Jens Raahauge
Blog
Jeg er blevet medlem af Faglige Seniorer
Forleden fik jeg brev fra min gode fagforening: Vi har "tegnet et kollektivt medlemskab af Faglige Seniorer for foreningens medlemmer af fraktion 4" og altså også for mig. Tak for det! Men så er der lige noget mere!!!
Hurra, min gode fagforening har meldt mig ind i Faglige Seniorer, som har en masse at tilbyde mig. Tak for det!
Når jeg ser på, hvad tilbuddene går ud på, er der alligevel noget, der giver en sær fornemmelse i sindet. Det er alt samme goder til gamle mig, og er det nu også det, jeg ønsker mig?
Jeg har altid været fornøjet med at være medlem af en fagforening, der på én gang arbejder for vores arbejdsvilkår og for indholdet i vores arbejde. Det er denne kombination, der kaldes "at gå på to ben".
Men med tanke på dette forekommer det mig, at Faglige Seniorers tilbud repræsenterer en gangart, der halter lidt: det er vilkårene, goderne, der er i fokus.
Og sådan må det måske være, men så må man selv søge at få det andet ben med. For det kan vel ikke være meningen, at vi tilfredse med den dont, vi har udøvet, læner os tilbage og hviler på de laurbærblade, som ved botanisk granskning viser sig at være stikkende.
Vi må da også bidrage til, at det, vi har skabt, bliver udviklet og ikke destrueret. I min optik skylder vi både os selv og de lærere, der fortsat er aktive, ikke mindst de yngste, at støtte dem i, at deres arbejde, som ligger i forlængelse af vores, skal være meningsfuldt.
Derfor har jeg fået lov til at skrive en julehilsen til de medlemmer af Dansklærerforeningens folkeskolesektion, der har forladet skolen, men ikke deres faglige forening, fordi de herved yder støtte til et fagligt foreningsarbejde, der har faget og dets udøveres vel som mål.
Måtte alle faglige seniorer finde sig en faglig forening at støtte! Det gavner de aktive kolleger - og Faglige Seniorers goder får en lidt bedre smag.
