Den Danske Sprogkreds
Blog
Microsoft tilbyder forslag til mere inkluderende sprog
Verdens mest udbredte tekstbehandlingsprogram, Microsofts Word, tilføjer i efteråret 2019 en funktion med titlen Ideas. Programmet har til formål at give brugerne ideer til at formulere sig mere hensigtsmæssigt. Programmet er allerede blevet skældt ud for politisk korrekthed, men måske har Microsoft alligevel en pointe.
Ideas er ikke et specielt dansk program, men et program, som bliver udgivet over hele verden samtidig, og ifølge Microsofts direktør for politik og strategi i Danmark, Anders Thomsen, er der ikke tale om et autoritært program, der som en stavekontrol viser, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, men et program, der giver ideer til, hvordan man kan skrive mere inkluderende.
Hvad er inkluderende sprog?
Begrebet inkluderende sprog har været kendt i dansk pædagogik i mange år. Unge mennesker, der uddanner sig som sosu-assistenter og pædagoger lærer bl.a., at de skal sætte mennesker i fokus i tanke, sprog og handling.
Hvis men f.eks. taler om de handicappede, skaber man en modsætning mellem de handicappede og de normale. Man ekskluderer de handicappede fra gruppen af normale. Hvis man derimod taler om mennesker med et handikap inkluderer man gruppen af handicappede i gruppen af mennesker. I det første tilfælde kommer betegnelsen handicappet til at fylde hele karakteristikken af personen, i det andet tilfælde kommer det til udtryk, at en handicappet er et menneske, der udover alle mulige menneskelige evner og følelser har et handicap. Man er ikke handicappet. Man har et handicap.
Biasfri kommunikation
Et andet ord for inkluderende sprogbrug er biasfri kommunikation, og hvor begrebet inkluderende sprog primært findes i pædagogisk litteratur, bruges biasfri kommunikation oftest i forskningen, specielt i den internationalt orienterede forskningslitteratur. Microsoft bruger både udtrykkene inkluderende sprog og biasfrit sprog
Ordet bias, der udtales som på engelsk. Betyder skævhed, hældning eller fordom. I psykologisk forskning bruges det om stereotype, negative og fordomsfulde opfattelser af andre med hensyn til alder, etnicitet og seksuel orientering.
Den psykologiske forskning peger på, at bias i høj grad er ubevidste. De taler om ubevidst social kognition, og der er undersøgelser, der sandsynliggør, at disse ubevidste fordomme har betydning inden for f.eks. menneskers valg af forbrugsvarer, deres politiske ståsted, deres selvværd og deres holdninger til andre mennesker, specielt socialt udsatte grupper.
Som eksempel på de socialt udsatte grupper nævnes ofte LGBTQIA, der er en akronym for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer, Intersex og Asexual, og det er næppe nogen hemmelighed, at personer med tilknytning til LGBTQIA-bevægelsen har fået temmelig stor indflydelse på amerikansk politik og forskning.
Konkrete eksempler og problemer
Rundt omkring i artikler om det inkluderende, biasfrie sprog har jeg fundet følgende eksempler:
Ekskluderende udtryk / Inkluderende udtryk En politimand / en politibetjent En mor / en forælder En spastiker / et menneske med en spastisk lidelse Et ADHD-barn / et barn med ADHD En psykopat / et menneske med en dyssocial personligs- hedsforstyrrelse KrD, 2019) En autist / et menneske med en autismespektrum-forstyrrelse (BUPL, 2011)
Man kan sige meget grimt om de ekskluderende ord, men de er i hvert fald lettere at læse. De gamle læsbarhedsforskere, der satte det letforståelige sprog i højsædet og udregnede teksters LIX, ville vende sig i deres grave, hvis de læste listen over inkluderende udtryk.
Bestemt form
Udtrykkene er i høj grad oversat fra engelsk, og der er nogle problemer med de danske oversættelser, for hvordan skal vi bruge disse udtryk i bestemt form?
Et menneske med en spastisk lidelse - Mennesket med en spastisk lidelse dur ikke, og så skal vi over i noget med en relativsætning som det menneske, der har en spastisk lidelse.
Det danske sprog mangler ord
Ordet neger hører til de ekskluderende, og dem må man ikke bruge - i hvert fald ikke, hvis man har lys hud. Da jeg deltog i en konference i Vestindien for et par år siden, lagde jeg mærke til, at dem, der havde mørk hud, omtalte sig selv som negre, forskede i de sortes engelsk og de sortes traditioner. Da jeg forundret spurgte, om det var politisk korrekt at sige sådan, fik jeg at vide, at man godt måtte bruge de ekskluderende ord, hvis man selv var afroamerikaner, men at det kunne få alvorlige konsekvenser at bruge dem, hvis man så ud som mig. Ups! Men hvad skal vi så sige? Det er jo ikke alle de mørke, der går rundt i København, der er afroamerikanere. De kan jo sagtens være afrikanere, stamme fra Brasilien eller være født og opvokset i Danmark. Fører det inkluderende sprog til en tabuisering af visse forhold i virkeligheden, eller vil der blive skabt nye bias-fri ord? Det er ikke til at vide.
En udfordring af de større
Det er noget af en udfordring, Microsoft har givet de medarbejdere, der skal udarbejde det danske ideas-program, og det er ikke nok med, at de skal løse de mange sproglige problemer, som i nogle tilfælde vil kræve opfindelse af nye ord. Medarbejderne kan også forvente, at de danske medier vil kaste sig frådende over programmet, når det kommer frem. Det vil helt sikkert blive udskældt for tåbelig politisk korrekthed og kunstig sprogbrug, men når alt det er sagt, så har Microsoft måske alligevel en lille pointe i, at det kan være nyttigt for os alle sammen at blive mere bevidste om vores sprog og ikke blot efterplapre det, som vi har hørt siden vores barndom. Anders Thomsen, påpeger også i alle de interviews, jeg har læst med ham, at det står enhver frit for at gå ind i funktionen inkluderende sprog og slå den fra. Herefter kan man fastholde sit ekskluderende sprog og skrive brandmandog bøsse uden at blive standset og præsenteret for gode ideer til biasfrit sprog. Måske har Microsoft en pointe i, at vi har godt af at blive mere bevidste om vores bias. Måske har de det ikke. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve programmet af.
Denne artikel bliver sammen med en andre artikler om dansk sprog af mig og mine kolleger bragt i Den Danske Sprogkreds blad Sprogkræsen. 4.
