Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds

Blog

Danske dialekter som salgssucces

Hvem skulle have troet, at de danske dialekter, som længe er blevet anset for at ligge for døden, skulle blive en salgssuces?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke desto mindre tilfældet. Der findes vist ikke den boghandel i landet, der ikke har et stativ med grå kort i A5-størrelse med ni hvide felter stående. Kortene, der produceres af firmaet dialekt i Aabyhøj, har hvert sit tema, og i eksemplet her, er temaet vestjysk. Her kan vi altså lære, at det, man i resten af Danmark kalder “fantastisk” udtrykkes med ordene “Det ku’ da ha’ væt møj værre”, og “Nu ska du lii pas lidt o do!” betyder, at der er øretæver i luften.

Det er altsammen meget sjovt, og det har inspireret os i Den Danske Sprogkreds til at se lidt nærmere på de danske dialekter i en række små indlæg, hvoraf  vi bringer det første her.

Op gennem middelalderen blev det meste af Danmark befolket med bønder, der dyrkede jorden og havde køer, får og grise. Bønderne boede sammen i små landsbyer, og der kunne være ret langt imellem dem. Kontakten mellem bønder fra forskellige områder var ret begrænset.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Fra middelalderen og op til begyndelsen af 1700-tallet var befolkningen meget stabil. I begyndelsen af 1700-tallet begyndte den almene befolkning at få lyst at flytte til byerne eller udvandre, og der blev så indført en ordning, hvor de skulle købe et såkaldt fripas for at kunne flytte fra det område, hvor de var født. Da der i 1700-tallet blev tale om en stor flytning fra land til by, indførte den enevældige konge Christian den 6. i 1733 med støtte fra adelen og militæret et såkaldt stavnsbånd. Stavnsbåndet betød, at drenge og arbejdsdygtige mænd mellem 4 og 40 ikke måtte flytte fra område, hvor de var født. Stavnsbåndet blev formelt ophævet i 1788, men en afviklingsordning frem til år 1800.

En befolkning, der i århundreder lever stabilt og isoleret over århundrede, giver mulighed for udviklingen af ret forskellige varianter af sproget, de såkaldte dialekter.

De danske dialekter blev påvirket af de sprog, som folk kom i kontakt med. I perioden 1200-1500 havde mange danske byer ved Østersøen stor kontakt med personer, der talte en variant af tysk, der kaldes plattysk eller nedertysk. Plattysk blev talt i de nordlige dele af Tyskland og blev særligt udbredt af Hanseforbundet. Hanseforbundet var fra ca. 1200 til ca. 1700 et magtfuldt handelsforbund mellem en række nordeuropæiske byer. I dag tales nedertysk fortsat af omkring 6,7 millioner mennesker fordelt mellem Tyskland og Holland.

Nedertysk fik stor indflydelse på særligt de skandinaviske sprog, men blev senere udkonkurreret af det sydlige højtysk, der endte som standarden for det tyske sprog.

Kombinationen af en stavnsbundet befolkning og forskellige påvirkninger udefra over hele området skabte mulighed for udvikling af de egnsbundne sprogvarianter, som vi kalder dialekter.

Powered by Labrador CMS