Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Dansk sprog som brand

Danske firmaer vælger i dag i høj grad engelske navne, når de skal brande sig, men der findes også eksempler på udenlandske firmaer, der markedsfører sig med danske navne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det danske landbrug lever i høj grad af eksport. I september sidste år besøgte kronprinsen Kina og udover at løbe 2 km på den kinesiske mur, deltog han også i et stort eksportfremstød for bl.a. dansk mælk og smør. Danske mejerivarer anses for at være særligt rene og sunde, og hvor en bøtte Lurpak-smør koster 25 kr. i Danmark, koster den 48 kr. i Kina, og hvor en liter dansk mælk fra Arla i Danmark kan købes for en 10’er, koster den i Kina mellem 30 og 40 kr., men så er den også langtidsholdbar og kan fås i en særlig fin æske og bruges som gave.

Det danske brand er penge værd

De danske varers store succes har imidlertid fået nogle udenlandske firmaer til at markedsføre konkurrerende varer, som om de var danske. Nogle husker måske den underholdende ”småkagestrid” i 2015, hvor det danske badminton-landshold i forbindelse China Open var indgået en sponsoraftale med det indonesiske firma Danisa. Danisa producerer nogle såkaldte Danisa traditional Butter Cookies, der sælges i runde dåser med en kongekrone og teksten ”original Danish recepi”. Nogle mente, at det var problematisk, at de danske sportsfolk skulle sponsoreres af et firma, der producerede ”falske danske” småkager, og helt galt blev det, da det amerikansk-ejede småkagefirma Keldsen, der producerer ”Kjeldsens Butter Cookies” på en fabrik i Nørre Snede i Midtjylland indgik en række individuelle sponsoraftaler med 5 af badmintonspillerne. Begge firmaer er parate til at betale store beløb for at få deres brands knyttet sammen med Danmark.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Lurpak, Danpak og Norpak

Det danske Lurpak-smør er populært verden over, men det er meget dyrt, og det har fået et pakistansk firma til at opfinde smør-brandet Danpak, og i Aldi kan man købe Norpaksmør. Lurpak, det ægte danske smør sælges – som bekendt – i pakninger med blå skrift på en sølvgrå baggrund og forsynet med et lille logo i form af to lurer og et rødt våbenskjold i midten.

To andre produkter bliver markedsført på en måde, der skal få kunderne til at tro, at der er tale om dansk smør. Danpak, der produceres i Pakistan, sælges ligesom Lurpak i pakker af 250 gram med en lysegrå baggrund med blå skrift, men i stedet for lurerne og det røde våbenskjold har det pakistanske smør en rød og hvid stjerne som logo. Norpak, der bl.a. forhandles i Aldi og Lidl anvender den samme lysegrå baggrund og den samme blå skrift, men anvender et fint, lille vikingeskib med et rødt og hvidt flag i stedet for stjernen og lurerne.

Når man tænker på, at Danmark efter en afgørelse ved EU-domstolen i 2006 ikke har lov til at markedsføre produkter under betegnelsen ”feta”, fordi det anses for at være knyttet til oprindelseslandet Grækenland, kan det godt undre, at det er tilladt at sælge Danish Butter Cookies fra Indonesien, Danpak fra Pakistan og Norpak fra Tyskland.

Kærgården, Sødergården, Smørbotte og Mælkebøtte

En lidt mere sofistikeret måde at markedsføre mejeriprodukter som danske, uden at man på nogen måder kan blive beskyldt for kopiering og ulovlig markedsføring, er de seneste år dukket op i Tyskland

Det danske produkt Kærgården er kendt som dansk luksussmør i hele Tyskland, men det er hundedyrt og købes ikke af almindelige forbrugere. Dertil kommer, at det er saltet, og selv om tyskerne mener, at dansk smør er dejligt og luksuriøst – er der ikke mange af dem, der bryder sig om saltet smør, og tanken om at spise et stykke brød med saltet smør og marmelade, kan få de fleste tyskere til at vende øjne.

Det usaltede tyske smør hælder man så i en lille firkantet boks af samme format som Kærgårdens, og så sælger man det under navnet Sødergården i Lidl til en pris, der er ca. 20 % lavere end prisen på Kærgårdens smør. Ordet Sødergården giver ingen mening på hverken tysk eller dansk, men det er lige meget. Navnet indeholder lige som Kærgården hele to bogstaver, der signalerer, at der er tale om et dansk produkt.

Lidl konkurrent Netto bruger samme markedsføringsstrategi. Deres usaltede smør kaldes ”Smørbotte”. Smørbotte er lige som Søndergården hverken dansk eller tysk, men den tyske kunde vil ofte tro, at ”Botte” betyder ”Butter”, og ø’et signalerer, at der er tale om et dansk produkt.

Den førende tyske supermarkedskæde, Aldi, har opfundet en ret genial løsning. Aldis smør hedder ”Mælkebøtte” og sælges i hele Tyskland med en fin, gul stiliseret blomst på låget. Med lidt god vilje kan blomsten godt ligne en mælkebøtte, men navnet er selvfølgelig ikke valgt, fordi kunderne skal tænke på, at smørret er produceret mælkebøttesaft eller af fritgående køer, der i stedet for græs spiser mælkebøtter. Nej, navnet er genialt, fordi det indeholderde to eftertragtede bogstaver, og så er der ovenikøbet i modsætning til Sødergården og Smørbotte tale om korrekt dansk. Aldis ”Mælkebøtte”-produkter er også delvist danske i den forstand, at de bliver produceret på basis af dansk mælk, som forarbejdes på Aldis mejeri I Husum i Nordtyskland, og Mælkebøtte-produkterne sælges også nogle steder i Danmark.

Powered by Labrador CMS