Svar på tre spørgsmål om teksterne til den mundtlige prøve i dansk De fleste dansklærere i 9. klasse er så småt ved at færdiggøre tekstopgivelser og fordybelsesområder til den mundtlige prøve i dansk. I den forbindelse opstår der ofte en del spørgsmål især til selve tekstopgivelserne. Jeg har udvalgt tre af de spørgsmål, som mange ofte er i tvivl om. Trine Hemmer-Hansen
Romanen 'Intet': ‘Igen og igen og...’ Når jeg ser tilbage på de sidste 19 år som dansklærer, er der især én roman, som bliver ved med at gå igen i mine årsplaner. Trine Hemmer-Hansen
“Thorvald Stauning ... det er min oldefar!” Sagt af elev i 6. klasse. Undervisningsforløb om bladtegninger. Ija Line Wesnæs Jørgensen
Pixie lever stadig. Emma lever også Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. Nogle bøger i kategorien ”young adult” kan absolut anbefales til voksne læsere (og til unge). ”Pixie lever stadig” af Sofie Riis Endahl er en bog til unge og til voksne. Og selvfølgelig til alle lærere, der uddanner og danner børn og unge. Det er en bog, der kan anbefales til unge (naturligvis), men det kunne være virkelig godt for mange voksne at læse med. Sådan kan livet være, når man er 18 år. Måske husker man det ikke selv, men Sofie Riis Endahl husker det. Bodil Christensen
Hvorfor må lærerne ikke kende til udtræksfag før eleverne? Jeg savner en mere kvalificeret måde at behandle lærernes arbejdsopgaver på, når det kommer til udtræksfagene. De lærere med afgangsklasser kan få en massiv arbejdsbyrde klumpet sammen sidst på skoleåret, da de først får besked om, hvorvidt deres fag er blevet udtrukket sidst i april. Hvorfor kan der ikke ændres på dette? Trine Hemmer-Hansen
Ti titler på billedromaner til de ikke-så-bogslugende-børn og unge Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres. Bodil Christensen
En på opdageren Gå ud af din fold og opdag, var det gode råd, jeg fik af Flemming Quist Møller, da jeg som nævnt i forrige blog besøgte ham på Glænø. Og hold da op, hvor der er noget at komme efter. Jens Raahauge
Happy, happy og aupair i Hellerup ”Happy, happy” og ”Au Pair” er to gode bøger, der begge sætter kulturelle forskelle i Danmark i søgelyset. Det er genbrugspladsen overfor golfklubben, og det er Hellerup over for Ribe. Det er først og fremmest med rappe og skrappe replikker, gode og troværdige beskrivelser af mennesker og miljø – og så alt skrevet med sprogligt overskud og god humor. Man bliver happy, happy, når man læser. Hovedpersonerne er ikke selvskadende, de har ikke forældre med psykiske problemer, de har ikke en dødelig sygdom.... de er sådan vældig almindelig og jævnt hen happy,happy. Det kan også være godt at læse om. Bodil Christensen
Flemming Quist Møller er død FQM var den sidste af det femkløver, der lod børnelitteraturen brage igennem litteraturmuren i 1967. Han døde forleden, men han fortællinger lever videre i bøger, på film og som teaterforestillinger. Jens Raahauge
En læselog kan generere initiativ hos barnet Husk at læse hver dag med dit barn. Det ved jeg som lærer og som forælder til indskolingsbørn. Alligevel er der dage, hvor det er svært at finde tid og overskud. En læselog har i vores tilfælde flyttet initiativet til læsestunden fra voksen til barn. Trine Hemmer-Hansen
Rønnebærrene er sure, og det er vindruerne også En klassisk genre, nemlig "Fablen" opdateres og nyfortolkes igen og igen… og her har Kim Fupz gjort det på munter vis. ”Det var så en fabel, der handler om at kød ikke altid er mere lækkert end vegetariske retter (plus at plantebaseret føde er bedre for klimaet, fat det nu!)” Sådan slutter hver af de ni fabler i ”Vildt nok” af Kim Fupz Aakeson. ”Vildt nok” er en ny samling fabler, der som alle fabler slutter med en morale. Ofte en overraskende morale på en overraskende fabel. Det er en meget dansk-i-folkeskolen-venlig genre: kort, præcis, fyldt med metaforer og stilistiske virkemidler – og så er det altid godt med en morale. P.S. Og selv Jesus citerede jo Æsop, da han advarede imod falske profeter ”der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” sm der jo står i Matthæus 7,15, Det er den gamle fabel ”Ulven i fåreklæder, der allerede på Jesu tid var ca. 500 år gammel. Bodil Christensen
Morten Nielsen blev født den 3. januar 1922 og skrev ... Han døde alt for ung Morten Nielsen, der blev født for hundrede år siden den 3. januar 1922, fik blot udgivet en enkelt digtsamling, mens han levede. Det var ”Krigere uden Vaaben”. Efter Morten Nielsens død ved en vådeskudsulykke i september 1944 udgav Paul la Cour ”Efterladte Digte” i 1945. Her er en samling digte, der (som i ”Krigere uden Vaaben”) kredser om døden, krigen, kærligheden og naturen. Bodil Christensen
Den, der kæmper, taber aldrig helt, Morten Nielsen, 1922-1944 ”Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå. Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.” Sådan lyder første strofe i digtet ”Skæbne”. Det er den unge digter Morten Nielsen, der skrev om drengen, der som svedig, fed og dum teenager blev drillet af sine kammerater.Den 3. januar er det 100 år siden, Morten Nielsen blev født. Det er der grund til at markere. Bodil Christensen
Jeg er blevet medlem af Faglige Seniorer Forleden fik jeg brev fra min gode fagforening: Vi har "tegnet et kollektivt medlemskab af Faglige Seniorer for foreningens medlemmer af fraktion 4" og altså også for mig. Tak for det! Men så er der lige noget mere!!! Jens Raahauge
Læselyst?: Jeg har aldrig læst meget udover skolen Markus 14 år begrunder sin læsning med et øget ordforråd og en større viden: “Det kommer meget an på, hvad jeg læser, men jeg synes ofte, at det er lærerigt. Hvis jeg læser nyheder, lærer jeg en masse om samfundet, og hvis jeg læser en roman, lærer jeg måske nogle flere ord og vendinger. Jeg synes også, at det er en fed følelse, når man lever sig ind i en historie - nærmest som om man står midt i handlingen,”. Bodil Christensen
Når det faglige standpunkt bliver udfordrende for elevens ønske Sammen med vores UU-vejleder kan vi vejlede og guide vores elever i forhold til kommende uddannelsesvalg efter folkeskolen. Snakken kan blive svær, når elevens ønsker ikke matcher med det faglige standpunkt. Trine Hemmer-Hansen
Er du også stødt på en vindueskigger Jeg har sat mig til tastaturet for at skrive en blog om, at det er irriterende med de mange, der ikke mener... De mener vel for pokker noget, der ikke.. Men så bliver jeg opmærksom på en, der glor ind på mig; en vindueskigger. Jens Raahauge
Børn, bibliotekarer og bøger Børns læselyst skal stimuleres. Men er det ét fedt, hvad de får stukket i øjnene, når de kommer på biblioteket? Jens Raahauge
Bortebjerget – en tynd YoungAdult-roman, der fylder læserens liv Der var ikke noget afskedsbrev. Jeg ledte alle vegne. Mellem aviserne i dit værksted, i dine jakkelommer, under min seng, på mit skriveborg, i vinduekarme, i akuffer, endda i køleskabet (der efterlod du nogle gange små sedler oven på bøtter med mad, du havde lavet til mig, før du tog hen til værkstedet, hvis mor ikke var hjemme: ’Pasta med vuptisovs* (tomatsovs på glas hældt over kogt pasta), ’sådanboller i karry’ (købekødboller fra pose) eller ’fiksefingerburgere’ (fiskepinde i burgerboller). Når du lavede mad skulle det helst være noget, der var ”hurtigt, nemt og billigt”. Som du sagde):” Det er Saga, der gennem skriften forsøger at skrive sig ind på livet af faderen, der er død. Kathrine Assels har dedikeret bogen til sin far. Det er 84 tynde, smalle, sorte, svære sider, der går lige mod den fjortenårige Saga jævnaldrende. Bodil Christensen
Digitalibanere Det står mig mere og mere klart, at den måde, vi har trumfet en digitalisering af skolen (og samfundet) igennem på, ligner et overgreb på det basalt menneskelige. Jens Raahauge
Dorte Karrebæk modtager Holberg-medaljen Fredag sidst på eftermiddagen, mens folk flokkedes på de københavnske gader og stræder, samledes en lille skare i Admiral Gjeddes Gaard for at overvære årets uddeling af Holberg-medaljen. Til Dorte Karrebæk!! Jens Raahauge
Svensk sprog og tværsproglige samtaler ”Jeg hedder Arvid, jeg er femten år gammel. Jeg bor i Bålsta.” Det er en udfordring at udtale ordene med den rigtige danske ”flade” og meget lidt syngende danske sprog.. Når man skal have sproglig opmærksomhed på ens eget sprog, så er det anbefalelsesværdigt at se på nabosprog for at afdække forskelle og ligheder. Et tværsprogligt fokus kan skærpe den sproglige opmærksomhed Bodil Christensen
Tværsproglige samtaler om svensk og dansk Skal man lære noget om det svenske sprog er vejen gennem svenske ”låter” at anbefale. Der er et utal af svenske popkunstnere af høj kvalitet (ABBA og Roxanne for blot at nævne de to store), men der er mange svenske kunstnere, der har fokuseret på en uddannelse som ”låt-skrivere”. Der er mange fællestræk mellem de nordiske sprog. Svensk og dansk har meget tilfælles, men de har også forskelligheder, der kan give anledning til samtale om sprog. Bodil Christensen
Kun barbarer hugger hænderne af folk? Den tyske historiker Jochen Hörisch argumenterer for, at vi bevæger os ind i en tid, hvor hånden mister betydning. Det er en refleksion værd, om den ensidige digitalisering er en sofistikeret form for afhugning af hånden. Jens Raahauge
Dyk ned i skatkisten og skriv løs. 4 Mange har helt særlige og personlige glæder og skuffelser, når de skal have bogstaver på papir. Men måske kan det uventede og skæve inspirere til en interesse for alfabetet. Jens Raahauge
Hvad bliver det næste? I morgen skal vi sætte kryds. Valgkamp betyder fikse ideer, også om skolen. Så hvad kan vi komme til at bruge kræfter på i den kommende tid? Her blot et eksempel: nye skoledistrikter. Jens Raahauge
Dyk ned i skatkisten - og skriv løs. 3 Mange har helt særlige og personlige aversioner mod at skrive i hånden, og måske dækker de over en historie, der er værd at bearbejde. Jens Raahauge
Inde i hovedet er jeg sjov Liv skal gå i det lokale gymnasium, og det kan være fint nok, men hun er så genert. Ikke bare ”lidt genert”, hun har en angstneurose, der påvirker hendes hverdag i særdeles høj grad. Hun kan simpelthen ikke tale med ukendte. Og hun kender jo ikke nogen på gymnasiet i Ingelstad. Det er en bog, der absolut også kan bruges i undervisningen i dansk til fælles læsning. Når det foregår i udkanten af Sverige i Emil-fra-Lønneberg-Småland, så vil man kunne genkalde sig gymnasiemiljøet med buskørsel og skriftlige opgaver, samtidig med at litteratursamtalen har Liv, Gunnar, Livs far og Alia i fokus i stedet for de stille og generte piger (og drenge), der altid sidder klassen. Her er der en stemme til de tavse, - og det er en munter stemme. Bodil Christensen
Dyk ned i skatkisten og skriv løs. 2 Alle har adgang til helt særlige og personlige kilder, som måske gemmer på en historie, der er værd at fortælle. Jens Raahauge
Når eleven afprøver praktik i parallelklassen Hvilke tiltag kan der gøres, når en elev er kørt skævt i sin egen klasse? På vores skole er der med succes forsøgt at sende elever i praktik i parallelklassen. Trine Hemmer-Hansen
Dyk ned i skatkisten og skriv løs. 1 Alle har adgang til helt særlige kilder, som måske gemmer på en historie, der er værd at fortælle. Jens Raahauge
"men jeg bliver hele tiden forstyrret" Ved en eftercoronafest kom jeg til at sidde over for en pige fra 8. klasse, som mente, at hun nok lærte noget i skolen, men hele tiden blev forstyrret. Jens Raahauge
"Nej da, jeg er ordblind!" Et møde med en ung ordblind mand blev så overvældende, at det fik mig til at gruble over, om vi nu også er på rette spor, når vi som regel byder eleverne op til standarddansk. Jens Raahauge
At slippe en halv vind Formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion har bedt om at blive taget med på råd, hvis den litterære kanon skal revideres. Og undervisningsministeren svarer med en halv vind. Jens Raahauge
Karakterdannelse Der er forskel på at danne et barns karakter og på at danne dets karakterer. Du skal tro, du er noget, giv et æble til læreren og forlænget forberedelsestid går sjældent hånd i hånd. Jens Raahauge
Hør lige her ... en ungdomsbog med norsk humor og pakistansk slang Mahmoud møder læseren i bogen ”Hør lige her”, skrevet af Gulraiz Sharif, der til hverdag er skolelærer i Oslo, men som her debuterer som forfatter. Bogen er nu oversat fra norsk. Den har fået mange priser, og det er en (i modsætning til mange, mange ungdomsbøger) ikke en bog om selvskade, psykisk sygdom, ensomhed eller frygtelige familieforhold. Det er en humoristisk bog, der med masser af selvironi og skarpe stereotyper sætter spot på den unge Mahmoud, der rigtignok ikke har det nemt, men han har god humor, som han tackler udfordringerne med. Det er en slags ”norsk-version-af-Iqbal–Farooq”, men med en hovedperson, der er ældre. Mahmoud er femten år, han er reflekteret, han sidder mellem sin pakistanske taxa-far og den norske verden, men han er først og sidst et underholdende bekendtskab. Bodil Christensen
Hjertesprog i Babelshus. 4 Fra kurset "I skole med Grundtvig" fik en workshop om hjertesprog i vores nutidige kontekst afsat tanker i mig i mange retninger. Dem vil jeg prøve at komme rundt om; her noget om at skærpe sit gehør for modersmål Jens Raahauge
Hjertesprog i Babelshus. 3 Fra kurset "I skole med Grundtvig" fik en workshop om hjertesprog i vores nutidige kontekst afsat tanker i mig i mange retninger. Dem vil jeg prøve at komme rundt om; her noget om afvisning af sprog og berigelse i sprogmøder Jens Raahauge
Hjertesprog i Babelshus. 2 Fra kurset "I skole med Grundtvig" fik en workshop om hjertesprog i vores nutidige kontekst afsat tanker i mig i mange retninger. Dem vil jeg prøve at komme rundt om; her lidt om at få sproget galt i ørerne. Jens Raahauge
Hjertesprog i Babelshus. 1 Fra kurset "I skole med Grundtvig" fik en workshop om hjertesprog i vores nutidige kontekst afsat tanker i mig i mange retninger. Dem vil jeg prøve at komme rundt om; her først en karakteristik af hjertesproget som fænomen. Jens Raahauge
Læselyst kan ikke vente. 4 Læselysten er ved at blive institutionaliseret. Men mens de store initiativers projektmagere laver betænkninger, skal vi ikke betænke os på at kigge efter smalle målgrupper. Jens Raahauge
Læselyst kan ikke vente. 3 Læselysten er ved at blive institutionaliseret. Men mens de store initiativers projektmagere laver betænkninger, skal vi ikke betænke os på at satse på sælsomme serier. Jens Raahauge
Fordybelsesområder i dansk: Husk at få eleverne med i processen I min 9. klasse arbejder vi løbende med årets fordybelsesområde - især efter endt hovedværk. På den måde kan jeg i samme ombæring finde andre genrer med samme tematik, og det styrker elevernes samlede forståelse af fordybelsesområdet op til prøverne. Trine Hemmer-Hansen
Panserskjorterne i eventyret om ”De vilde svaner” ”Udeskole” og Stedbaseret læsning er gode (og på ingen måde nye) didaktiske veje til litteraturens, danskfagets og alle andre fags dybere forståelse. Det gælder også, når man møder et krat af brændenælder. Så må man læse "De vilde svaner" af H. C. Andersen. Eventyret handler om, hvordan den smukke Elisa væver elleve skjorter til sine forheksede brødre. Skjorterne er vævet af den tråd, hun har spundet af kirkegårdsbrændenælder: ”Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som ild; store vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne ville hun lide det, kunne hun frelse de kære brødre. Hun brød hver nælde med sine nøgne fødder, og snoede den grønne hør.” Bodil Christensen
Den blå septemberhimmel har en naturvidenskabelig forklaring Okay… tænker man måske. Når man synger om septembers blå himmel, så er det måske blot versefødder og metaforer, der giver en poetisk septemberhimmel. Men nej, himlen er mere blå i september. Septembers klare blå himmel er ikke kun et synsbedrag. Lyset er mere blåt, og himlen er mere septemberklar, når solen står lavere og lavere på himlen. Varmen forsvinder og kulden kommer med tør luft fra nord. Når solen står lavt, og luften er tør og uden vanddampe i atmosfæren, så opleves himlen som særlig septemberblå. Det er den naturvidenskabelige forklaring. Bodil Christensen
Læselyst kan ikke vente. 2 Læselysten er ved at blive institutionaliseret. Men mens de store initiativers projektmagere laver betænkninger, skal vi ikke betænke os på at gribe de lavthængende bøger, om end de bryder med alt det, der virker. Jens Raahauge
Læselyst kan ikke vente. 1 Læselysten er ved at blive institutionaliseret. Men mens de store initiativers projektmagere laver betænkninger, skal vi ikke betænke os på at gribe de lavthængende bøger. Jens Raahauge
Hvordan underviser vi elever i isolation? Jeg oplever næsten dagligt, at én af mine elever er sendt i isolation ofte grundet nærkontakt til en Covid-19 smittet. Hvilke forventninger kan eleven/forældrene have til isolationsundervisning? Trine Hemmer-Hansen
Studiestart er faglighed, fællesskab og fest Man skal som lærerstuderende altid have blikket for ”hvad kan jeg bruge det til i folkeskolen?”, og når man selv er i en læringsproces, vil der altid være et dobbeltblik på egen faglig læring samtidig med at perspektivet også peger ud i skolen. Det blik fik mange af de nye studerende forhåbentlig øje for allerede her i introforløbet. Der er grund til at sætte pris på de mange ansvarsbevidste lærerstuderende, der som tutorer giver nye studerende et billede af hverdagen på læreruddannelsen. Bodil Christensen
Skolen er en tumleplads ”Lad ingen stå og spilde tid I skumle skammekroge. Der er en verden, stor og rig. Luk op du store låge!” Sådan lyder det som en påmindelse til alle i skolen, når man synger den sidste strofe i sangen ”Vor verden er en tumleplads”. Eva Chortsen har skrevet teksten og Sten Lerche melodien Bodil Christensen
Vi lærer sammen - også på læreruddannelsen Læreruddannelsen kan noget helt særligt i forhold til at være ”rollemodel” for de studerendes fremtidige profession. Vi forsøger at rammesætte de særlige dage, så der også kan være en vis transfer til folkeskolen. Det gælder studiestart, det gælder introforløb, juleafslutning, dimissionsfest og studieture: Det er dage, der har deres egen ret i studieforløbet og i læreruddannelsen, men det er også dage, der har en lige linje til de studerendes kommende profession i skolen, hvor de vil være medaktører og ansvarlige for mange elevers ”første – skoledag”, klassefester, idrætsdage og translokationer. Bodil Christensen
Bøger om bjørne, grævlinge og måske en hund Billedbøger er bøger, med billeder. De her nævnte kan læses af alle, og vil man tale med børn om vanskelige problemstillinger, så er det godt at tale om ”det fælles tredje”, som man finder i litteraturen. Billedbøger er særligt gode, fordi det er overskueligt at dele læseoplevelsen med en klasse eller større gruppe, hvis man læser højt med billedsiden på en storskærm. Kompleksiteten i læseoplevelsen bliver større, når billedsiden er med. Her er mange mulige tolkninger, hvor man kan læse sit eget liv med ind i fortolkningen. Bodil Christensen
Dødedans og Dance Macabre med Dorte Karrebæk og Oscar K Som underviser i overbygningen har man her en sær og sjælden bog. Der er illustrationer, der kan fortolkes og lede læsningen på vej, men i denne bog er der en helt særlig poesi over Oscar K´s tekst. Det er sprogligt fornyende. Det er mangetydigt. Det er på ingen måde muntert, men det er en bog, der kan give anledning til mange og gode litteratursamtaler. Der gives ingen færdige tolkninger her. Bodil Christensen
Er du blevet vaccineret? I morgen starter mange af landets folkeskolelever op igen efter en lang sommerferie. Hen over sommeren er de 16+ elever blevet tilbud vaccine mod Covid-19, men ikke alle har sagt “ja tak” til dette tilbud – kan det give udfordringer i klasselokalet? Trine Hemmer-Hansen
De gamle islandske håndskrifter har altid et råd til dagen og vejen De gamle håndskrifter har altid gode råd til dagen og vejen ”Drik med måde Hold ikke på mjøden”…. Det er gode råd, der gives i ”Den Højes Tale”, der på islandsk hedder ”Havamal”. Bodil Christensen
Hvad skal vi med idealer.... For 10 år siden stod jeg på Karl Johan i Oslo og blev overbevist om vores menneskelige forpligtelse til at bekæmpe umenneskelighed. Menneskehavet, talerne, sangene og Henrik Ibsen bed sig fast. Jens Raahauge
Vita Andersen: Man kan ikke skaffe sig af med en ulykkelig barndom Vita Andersen udgav i 1977 digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”. Det er 1970’ernes klare og kontante stemme, der lyder i den digtsamling. Sjældent sælges digtsamlinger i så stort et oplag som ”Tryghedsnarkomaner” kunne sælges i. Jeg har samlingen, den kostede 35,40 kroner tilbage i 1977, og den er blevet læst. Dels på seminariet, hvor vi på danskholdet (kan jeg se på mine noter i bogen) har analyseret og fortolket digtene, der har titler som ”Sårspiseren”, ”Abort” og ”Ude og skide”. Det siger en del om indholdet. Et citat fra ”Sårspiseren” lyder: ”Mens pigen Adda med den ene hånd pillede sårrandende fra taljen af så blodet piblede frem hvor hendes cowboybukser havde strammet for at hun skulle se tyndere ud og puttede dem i munden og spiste dem sad pigen Bella og plukkede sin øjenbryn af en efter en…..” Bodil Christensen
Et kraftigt hurra for Dorte Karrebæk I dag fylder Dorte Karrebæk 75 år - og et kraftigt hurra i den anledning er velanbragt. Tænk, at leve i en tid, hvor hun åbner øjne for så meget, der søger at putte sig! Jens Raahauge
Til fods i de færøske fjelde Det er ikke altid en fest. Sidst men ikke mindst gælder det, at det kan være ”tungt at gå op”, som der eksempelvis står om turen fra Gjogv mod Ambadalur. Når der står ”tungt”, så skal man forvente mange højdemeter på kort tid. Også i skolen må man til tider bide tænderne sammen og blot gå fremad. Ikke al lærdom får man gennem muntre indslag, man må slide for det, før man når frem til udsigtspunktet. (og ja, til tider er der så tåget, så man alligevel ikke ser noget, men så har man forhåbentlig andre og gode dage!). Bodil Christensen
Tak for kampen og for fællesskabet. Det har i sandhed været en fornøjelse. "På Læreruddannelsen blev jeg en del af fællesskabet. Jeg blev en del af en klasse, hvor underviserne vidste, hvem jeg var og forventede deltagelse, både fordi man skulle overholde møde - og deltagelsespligten, men også fordi undervisningen blev en del sjovere og mere spændende, hvis man gjorde det. Et hold, hvor man også viste interesse for hinanden og lærte at arbejde sammen på kryds og tværs, tog i fredagsbar, på hyttetur og på studietur, hvis man nåede det. Jeg er stadigt lidt træt af, at jeg ikke kom til Island. Sidst men ikke mindst blev jeg en del af en studiegruppe, hvor hverdagen kunne vendes og interesser deles (såsom fodbold) ofte ledsaget af meget kaffe. Det håber jeg, at I alle har oplevet." Bodil Christensen
Dødsensfarlig flokimmunitet Når selv Danmarks Public Service-station par exellence er med på den vogn, der bliver trukket af mindretalsstigmatisering, er smitten blevet mainstream. Forleskolens formålsparagram tilsiger os at koble den kritiske sans til. Jens Raahauge
Sprog smitter En superalgoritme har afdækket hadefuld tale i facebooks kommentarspor og oplistet, hvem yndlingsofrene er. Det må da mane til eftertanke. Jens Raahauge
Afgangsprøver i skyggen af COVID-19 må ikke ramme eleverne Jeg tror, at vi er mange lærere, som netop nu før prøverne står med en fornemmelse af at være bagud grundet et år med ekstreme forhold. Hvordan vi forvalter vores udfordringer, er altafgørende for elevernes drive i forhold til kommende prøver. Trine Hemmer-Hansen
