Blog

Personnavne i sproget

Bag mange af hverdagens ord gemmer der sig uventede sproglige historier. En særlig gruppe ord er personnavne, der bruges som fællesbetagnelser.

Publiceret Senest opdateret

Ordet klementin er et godt eksempel på et personnavn, der bliver brugt som en fællesbetegnelse. Den lille søde citrusfrugt, har nemlig fået navn efter en algerisk præst ved navn Père Clément, som i 1902 fremavlede og præsenterede frugten.

Der findes mange andre eponymer, som vi ikke genkender som sådan. Her er nogle flere eksempler.

Ordet sandwich, der kan føres tilbage til John Montagu, den 4. jarl af Sandwich (1718-1792), om hvem det fortaltes, at han var noget af en ludoman, der ikke ville holde pauser i sit spilleri for at spise. Derfor fandt han på at tage to skiver brød, lægge et stykke kød imellem, så der opstod et lille måltid, som han kunne indtage, mens han holdt spillekortene i den ene hånd. Man har også brugt ordene sandwichmand om en mand, der bar en plakat både på brystet og på ryggen, og sandwichsystem om et uddannelsessystesm med vekslende teoretisk og praktisk uddannelse.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

En othellokage er en særlig fin lagkage med forskellige slags bunde og fyld overtrukket med mørk chokoladeglasur og forsynet med hvid marcipankant. Othello er hovedpersonen i Shakespeares drama af samme navn fra 1603. Han var fra Nordafrika og havde derfor mørk hud og mørkt hår.

En Sarah Bernhardt er en kage, der er opkaldt efter den franske skuespiller i forbindelse med hendes optræden i Danmark omkring 1911. Sarah Bernhardt var en attraktiv kvinde med mørkebrunt hår, smuk lysebrun hud og små, runde bryster. Den lækre kage med chokoladeovertrukken kakaocreme på en hvid makronbund svarede perfekt til datidens mænds oplevelse af hende. Hun var lige til at spise. Kagen spiser vi stadig, men historien er glemt, og det er måske meget godt, for navnet kan med lidt god vilje opfattes sexistisk.

Eksempler på eponymer med urnordiske rødder

Nogle af de allerældste eponymer, vi bruger i dag, og som har danske eller nordiske rødder er ugedagene. Ugedagene torsdag, tirsdag, onsdag og fredag stammer fra de nordiske guder Tor, Tyr, Odin og Frigg, der var Odins hustru. Navnet på jætten Ymer lever også videre i dagens sprog som et populært morgenmadsprodukt. Ymer levede nemlig ifølge overleveringen udelukkende af komælk.

Helt almindelige danske navne som eponymer

Mange almindelige danske navne fungerer også som eponymer. Man kan måske tænke på Keld Abells skuespil fra 1935, Melodien, der blev væk, med den indlagte sang om Larsen af professor Sven Møller Kristensen. Sangen handler om alle de larsener, som man, altså datidens kulturradikale elite, aldrig kan få til at vågne op. Forestillingen om de danske jenser, der drog i krig i 1864, er et eponym af samme slags.

Personligt har jeg altid været træt af eponymet en flittiglise. Ordet lise kommer i denne sammenhæng sandsynligvis fra tysk, hvor Liesl er en blomst, og Fleissige Liesl - flittiglise - henviser til, at planten blomstrer næsten hele året. En flittiglise bruges også som et udtryk for en flittig pige eller kvinde. I øvrigt er der også noget, der hedder Baastrupsyndromet og er en form for lumbago opkaldt efter lægen Christian Ingerslev Baastrup.

Muligvis skulle jeg føle, at jeg slipper nådigt i forhold til personer med navnet Hans, der må høre på, at alle drenge, der kan lide at spise slik, kan kaldes slikkehans, de mindre elegante kan kaldes klodshans, og de, der tager store ord i munden, når de taler om sig selv, kan kaldes enten pralhalse eller pralhanse.

En dovenlars behøver på samme måde ikke at hedde Lars, hvis han bare er doven, ligesom en dummepeter og en luskepeter kan hedde Poul og René, hvis han bare er dum eller lusket nok.

Andre eksempler kan være en tudemarie, en spørgejørgen og så fuglen piphans. Læg mærke til, at alle disse eponymer staves med små begyndelsesbogstaver, og kan bøjes fuldstændig som andre fællesnavne som f.eks. en pralhans, pralhansen, pralhanse og pralhansene.

Endnu værre må det være at hedde Ulrik. Navnet er oprindelig tysk og betyder rig arving, men det bruges som eponym som et lydefterlignende ord. At kalde på ulrik betyder at kaste op, oftest i forbindelse med indtagelse af store mængder alkohol.

Ordet børge i et udtryk som ”Kan jeg få en knækket børge med ketchup?”

Navnet på en populær, dansk skuespiller i udtrykket Karl Stegger i slåbrok. Udtrykket refererer til en pølse i svøb.

en ordentlig børge i betydningen noget meget stort, f.eks. en stor mand.

en Jesper Olsen opkaldt efter en tidligere professionel fodboldspiller med tanke på en helt umulig tilbagelægning, da han i 1986 spillede for det danske landshold i en kamp mod Spanien.

en olfert er et slangudtryk inspireret af det engelske ord wedgie. Det handler om, at en eller flere drenge trækker en anden drengs underbukser langt op ad ryggen på ham. Der findes også en dørhåndtagsolfert, hvor underbukserne er sat fast på et dørhåndtag. Begrebet olfert er ofte forbundet med mobning.

Eponymer kan være penge værd

I markedsføring er eponymer af stor betydning. Den danske arkitekt Poul Henningsen designede nogle meget smukke lamper med flere lampeskærme, hvis størrelse blev defineret ved matematiske principper for at sikre optimal belysning.

Både lamperne og begrebet ph-lampe ejes af firmaet Louis Poulsen, og man kan få store bøder, hvis man forsøger at markedsføre kopiprodukter eller helt andre lamper under betegnelsen ph-lampe.

Rettighedsindehaverne må imidlertid selv sørge for at forsvare deres rettigheder.

Den amerikanske forretningsmand William Henry Hoover, der levede fra 1849 til 1932, grundlagde firmaet The Hoover Company, der udviklede og producerede støvsugere. Firmaets produkter blev så populære, at en hoover er blevet synonymt med en støvsuger, og i Tyskland kan man både sige staubsaugen og hoovern om at støvsuge. Firmaet har forsøgt at hævde navnet med henvisning til W.H. Hoover, men ulykken er sket. En hoover er ikke længere et egenanavn, men udelukkende et fællesnavn, som kvit og frit kan bruges af alle.

I markedsføringsjargon taler man om „et degenereret varemærke“, og det er naturligvis en katastrofe, hvis et firmas navn havner i den kategori.

Jo, der er meget på spil, når man bruger eponymer.