Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
En fest for professionen
lærerprofession.dk er en gave til skolen og dens fremtid
Publiceret
Det fine VIA-auditorium i Ceresbyen dannede rammen om årets fejring af dem, der havde vundet lærerprofession.dks priser for bedste bachelor- og diplomprojekter, for bedste formidling samt for den nyoprettede sprogpris.
På den matrikel, hvorfra man i gamle dage fik Ceresbryggeriernes pilsner TOP, der som et af sine slogans havde "hvornår rykker du op i TOP-klassen...", blev vi vidne til topklasse, der lover godt for professionens og skolens fremtid. Dette fremgår af artikler på folkeskolen.dk, som har præsenteret de indstillede projekter, og af de artikler, som samme sted givetvis vil følge op på prisfesten.
Her vil jeg blot kaste mig ud i et par refleksioner, som dagen gav anledning til. For det første en undrer: Vi mange fremmødte sad i det fornemme auditorium, der var spækket med teknik, som mestendels fungerede. Men selvfølgelig var der en kende mikrofon- og powerpoint-slinger. Sådan må det være. Sådan er det også i det digitaliserede klasserum. Og man må gruble over, om teknikken er en tidsgevinst eller -røver. Det helt store spørgsmål, når man tænker på vores teknologiske fremskridt, er dog en undren over, at vi er i stand til at bygge flotte auditorier, hvor man fra række to ikke kan høre, hvad der siges fra podiet, når de gamle grækere kunne bygge teatre i det fri, hvor man på øverste række kunne høre en hvisken fra scenen. Er det monstro fordi, vi i vores valg af materialer har hang til det, der kun kan give meninig, hvis vi beriger det med tekniske løsninger?
Alene derfor var det skønt, at et par af priserne gik til et projekt, der var svar på et simpelt spørgsmål fra en elev: Hvorfor kan vi ikke bare lære om naturen inde i klassen? Hvorfor skal vi ud?
Et par af dagens talere, Folkeskolens chefrdaktør Andreas Marckmann Andreassen og SFs næstformand for Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg Sofie Lippert, talte med begejstring om det, de havde læst, og begge fik røbet, at de engang havde overvejet at studere til lærer, men altså havde valgt en anden vej. Journalisten fremhævede, at de indstillede projekter tog afsæt i virkeligheden i skolen, mens politikeren noterede sig, at pendulen, som svinger mellem teori og praksis, nu var på vej i praksisretningen, måske som en reaktion det, som jeg vil kalde den skrivebordsreform, som har ødelagt så meget i og for folkeskolen. Det var tydeligt, at de nominerede projekter pegede på en anden og mere praksisnær vej, men glædeligvis med fortsat insisteren på teorien. Det blev betonet, at teori og praksis må spille sammen.
Det var to væsentlige indlæg, som fremhævede de nye vinde, der har nye retninger over skolen, og som peger på nye muligheder i lærerarbejdet. Hverdag, samarbejde og dannelse gik igen i opgavebesvarelserne. Men jeg savnede, at man havde forholdt sig til de individualiserede læringsmål, som lader forældres, elevers og læreres blikke til at kigge væk fra fællesskabet omkring undervisningen.
Dette fik jeg en fornemmelse af i toget på vej hjem i et overfyldt tog, hvor jeg kom til at stå ved tæt på en gruppe lærere, der tilsyneladende havde været på konference om en kommunalt valgt evalueringsmetode. Nu sad de og boksede med at få det, de havde lært, til at harmonere med hverdagen. Jeg stod bare og tænkte på, at en kommune kunne spare resurser og øge kvaliteten i en praksisnær skoleudvikling ved at give hvert lærerteam et par timer om måneden til at finde relevante og perspektivrige projekter på lærerprofession.dk.
Fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne har med lærerprofession.dk skabt noget helt unikt, som enhver, der vil god skoleudvikling med faglighed, problemløsning og balance, kan og bør hente næring i.
ps.
På billedet ovenfor ses tre af de statuetter, der bogstavelig talt markerer for vinderne. Men bag dem ses en mulepose med et logo fra en af projektets sponsorer. Og det ærgrer mig en smule, for muleposen med gaver og diplomer er med indhold fra lærerprofession.dk. Derfor burde lærerprofession.dk også være det eneste og tydelige navn på posen.
