Jens Raahauge

Blog

Ole Dalgaard alias Oscar K fylder 70.

Ole Dalgaard er en intellektuel kulturbidrager, der mener, at også børn og unge har krav på adgang til det ypperste.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto af Lars Sidenius

Forfatteren Ole Dalgaard, alias Oscar K, fylder 70 år den 31. marts.

Hans liv begyndte i Juelsminde. Siden læste og arbejdede han på andre lokaliteter, indtil han for et års tid siden vendte hjem igen sammen med sin kone, illustratoren Dorte Karrebæk. Og han er virkelig vendt hjem til barndommens land, hvilket kan høres i detaljen. Han kører ikke selv bil, men har rundt om i verden taget bussen. Nu hedder det igen rutebil, når han skal til Vejle eller Horsens.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Hans barndom var vistnok turbulent, men hans kloge hoved førte ham via studentereksamen i Horsens til studier i teologi, filosofi, litteratur og sprog ved Aarhus Universitet. Han valgte også i en periode et liv som gartner, hvilket gjorde, at hans egen have i Calpe i Spanien bar præg af kærlighed til det, der vokser og skal passes. Men først og fremmest var han en intellektuel kulturbidrager.

Ole Dalgaard skrev hobevis af drama, var ansat ved DR's børne- og ungdomsafdeling, blev direktør for Holbæk Egnsteater, for Europæisk Teaterlaboratorium og siden for TV2 Øst, og indimellem deltog han i dansk og internationalt kulturarbejde. Men skriverierne kom efterhånden til at dominere. Det blev til værker i forskellige genrer, ikke mindst romaner.

Ole Dalgaard har mange litterære forbilleder, og alle hører de til blandt de største. Det kommer til udtryk i både det små og i det store. Hans elskede dyr bliver opkaldt efter idolerne. Således hed hans to enorme newfoundlændere Majakovskij og Halldor (Laxness), og  hans talende papegøje hedder (Umberto) Eco. Den sidder i øvrigt på terrassen i Juelsminde og siger "Godaw" til forbipasserende uden for turistsæsonen, men når de udenbys kommer, siger den "Hej". Alle i Ole Dalgaards nærhed bliver åbenbart ramt af sprogbevidsthed.

Ole Dalgaard har opfundet en figur, Oscar K, der står som forfatter til hans værker. Oscar K er kendt i offentligheden som den, som sammen med Dorte Karrebæk har skabt en række billedbøger, der har rykket ved børnelitteraturens grænser. Det tog fart med dyreromanen "De tre", og siden kom blandt andet "Idiot", "Lejren" og "Biblia Pauperum Nova", som de modtog Det Danske Akademis Silasprisen for, mens den nye fattigmandsbibel blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteratur- pris. I samarbejde med andre illustratorer som Rasmus Svarre og Teddy Kristiansen har Ole Dalgaard udgivet grafiske romaner om Kierkegaard, Borges og Heidenberg, med Rasmus Bregnhøi noir-serien om Lilith og med Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger har han skabt "Illustreret Verdens- litteratur" ved at gendigte Shakespeare, Cervantes,   Voltaire, Goethe, Dostojevskij og Chandler for at give de unge mulighed for at stifte bekendtskab med det bedste. Fra den serie blev Voltaires Candide nomineret til Weekendavisens litteraturpris.

Ole Dalgaard skrev ved reformationsjubilæet en roman om Luther, hvori han bestræbte sig på at holde sit sprog inden for den tænkning, som var gældende på Luthers tid; karakteristisk for ham altid at holde sig i fordybelsens sprog. Han fortsatte med at oversætte tre fortællinger fra Det gamle Testamente, "Skeptikerens bog", "Sangenes sang" og "Ruths bog", fra hebræisk for at råde bod på Luthers oversættelser, som han ikke bryder sig om. Med Ana Sofia Pasqual Pape som medspiller gav Ole Dalgaard sig i kast med at oversætte den forrygende roman om De forunderlige bøger om Amiaia og Gustau fra catalansk. Det gav ham blod på tanden til at kaste sig over verdens første moderne roman, "Tirant lo Blanc" fra 1490. Den er på 1200 sider og på valenciansk, forløberen for catalansk. Selve ideen blev plantet i ham under bearbejdningen af Cervantes' "Don Quixote", hvor den omtales som verdens bedste bog. Og Ole Dalgaard har brugt tre år af sit liv på at give danske læsere adgang til en sproglig nydelse af dette værk.

Man kan synes, at det er forunderligt, at Oscar K, som Ole Dalgaard lod dø i 2014, har stået for denne oversættelse. Men Oscar K's erindringer udkom også efter hans død under titlen "Lighuset i Breslau" - fornemt illustreret af Dorte Karrebæk. Og så er det ikke så tosset at opfinde en skyggeperson, når man selv er et sammensat gemyt. Både elitær og ydmyg. Både øm og skarp. Så kan man altid få skrevet nuancerne ud af skyggen, hvad enten man er død eller levende.

Ole Dalgaard er en intellektuel i dette ords fineste betydning. Tænkende som få. Opslugt af fordybelse. Belæst som få. Men også ødselt givende for dem, som vil give igen eller tage imod. Derfor har han også startet en læsekreds for mænd på Juelsminde Bibliotek. Og her står den ikke på litterære metervarer, men på de store forfattere, som Ole Dalgaard forstår at føre frem; han er jo ikke tangodanser for ingenting!