Den Danske Sprogkreds

Back to school. Textbooks stacked on wooden school desk in front of green chalkboard. Classroom setting.

Den Danske Sprogkreds

Nu kommer Kjørmes-Knud

Da jeg var barn, troede jeg, at det var en mand, der hed Kjørmes til fornavn og Knud til efternavn, men siden er jeg blevet klogere.

Den Danske Sprogkreds

Den Danske Sprogkreds arbejder med dansk sprog og sprogpolitik. Her vil sprogkredsens formand, Lise Bostrup, der er cand. mag. i dansk og tysk, forfatter til en række lærebøger i dansk for udenlandske studerende og leder af Forlaget Bostrup, med ujævne mellemrum bringe mindre indlæg som inspiration til diskussion i klasserne og blandt kollegerne.

Glædelig jul til alle

Den lille nisse har fået julelys i øjnene.

Antivaxxer, prepper og ventesorg er blandt årets ord

Dansk Sprognævn offentliggjorde mandag den 22. november en liste over 10 ord, der har karakteriseret året 2021. Her er ordene, som jeg har forsøgt at forklare efter evne.

Ø og ö var engang to forskellige bogstaver på dansk

Skolelæreren Julie Heins’ Hanebogen. Læsebog med Billeder fra 1890 indeholdt en oversigt over det danske alfabet, hvor bogstaverne ø og ö er opført som to selvstændige bogstaver. Bogstaverne q, x og z er i parentes, fordi de kun bruges i fremmedord og derfor ikke anses for at være ”rigtige” danske bogstaver.

Er vi begyndt at tænke for meget?

Den Danske Sprogkreds har lavet en lille uformel undersøgelse over, hvilke sproglige unoder folk finder mest uudholdelige.

Er man dømt syg, hvis man får en sygdom?

Et eksempel på ord og orddele med samme form, men forskelligt indhold.

Jeg ved ikke det

Det er ikke kun udtaleforskelle, der adskiller dialekterne på Lolland og Falster fra dialekterne i resten af landet. Også syntaksen, altså den rækkefølge de forskellige led har i sætninger, er anderledes her.

Dialekter på Fyn og Lolland-Falster

Dialekter uden stød og bløde d'er

Det danske stød

Hvis du udtaler mor og mord ens, kommer du sandsynligvis fra det sydlige Danmark. Her er dialekterne nemlig karakteriseret ved et manglende stød.

Danske dialekter som salgssucces

Hvem skulle have troet, at de danske dialekter, som længe er blevet anset for at ligge for døden, skulle blive en salgssuces?

Tillitse, Kuditse og Kramnitse

Som barn på Lolland var jeg vant til stednavne på -itse. Senere forstod jeg, at det var noget særligt.

Talesprog

Er stilidealet for talesproget i DR ideelt?

Bowl!

Robotoversættelse fra dansk til engelsk.

Nye ord på Nyord

Den danske sommer byder på mange festivaler. Den 10. juli var øen Nyyord øst for Møn, rammen for en festival om ord. Det var 4. gang øen afholdt festivalen ”Ord på Nyord”.

Dansk Sprognævns forskning i engelske ord er videnskabeligt problematisk

Når Dansk Sprognævn forklarer, at den engelske indflydelse på det danske sprog er på under 1% og indflydelsen er faldende, får man lyst til at kigge lidt nærmere på deres metoder og materialer.

Kan man både gå med seler, men også med livrem?

Kombinationen af ordene både og men også vinder frem.

Frådse eller fråse?

En historie om et stumt d, der blev forkert.

Sprogblomster

Er sprogblomster noget smukt og kreativt eller det modsatte? Adrian Hughes' brug af ordet i forbindelse med hans fødselsdagsinterview med dronning Margrethe kunne skabe tvivl.

Hypnosemord

En ordbog behøver ikke at være kedelig læsning. I den seneste udgave af Juridisk ordbog (2016) redigeret af dr.jur. Bo von Eyben kan man f.eks. læse en artikel om et ord, som vil være kendt af en række ældre danskere, men ganske ukendt for de fleste yngre. Ordet er hypnosemord.

Der er penge i bogstaverne æ, ø og å

Markedsføringen af de danske mejeriprodukter syd for grænsen er ganske effektiv.

White coat syndrome?

Hvad er værst, lægelatin eller engelsk slang?

Vaccinen og koen

Ordet vaccine er et af de hyppigst brugte ord i dag. Alle taler om vaccine, men hvor mange ved, at ordet har noget at gøre med en ko? Sprogkræsen 10 bringer en artikel om ordet vaccines oprindelse.

Vaccinen og koen

Ordet vaccine er et af de hyppigst brugte ord i dag. Alle taler om vaccine, men hvor mange ved, at ordet har noget at gøre med en ko?

Emojionel kommunikation

En anmeldelse af en spændende bog om de omstridte humørikoner.

Harald Bergstedt —en sprogkræsen digter, der tog fejl

De fleste danskere kender børnesangene Hør den lille stær, Jeg ved en lærkerede og Solen er så rød, mor! De tre smukke børnesange er skrevet i 1920’erne af forfatteren Harald Bergstedt. Men kun få ved, at det var forbudt at afspille dem i Danmarks Radio frem til 1963.

Ejefald med -s, -es, ' eller uden endelse?

Hvis der er noget, der giver anledning til forvirring i dansk retskrivning, så er det markeringen af tilhørsforhold med genitiv. Den engelske indflydelse er markant.

Er grammatisk køn en truet kategori?

Vi oplever flere og flere fejl i brug af en og et og de dertil knyttede former af pronomener og adjektiver. Er det et tegn på, at der er noget, der er ved at skride?

Sproget afspejler psyken

Flere undersøgelser peger på, at mennesker med bestemte psykiske lidelser udtrykker sig anderledes end andre.

Bro, bro brille, klokken ringer "elve" - eller er det nu "elleve", den ringer?

De danske talord har været udsat for en række indbyrdes modstridende reformer siden 1955.

Teleskopord

Vi oplever i dag en utrolig kreativitet i forhold til at skabe nye ord. En ret ny ordgenre kaldes teleskopord.

Mette, læg dit spin-dansk på hylden og brug dit eget sprog

Statsministerens nytårstale til de danske seere i et sprogligt perspektiv

Dronningens nytårstale i sprogligt perspektiv

Dronning Margrethes nytårstale indeholdt tre sproglige ændringer i forhold til de tidligere år.

Danmarks yngste bogstav

Intet andet bogstav har skabt så meget røre i Danmark som bogstavet å.

At gå fra snøvsen

Vi kender alle Benny Andersens vidunderlige historier om den lille snøvs, der var så ulykkelig, fordi alle gik fra den, og ingen kom til den. Udtrykket at gå fra snøvsen handler imidlertid om en ganske anden snøvs.

Vi og dem, og dem og os

Tale ved overrækkelsen af Den Danske Sprogkreds' Ællingepris for sprog, der giver plads til forbedring til DRs sprogredaktør, Martin Kristiansen den 16. september i år.

Vi og dem, og dem og os

Tale ved overrækkelsen af Den Danske Sprogkreds' Ællingepris for sprog, der giver plads til forbedring, til DRs sprogredaktør, Martin Kristiansen, den 16. september i år.

Jens Raahauge får Den Danske Sprogkreds' Svanepris

Ved en festlighed på Kulturstationen i Vanløse den 16. september blev Jens Raahauge hædret for sin lange forbilledlige indsats for det danske sprog både i og uden for Folkeskolen. Her er et uddrag af motivationstalen.

H.C. Ørsteds sammentænkning af naturvidenskab og sprogvidenskab

H.C. Ørsted fejres i år i anledning af 200-året for sin opdagelse af elektromagnetismen. Ørsted selv mente imidlertid, at det vigtigste, han havde udrettet i sin lange videnskabelige karriere, var at skabe et sammenhængende kemisk ordforråd (en nomenklatur) på dansk. Vi ser her på sammenhængen mellem sprog og kemi i Ørsteds forskning og forfatterskab.

Kan de da ikke hører det?

Et r for meget og et r er ikke bare et spørgsmål om korrekthed. Det kan også føre til misforståelser og ufrivillig komik. Mange danskere tror, at det er hørelsen, det er noget galt med, men sådan forholder det sig ikke altid.

At lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet

Vidste I, at udtrykket "at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet" er over 300 år gammelt? Læs historien om et af vores ældste faste udtryk her:

At trække en kanin op af hatten

Et gammelt udtryk med nyt liv

At trække en hvid kanin op af hatten

Et gammelt udtryk med nyt liv

Hvorfor er det bedre at være klog end dum?

Bibelselskabet anvender to lingvistiske trends: det kønsneutrale og det inkluderende sprog i den nye bibeludgave.

At få en appelsin i sin turban

Mens vi venter på, at sommeren vender tilbage, og coronaen slipper sit tag, kan vi hygge os lidt med muligheden for "at få en appelsin i turbanen".

Red dig selv, og kom ned fra det kors!

Bibelselskabet gør i denne tid reklame for den nyoversatte og lettere tilgængelig udgave af Bibelen. Bibelen 2020 er ganske rigtig lettere at læse end forgængerne, men i mange tilfælde er barnet røget ud med badevandet.

Red dig selv, og kom ned fra det kors!

Bibelselskabet gør i denne tid stor reklame for den nyoversatte Bibel. Bibelen 2020 er ganske rigtig betydeligt lettere at læse end forgængerne, men i mange tilfælde er barnet røget ud med badevandet.

At sætte sit lys under en skæppe

Udtrykket at sætte sit lys under en skæppe hører til de udtryk, der er i dag er truet med at forsvinde ud i glemslens mørke

Jonas i fiskens mave?

Den første klumme i en række små indlæg om sprog og udfordringer i Bibelen 2020.

Emma Gad – gider vi?

En anmeldelse af Jytte Hilden og Pia Fris Laneths Takt og tone til tiden

Forstå, hvad sprogvinduet er, før det klapper i

Anmeldelse af Justin Markussen-Brown: Sprogvinduet. Guiden til dit barns sprogudvikling, Akademisk forlag 2019, 296 sider.

Corona-krisen har gjort det danske sprog danskere

Piben har fået en anden lyd. Når vi taler om noget alvorligt, ryger de amerikanske buzz- og keywords i baggrunden til fordel for danske ord.

Corona-kristen har gjort det danske sprog danskere

Piben har fået en anden lyd. Når vi taler om noget alvorligt, ryger de amerikanske buzz- og keywords i baggrunden til fordel for det danske sprog.

Anmeldelse af Dansk i brug - Dansk Sproghistorie bd. 4

Fra jyske lov til emojis over Poul Henningsen og med et afsluttende kapitel om dansk som skolefag og dansk for udlændinge

Coronatest

Hvor mange af disse ord kan du forklare. Du får et point for hvert korrekt svar. De korrekte svar er angivet lige efter testen.

Antivaxisten

Dagens ord er antivaxist. Ikke fordi det er kanoniseret af kirken, men fordi ordet er opfundet i dag.

Der er noget om snakken - vi må tage os selv i nakken

I disse tider er vi mange, der føler, at vi har fået en pistol i nakken, men det det vigtigt, at Coronaen ikke får os ned med nakken.

Et sælarie eller et sælarium?

Der hersker stor forforvirring om brugen af suffikserne -ium og -ie ved danske substantiver.

Et sælarie eller et sælarium?

Der hersker stor forvirring om brugen af suffikserne -ium og -ie ved danske substantiver.

I anledning af Kvindernes internationale kampdag

Er der forskel på mænds og kvinders sprog?

At skyde papegøjen

Et udtryk med en lang historie

Sprog i sociale medier

En ny bog beregnet til undervisningen i dansk i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet

Den der maler rosen maler ikke rosens lugt

Ofte hører man, at ordparrene lugte/dufte og lugt/duft er under opløsning, og at det er hip som hap, hvad man bruger.

Oxymoroner og hattedamer

Feministisk lingvistik på norsk

Zombien er ældre, end Dansk Sprognævn tror

Til fastelavn vil vi se masser af små zombier i de danske gader. men ved vi egentlig, hvor ordet kommer fra, og hvor gammelt det er?

Er tof tough?

Forkortelsesordene rammer ikke altid hovedet på sømmet

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 24. december: At have julelys i øjnene

Udtrykket "at have julelys i øjnene" er ikke kendt uden for Skandinavien. Læs det sidste afsnit af Sprogkredsens julekalender for 2019.

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 23. december: At ryge op i det røde felt

Her midt i de sidste juleforberedelser er der sikkert mange, der ryger op i det røde felt i arrigskab og frustration over, at alt ikke går, som efter en snor.

Den Danske Sprogkreds' julekalender den 22. december: At have tømmermænd

Den Danske Sprogkreds´ netop udgivne bog Med ja-hatten på. Idiomatiske udtryk i moderne dansk består af to dele

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 21. december: At tage tyren ved hornene

Det danske sprog er ikke blot et blot et kommunikationsmiddel, der overfører et indhold fra den ene person til den anden. Sproget er i høj grad præget af det samfund, det er opstået i, og der er næppe andre sprog i verden, hvor der springer så mange fnysende tyre og buhende køer rundt.

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 20. december: At spise af nogens hånd

Idiomatiske udtryk har både en konkret og en overført betydning, og det gælder også udtrykket at spise af nogens hånd.

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 19. december: At tabe sutten

Den danske stjerneskuespiller, Nikolaj Coster Waldau, var lige ved at tabe sutten, da han i forbindelse markedsføringen af 8. del af Games of Thrones blev bedt om at forklare om dansk slang.

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 18. december: At slippe katten ud af sækken

Udtrykkene at købe katten i sækken og slippe katten ud af sækken er over 400 år gamle og stammer fra en gammel folkebog med historier, der var så frække, at den blev forbudt af Christian den 4.

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 18. december: At slippe katten ud af sækken

Udtrykkene at købe katten i sækken og at slippe katten ud af sækken er over 400 år gamle og stammer fra en gammel folkebog med historier, der var så frække, at den blev forbudt af Christian den 4.

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 17. december: At vride hjernen

Den menneskelige hjerne beskrives i vores idiomatiske vendinger som en klud: Den kan suge skidt til sig, lægges i blød, vaskes og vrides.

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 16. december: At gå agurk

Var det Kim Larsen, der opfandt udtrykket at gå agurk?

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 15. december: Hvidvinsglas og middagslur

Fejl i sammensatte ord kan skabe alvorlige misforståelser

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 15. december: Hvidvinsglas og middagslur

Fejl i sammensatte ord kan skabe alvorlige misforståelser

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 14. december: SMK

SMK. Forkortelsesvanvid?

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 13. december: At være navlebeskuende

Udtrykket at være navlebeskuende viser sig at have religiøse rødder.

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 12. december: At have grønne fingre

Hvis en person har grønne fingre, er hun eller han fra fødslen af i besiddelse af intuitive evner til at få planter til at vokse og udfolde sig.

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 11. december: At have antennerne ude

De fleste idiomatiske udtryk tager udgangspunkt i den menneskelige krop og dyrene og naturen omkring os, men der findes også en del, der tager udgangspunkt i elektricitet og elektronik.

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 10. december: At kaste nogen under bussen

Mange af de danske idiomatiske vendinger er flere hundrede år gamle. Andre er ret nye. At kaste nogen under bussen hører til de nye.

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 9. december: At have hul i hovedet

Idiomatiske vendinger er ofte knyttet til tabubelagte emner, og et af dem er intelligens.

Den 9. december: at have hul i hovedet

Idiomatiske vendinger er ofte knyttet til tabubelagte emner, og et af dem er intelligens.

Den Danske Sprogkreds' julekalender den 8. december

Ordet røv er et af de mest frekvente ord i det danske sprog i dag, og udtrykket røvsyg vurderes som uformelt talesprog af Den Danske Ordbog.

Hvorfor lyder det bedre at sige fugl og fisk end fisk og fugl?

Den danske Sprogkreds´julekalender den 7. december

Den Danske Sprogkreds´julekalender den 6. december

Udtrykket "at bøje noget" i neon rummer elementer fra vidt forskellige traditioner.

5. december: At gøre en myg til en elefant

Hvor nogle faste udtryk udelukkende er knyttet til et bestemt sprogområde, findes andre i mange forskellige sprog.

Den 4. december: At have ja-hatten på

De seneste år er der kommet flere forskellige hatte ind i det danske sprog.

Den Danske Sprogkreds´ julekalender den 4. december

De seneste år er der kommet flere forskellige hatte ind i det danske sprog. Ja-hatten er en af de mest populære.

I dag ville Ludvig Holberg være fyldt 335 år

Ludvig Holberg forsvarede brugen af fremmedord i det danske sprog

3. december: At gøre sine hoser grønne

Dagens udtryk i Den Danske Sprogkreds+ julekalender er et meget gammelt udtryk, der lever i bedste velgående.

Den Danske Sprogkreds' julekalender 2. december

Når et menneske står og glor med halvt åben mund uden at forstå, hvad der sker omkring ham, kalder vi ham en torsk, siger, at han er torskedum, at han ser torsket ud, måske ligefrem er en klaptorsk, og politikere og andre kendte mennesker, der går noget virkelig dumt, risikerer at blive stillet i pressens gabestok som årets nytårstorsk. Illustrationen er udført af Gert Ejton.

Den Danske Sprogkreds´julekalender: Den 2. december

Den Danske Sprogkreds' julekalender 1. december

Velkommen til Den Danske Sprogkreds´ julekalender. Her vil vi hver dag frem til den 24. december bringe et illustreret dansk udtryk, som stammer fra bogen "Tag tyren ved hornene", der udkommer her op til jul. Vi lægger ud med "at bage rævekager". Illustrationerne er udført af Gert Ejton.

Idiomatiske vendinger og sproglig kraft

Idiomatiske vendinger er faste udtryk med en konkret og en overført betydning. Brugt med omtanke giver de tekster saft og kraft . brugt med hovedet under armen, gør de skribenten til grin. Lad eleverne prøve at eksperimentere med de faste udtryk.

Tyren skal tages ved hornene – ikke ved halen

Det danske sprog er ikke blot et blot et kommunikationsmiddel, der overfører et indhold fra den ene person til den anden. Sproget er i den grad præget af det samfund, det er opstået i, og der er næppe andre sprog i verden, hvor der springer så mange fnysende tyre og buhende køer rundt.

H.C. Andersens zombie

I weekenden var Danmark fyldt med små udklædte zombier med hvid og sort make-up. Mange tror, at forestillingen om zombier er kommet hertil fra Amerika inden for de seneste år, men det er ikke rigtigt. H.C. Andersen kendte også til zombier.

H.C. Andersens sjælsveninde i de danske kolonier

H.C. Andersen var, som vi alle har hørt, en fattig dreng fra Odense, der kom til København. Han løb de rige folk på dørene. En af dørene tilhørte familien Wulff.

DR læser Folkeskolen.dk

I onsdags blev jeg kontaktet af en journalist fra DRs Kulturnyt. Han havde læst min blog på Folkeskolen.dk og ville gerne interviewe mig. Det blev en noget speciel oplevelse.

Findes der en norm for dansk udtale?

Christian Braad Thomsen brokker sig over udtalen i dagens medier.

Til bords, til søs og til sengs

S'erne i her til lands, at komme til tops, at gå til bunds og til bords er uforklarlige i forhold til moderne dansk grammatik, lige som e'erne i at gå til grunde og drikke sig til døde.

Hvad står S'et i s-tog for?

I dag fejrer vi indvielse af den nye metrolinje Cityringen. Navnet er præget af dagens anglicistiske modestrømning. En bybane, en byring, Brian Mikkelsen-cirklen, en c-bane? Nej, lad os være fri: en cityring, det ved man, hvad er. Sjovt nok, er der bare ingen, der ved, hvad et s-tog er.

Hvad står S'et i s-tog for

Microsoft tilbyder forslag til mere inkluderende sprog

Verdens mest udbredte tekstbehandlingsprogram, Microsofts Word, tilføjer i efteråret 2019 en funktion med titlen Ideas. Programmet har til formål at give brugerne ideer til at formulere sig mere hensigtsmæssigt. Programmet er allerede blevet skældt ud for politisk korrekthed, men måske har Microsoft alligevel en pointe.

Quiz for kendere af truede ord

Vælg det rigtige svar og se løsningen på søndag

Truede ord på Nivaagaard

Nivaagaard præsenterede den 11.9. en opdatering af udstillingen Reservatet for truede ord

H.C. Andersen og Dansk Vestindien

H.C. Andersen regnes i dag for Danmarks største forfatter, og hans eventyr er kendt over hele verden. Han elskede at rejse, men hans angst for søsyge forhindrede ham i at krydse Atlanterhavet, så han så aldrig skyggen af en vestindisk palme, mærkede aldrig den brændende tropiske sol på sin fine, lyse hud og så aldrig det tæmmede had i de sorte slavers øjne. Alligevel var han et barn af den danske kolonialisme.

Kom og Syng med

Koret Volvox synger sange om det danske sprog efter Den Danske Sprogkreds sangbog i eftermiddag (søndag den 25.8.) på scene ved Islands Brygges Kulturhus kl. 16.30. Gratis adgang

Fra Guldhornene til Yallahrup Færgeby - uden hoved og hale

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har her i august udgivet bind 3 af Dansk sproghistorie, men den mangler struktur og retning

Børn af danske mødre lærer dansk

Børn, der vokser op i udlandet med en dansk mor og en udenlandsk far, ønsker ofte at lære deres "moders mål", når de bliver lidt ældre.

Ægte kærlighed?

Og så siger man, at det ikke er så vigtigt, om man deler et ord i to eller ej.

Når man mærker jorden brænde, kan man godt få kolde fødder

Det danske sprog er rigt på idiomatiske vendinger, som altså både har en konkret og en fast overført betydning. Bruges de begavet og kreativt udvider de sprogets udtryksmuligheder, men hvis de bruges uden respekt for udtrykkenes dobbeltkarakter, kan der opstå helt tossede modsætninger.

Når man mærker jorden brænde, kan man godt få kolde fødder

Det danske sprog er rigt på idiomatiske vendinger, som både har en konkret og en fast overført betydning. Bruges de begavet og kreativt udvider de sprogets udtryksmuligheder, men hvis de bruges uden respekt for udtrykkenes dobbeltkarakter, kan der opstå helt tossede modsætninger.

Der er intet fejet ind under gulvtæppet

Politikerne har frem til valget den 5. juni travlt med at trække kaniner op af hatten, at komme med nye indspark, spænde ben for hinanden og se alt på kortere og længere baner. De faste vendinger er virksomme i valgkampen, men de kan også give bagslag.

Ud med negre og hottentotter - et udtryk for moderne sprogrøgt?

Debatten om Forlaget Gyldendals redaktion af Halfdan Rasmussens Børnrim fra 1967 er et af mange eksempler på forsøg på at påvirke det danske sprog i vidt forskellige retninger.

Apostroffer eller fejl?

På dansk kan vi markere genitiv på tre forskellige måder, og det være dyrt at lave fejl, men de retskrivningsregler, Dansk Sprognævn har stået for siden 1955, kunne måske også have været lidt mere pædagogiske.

Dansk Sprognævn i Bogense

Interview med Dansk Sprognævns nye direktør Thomas Hestbæk Andersen

Vejen til sprogligt mesterskab

Når man sidder og retter skriftlige opgaver i dansk, kan man godt blive lidt frustreret over elevernes niveau. Jeg har fundet frem til en stil af H.C. Andersen fra hans skoletid, som måske heller ikke er så lovende.

Streetfishing er det nye sort

Ordet streetfishing er på vej ind i det danske sprog med kurs direkte mod Ordnet.dk. Læs et eksempel på, hvordan et nyt ord kan skabes og "brandes".

Metroen vækster

TV Lorry bruger i dag, søndag den 7. april, ordet vækste. Vi kigger lidt nærmere på dette fremstormende ord.

H.C. Andersen fylder 214

Tirsdag den 2. april fejres H.C. Andersens fødselsdag over hele verden. Hvis den verdenskendte eventyrdigter ikke var død i 1875, ville han denne dag være fyldt 214 år.

Kan man gøre H.C. Andersen politisk korrekt?

H.C. Andersens eventyr er set med nutidens øjne ikke altid politisk korrekte. I de moderne engelsksprogede oversættelser bliver de tilpasset normerne. Er det i orden?

H.C. Andersen kan kun læses på dansk

H.C. Andersen er en af verdens mest kendte og mest oversatte forfattere, men er det egentlig muligt at oversætte H.C. Andersen til andre sprog, uden at der går væsentlige elementer tabt?

H.C. Andersen kan kun læses på dansk

H.C. Andersen er en af verdens mest kendte og mest oversatte forfattere, men er det egentlig muligt at oversætte H.C. Andersen til andre sprog, uden at der går væsentlige elementer tabt?

Passivitet truer det danske sprog

På torsdag skal jeg holde et indlæg på Danmarks Læringsfestival om det danske sprog. Er det danske sprog truet? lyder overskriften.

Din mor er en billig skildpadde!

Dette udsagn er en frygtelig fornærmelse i Kina. Bandeord og skældsord er meget forskellige i forskellige kulturer. Den amerikanske lingvist dr. Reinhold Aman har beskrevet forholdene indgående. Teksten her kan evt. bruges som udgangspunkt for en snak om forbudte ord - især hvis man har en klasse med elever med forskellig etnisk baggrund.

Bullshit-dansk

Den ureflekterede brug af engelske ord i dansk griber om sig. Især de unge slår om sig med engelske fraser. Her er et forslag til et gruppearbejde i dansk- eller engelskundervisningen.

Bullshit-dansk

Den ureflekterede brug af engelske ord og udtryk i dansk griber om sig. Især de unge slår om sig med engelske fraser. Her er et forslag til et gruppearbejde i dansk- eller engelskundervisningen.

Ny dansk sproghistorie skuffer

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab præsenterede i 2018 den første danske sproghistorie siden 1968.

Bjørnetjenesten

Historien om bjørnetjenesten er et eksempel på, at en historie kan blive sand, hvis man bare fortæller den ofte nok

Er der noget, der hedder rigsdansk?

Dansk Sprognævn har til opgave at redigere og offentliggøre Retskrivningsordbogen, som angiver de normer, alle skoler skal følge, men hvordan forholder det sig med udtalen af danske ord og udtryk?

Auschwitz-dagen den 27.01

Det nazistiske propagandasprog

Knud Hjortø fylder 150

Den i dag næsten glemte forfatter havde visioner for det danske sprogs udvikling, som var langt forud for sin egen - og måske også vor tid.

Nissen på polsk

H.C. Andersens nisse på polsk

Hvorfor gider du overhovedet at beskæftige dig med danskfaget?

Lider danskere af et sprogligt mindreværdskompleks?

Merry christmas

Når gaverne under træet bliver åbnet, vil børnenes pakker være fyldt med engelske ord, som har sneget sig ind i vores sprog:

Er sgu et bandeord?

Diskussionen om, hvorvidt ordet sgu er et bandeord, dukker op gang på gang i både de trykte og de elektroniske medier, men sgu er sgu et bandeord. Læs her hvorfor.

Er vores sprogforskning okay?

Lille kritisk rapport fra Dansk Sprognævns konference om "importord" den 7. november.

To forskellige syn på det danske sprog i samme sangbog

Hvis vi ser på de gamle sange om det danske sprog, ser vi to vidt forskellige syn på det: Romantikkens blide, bølgende opfattelse - og billedet af et hårdtslående sprog i tiden omkring de slesvigske krige. I de moderne udgaver er sidste gruppe slettet.

Er Højskolesangbogen én sangbog?

Når jeg fortæller folk om mit projekt med at lave en sangbog med sange om det danske sprog, bliver jeg hele tiden mødt med spørgsmålet: ”Jamen, står de ikke i Højskolesangbogen alle sammen?”

Afløsningsordet "bil"

Et afløsningsord er et ord, som er skabt med det formål at berige et sprog med et ord, der anses for at være bedre end et eksisterende. Det er altså en del af det, der med et lidt umoderne ord kaldes sprogrøgt.

Sign up til vores newsletter

Danglish igen igen

Hvorfor hedder flod i flertal ikke flødder?

I 2015 skrev den chilenske forfatter Gonzalo Varga et digt om sine udfordringer med at tilegne sig det danske sprog. Henrik Borg Jensen og Lise Bostrup fra Den Danske Sprogkreds har bearbejdet det, så det kan synges på Kai Rosenbergs gamle sang om Spørge-Jørgen fra 1938. Børnebogen Spørge-Jørgen var illustreret af Storm P.

S'erne i fødselsdagslagkagen

En ny brevkasse om dansk sprog fortæller om moralske konsekvenser ved brugen af det såkaldte fuge-s.

Dansk sprog som brand

Danske firmaer vælger i dag i høj grad engelske navne, når de skal brande sig, men der findes også eksempler på udenlandske firmaer, der markedsfører sig med danske navne.

Sange om det danske sprog

Koret Volvox optrådte i dag med Den Danske Sprogkreds på Københavns Kulturhavn med et udvalg af sange om det danske sprog.

En stråmand i fødselsdagsgave

Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, gav Den Danske Sprogkreds en fin stråmand i fødselsdagsgave

Faste udtryk

Det regner med katte og hunde i London, men med skomagerdrenge i Læderstræde

Det danske sprog er en svær en

I 2015 skrev den chilenske forfatter Gonzalo Varga et digt om sine udfordringer med at tilegne sig det danske sprog. Dansklærerne Henrik Borg Jensen og Lise Bostrup fra Den Danske Sprogkreds har bearbejdet det, så det kan synges på Kai Rosenbergs gamle sang om Spørge-Jørgen fra 1938.

Hvem røgter det danske sprog i dag?

Ordet "sprogrøgt" er gået ganske af mode. Ideen om at man skal passe og udvikle sit sprog er skubbet til side til fordel for en romantisk forestilling om, at sprog udvikler sig selv.

Sommerkursus i dansk

Unge mennesker fra 27 forskellige lande deltager hvert år på sommerkurser i Danmark for at forbedre deres danskkundskaber.

Hvis er dets?

Brugen af kollektiv genitiv griber om sig og skaber uventede former

Veduhabångnmæ?

Ved kassen i Netto spildes tiden ikke med unødvendige stavelser

Danske medier blæser på Retskrivningsordbogen

Hedder det Sankt Hans-aften, Sankt Hans aften eller sankthansaften? Retskrivningsordbogen siger et, medierne siger noget andet.

Danmarks Radio gør opgør med Dansk Sprognævns Robin Hood-politik

Fra midten af 1980erne har vi haft en besynderlig sprogpolitik i Danmark. Erik Hansen, der var formand for Dansk Sprognævn fra 1985 til 2002, iscenesatte sig selv som en moderne Robin Hood, der sammen med sine lystige svende ønskede at tage magten fra de privilegerede og give de svagere sprogbrugere frihed til at formulere sig, som de ville.