Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
Behov for orden
Der er altid brug for at tale om at få styr "på det hele". Her er bogen, der kan hjælpe på vej.
Offentliggjort
Sidst opdateret
I det seneste halve års tid er jeg i manuskripter og i den skinbarlige virkelighed stødt på den trang, som vi alle og ikke mindst børn har, til at få lidt styr på alt det, der omgiver os. I samtaler med illustrator Otto Dickmeiss om hans barndom har det fascineret mig at høre om alt det, han samlede på, og hvordan han ordnede og systematiserede det. Fx finder der mange kategorier af glansbilleder. En anden illustrator, Stian Hole, har udgivet sine erindringer om barndommen og heri lavet lister over det, han samlede på. Nogle af de børn, jeg har læst bogen sammen med, har efterlyst et mønster eller et forsøg på at få system i Stian Holes sammensurium af samleobjekter. Endelig har jeg just læst et manuskript af Oscar K om et børneliv i 1960'erne. Her samler ungerne blandt andet på fodboldspillere fra pakkerne med Foska havregryn. Jeg blev ramt på erindringen over alle mulige samleobjekter - lige fra billeder til Disney-album til bilnumre. Og så var der alle problemerne med merchandise til TV2s julekalender.
Lige midt i denne oplevelse af behovet for og trangen til at få styr på noget af ens omgivelser falder jeg over en ny billedbog, Neil Packers Del af det hele. Den har en ramme, som først fortæller om drengen Avros som en del af et stamtræ, der går et par generationer tilbage, og til sidst præsenterer ham som den unikke ener, selv om 99,9% af hans gener er fælles med alle andre mennesker på kloden.
Indimellem denne fantastiske historie om vores samhørighed og særpræg udfolder bogens forfatter og illustrator forskellige former for sorteringer og kategoriseringer. Katten mange familier. Dyrerigets mange grupper. Hvorefter vi kaster blikket på gruppen af musikinstrumenter, af biler, af værktøj, af skyformationer, af byens bygninger, af æbler, af bøgerne på biblioteket, af kunstens ismer, af oste og af tid. Som det fremgår kommer vi langt omkring i de objekter, der skal kategoriseres, og sorteringsmetoderne varierer fra gruppe til gruppe.
Der er altså lagt op tid både at se på sin verden med kategoriseringsøjne og til at vurdere, hvad der kan være en hensigtsmæssig sorteringsmetode.
Man kunne meget nærliggende kaste sig over skoleskemaets opdeling i fag. Hvordan er fagene en del af det hele? Og er der nogle steder, hvor der mangler brikker i helhedens puslespil.
Hvis jeg vender tilbage til biblioteket, så har vi søgt at få styr på det overblik, der gør det muligt nemt at finde den enkelte bog i den store bogsamling: fagbøger er opstillet efter decimalklassesystemet, skønlitteratur efter forfatterefternavn i alfabetisk orden. Men da jeg som ung fik arbejde på Statsbiblioteket i Aarhus, skulle jeg lære et helt nyt kategoriseringssystem, der var udtænkt i relation til forskningens behov. Og da jeg senere blev ansat ved en amtscentral for undervisningsmidler brugte man her et helt tredje system, der skulle tilgodese skolens fagopdelte undervisning.
Det eneste, der var fælles for de tre kategoriseringssystemer, var, at hvis man ønskede at få en bog til at forsvinde, så skulle man blot sætte den under en forkert kategori.
Med bibliotekshistorien vil jeg blot gøre opmærksom på, at vi kan vælge at kategorisere og systematisere uden fra de præmisser, som vi opstiller ud fra foreliggende behov. Ethvert valg giver os nogle muligheder, men forvolder også problemer, fordi der altid vil være sprækker i helheden.
Derfor er det frugtbagt at tale sammen om måder at kategorisere og sortere på. Så skønt, at der er kommet en billedbog, som kan lægge op til samtalen.
Omtalte bøger:
Neil Packer: Del af det hele, en historie om at sortere og kategorisere. (Gutkind 2023)
Otto Dickmeiss, fortalt til Jens Raahauge: Uden lineal. (Dansklærerforeningen 2022)
Stian Hole: Hverdagene er de dage, som næsten er hver dag. (Dansklærerforeningen 2022)
OscarK: Ungerne fra Strandholt. (Dansklærerforeningen, udkommer maj 2023)
