Den Danske Sprogkreds
Blog
Dansk Sprognævn i Bogense
Interview med Dansk Sprognævns nye direktør Thomas Hestbæk Andersen
Den 40-årige lingvist Thomas Hestbæk Andersen (THA) satte sig for seks uger siden til rette i direktørstolen i Dansk Sprognævns nye domicil i den smukke nordfynske by Bogense. Thomas Hestbæk Andersen har studeret og arbejdet på Syddansk Universitet i Odense, og jeg havde forventet, at han ville tale fynsk, men det klare, velformulerede talesprog, der kommer ud af hans mund, bærer umiskendeligt præg af, at han er opvokset i Jylland. Min kone kommer fra Sjælland, og jeg er fra Jylland, så for os var det et naturligt valg at slå os ned i Odense. Jeg taler jysk, hun taler sjællandsk, og vores børn taler fynsk, så vi dækker stort set det hele.
For Thomas Hestbæk var det også helt naturligt at søge stillingen som direktør for Dansk Sprognævn, da det blev klart, at nævnet skulle flytte til Bogense, og den hidtidige direktør, Sabine Kirchmeier, ikke ville med. Hvorfor ikke prøve?
Noget af en udfordring
Nu har Thomas Hestbæk imidlertid fået kam til sit år. For fem uger siden stod han med med 14 akademiske medarbejder, hvoraf flere var nyansatte, 4 studentermedhjælpere, masser af kasser med bøger og papirer og nogle lokaler i en nedlagt varmecentral med en megastor skorsten i midten. Den tidligere direktør, souschefen og bogholderen havde sagt op, og alt skule bygges op fra bunden. “Det er faktisk ret hårdt”, siger Thomas Hestbæk, “og lige nu handler det om at få Sprognævnet til at fungere igen. Der er bøger og arkiver, der skal stilles op, teknik, der skal fungere, rengøring, der skal forhandles på plads, og akademiske arbejdsopgaver, der skal fordeles, så de tilbageblevne og de nye medarbejdere kan komme i gang. De forkromede planer må komme, når det andet fungerer.”
Sprognævnets tre basisopgaver
Lise Bostrup (LB): Uha, men kan du alligevel ikke fortælle lidt om, hvad I skal i gang med, når I kommer så langt?
THA: Vi skal løse de opgaver, der er beskrevet i bestemmelserne for Dansk Sprognævn: normere retskrivningen, oplyse om det danske sprog og følge sprogets udvikling.
Sprogligt domænetab Jeg vil videreføre det, der var i gang, men jeg vil også se på sproget i forhold til andre måder at kommunikere på. Der er efter min mening tale om et vist domænetab i forhold til billeder. Hvor man for bare 20 år siden, sendte postkort hjem fra ferier med en masse ord, der beskrev, hvad man lavede, hvordan maden smagte, tager man bare en stribe billeder med mobilen og sender dem hjem på et par sekunder. I stedet for lange forklaringer bruger især unge, men også ældre, smileys og diverse forkortelser som LOL og ASP.
Danske skolebørn er ikke dygtige nok til skriftligt dansk
LB: Er der noget i dansk sprogbrug i dag, du er bekymret over?
THA: Vi er i Dansk Sprognævn bekymrede for børnenes kendskab til grammatik og retstavning, og derfor har vi lavet en aftale med nogle danske forlag om, at Retskrivningsordbogen i den digitale version kommer med i en pakke materialer, der er beregnet til eleverne i Folkeskolen.
Vi synes også, at beskrivelsen af dansk grammatik er for svær for de unge, og vi har bedt professor Lars Heltoft fra Københavns Universitet om at skabe en lettere tilgang.
De to kommasystemer
LB: Er du også bekymret for børnenes mangel på færdigheder i at sætte komma?
THA: Det er svært at lære at sætte komma efter det kommasystem, hvor man undlader at sætte startkomma, - og startkomma er i det hele taget et uheldigt begreb. Man sætter jo ikke komma i starten af en tekst, og det er jo langt fra alle kommaer i starten af en sætning, der ikke skal sættes. Det ville være godt med en mere pædagogisk betegnelse. LB: Da du blev ansat, satte du startkommaer, men i dine mail til mig har du slettet dem. Hvad er der sket?
THA: Nu er systemet med at fravælge startkommaet jo det, man kæmper for i Sprognævnet, og så synes jeg, at det er bedst, at jeg også bruger det, for hvis der er noget, jeg ikke ønsker, så er det at genoplive kommakrigen fra 90erne.
Sprogrøgt
LB: Hvordan har du det med begrebet sprogrøgt?
THA: Det har jeg det ikke særlig godt med. Det indikerer, at man er en slags politimand, der bestemmer over sproget og sprogbrugerne. Det må være sprogbrugerne, der bestemmer. Vi skal følge sprogets udvikling, og fastlægningen af sprogbrugen skal ske herudfra. Vi kan ikke forlange, at man i dag skal tale, som de gjorde i tv-serien Matador. Hvis vi bliver arkaiske (gammeldags, LB), kan vi lige så godt lukke Sprognævnet.
Fremtiden
LB: Hvordan ser fremtiden ud for Dansk Sprognævn?
THA: Vi skal til at begynde et stort projekt om talesprog, i første omgang om talegenkendelse, så robotter kan lære at forstå, hvad man siger til dem på dansk, men det er meget svært, fordi det danske sprog har så mange vokaler, som det er svært at skelne mellem.
LB: Du er meget optaget af talesprog, men sådan som Sprognævnet er defineret nu, arbejder det kun med skriftsprog.
THA: Det er rigtigt, men det er noget, der kan laves om på.
