Jens Raahauge
Blog
Klassens time #10. At møde dem, der har navlen i øjenhøjde
UNICEF rettighedsskolernes podcastserie er nået frem til en samtale om samværet mellem yngre og ældre elever, om det, der på samme tid er spændende og farligt.
Ofte overser vi, at de små på skolen er fyldt med ambivalente føleler i deres møder med de store. For det meste foregår inde i deres hoveder. Men at det sætter sig, giver denne podcast udtryk for på både en indirekte og en direkte måde.
Lad mig starte med den indirekte: Studieværten Sofie Østergaard, bryder lidt ud af sin rolle som samtalens formidler, fordi hun erindrer forhold fra sig egen skoletid, hvor store gav øgenavne og kunne få en til at gøre ting. Hun får behændigt sine erfaringer foldet ud som spørgsmål til de to elever, Liva og Catharina, fra 7. kl. på Paradisbakkeskolen og på Vigerstedskolen.
Men de to har ikke vanskeligt ved at gribe stafetten, for de er fra udsendelsens begyndelse fint fortællende om, hvordan de selv husker, at de store var de STORE, når man i indskolingen fx skulle til et faglokale, hvor det var nødvendigt at passere en gruppe fra 9. klasse, eller når man tørstig skulle nå frem til den drikkehane, der var placeret på den anden side af en gruppe store.
De reflekterer fint over den blanding af spænding og frygt, som mødet med de store er udtryk for, og over at de nu selv er de store, som kan komme til at virke overvældende.
Mens jeg hørte det, faldt en satiretegning fra et gammelt nummer af Folkeskolen mig ind: Lå sneen højere i gamle dage, eller var benene bare kortere i den barndom, vi erindrer? De små i skolen har øjnene i de stores navlehøjde!
Et indslag om at Vigerstedskolen har haft en dag, hvor rettighedsrådet har fået store elever til at modtage alle ved skoledagens beyndelse med et godmorgen og et æble, falder i god jord hos de to piger og eksperten Jannie Moon Lindskov fra DCUM. Men eleverne tror ikke, at det er muligt at gøre dette til en jævnligt tilbagevendende begivenhed. For "det gider 9. klasserne nok ikke" og "hvor skal vi få tiden fra".
Til dette understreger Jannie Moon, at det er vigtigt at sådanne initiativer ikke bliver enkeltstående, men udtryk for en helskoleindsats.
Dette gælder også for det initiativ, som de to elever taler om, fordi det har givet kammeratskab på tværs af klassetrin: læsemakkerarbejde.
Vores ekspert fremhæver dette og andre lignende initiativer, som øger fællesskabsfølelsen ved at skabe en følelse af at bidrage. Men det må ikke være enkeltinitiativer, der pludselig stopper. Gentagelser øger effekten!
Og hurra for denne podcast, som byder os indenfor i det rum, som i dagligdagen er usynligt: spændingen og utrygheden hos de små i oplevelsen af de store.
