de – brugt rigtigt – kan feje alle modargumenter af bordet.

I oplysningstiden erklærede rationalisterne krig mod de ordsprog og idiomatiske vendinger, som bønderne elskede. Der er ikke skygge af argumentation i at sige: Klap lige hesten, spis brød til og du skal ikke gøre noget over hals og hoved, og man kunne sige så godt sige: så er det bare op på hesten igen, lad os give den hele armen og gå til makronerne her og nu – men man låner autoritet ved at bruge et kendt og accepteret udtryk.

Brugt med omtanke er de idiomatiske vendinger krydderi i litterære tekster. Brugt med hovedet under armengår det helt i ged. Husker I, da Helle Thorning sagde: Når man føler jorden brænde under sig, kan man godt få kolde fødder? Ha-ha-ha, sagde publikum. Den må du længere ud på landet med.

En god forfatter bruger de idiomatiske vendinger bevidst og sørger for at knytte et sammenhængende overført betydningslag ind i sine tekster.

Powered by Labrador CMS