Jens Raahauge
Blog
Ingeborg
En ny podcast om Ingeborg Stuckenberg giver et knivskarpt billede af, hvorfor den litterære kanon er mandsdomineret, og samtidigt kan den pege på, hvordan vi får undervisningen i en bedre kønspolitisk balance.
Ingeborg Stuckenberg var et centralt omdrejningspunkt for den forfatterkreds, der i slutningen af 1800-tallet manifesterede sig som symbolisterne, med blandt andre ægtefællen Viggo Stuckenberg, Sophus Clausen og Johannes Jørgensen.
Ingeborg blev betragtet som deres muse, men var selv en talentfuld kunstner, hvis talenter blev nedgjort både indirekte og direkte. Rollen som husmor, muse og inspirationskilde til flere af mændenes digte, havde i sig selv en reducerende effekt, ligesom flere af hendes egne litterære skrifter nok blev udgivet, men i mandens navn.
Hun brød på forskellig vis undertrykkelsens bånd, mest radikalt da hun forlod mand og børn for at immigrere til New Zealand, hvor hun desillusioneret tog sit eget liv kun 28 år gammel.
Hendes historie er et krast billede på den gennemgribende mandsdominering, som har præget samfundet og dermed også kunsten helt frem til vores tid. Beretningen om Ingeborg rummer enkelt og klart alle ingredienserne til en skarp analyse af og indsigt i disse forhold. Og helt klart er svaret, at det må der gøres noget ved.
Her finder nu podcasten: https://www.buzzsprout.com/954634/7824655
Det er fortælleren Dorte Futtrup, der leverer en velresearchet og levende beretning om Ingeborgs liv og livet omkring hende, så den lille time, podcasten varer, er godt givet ud som springbræt for en undervisning, der dels bevidstgør eleverne omkring disse forhold, og som dels giver appetit på at se på, hvad hun har skrevet. Og her beriger Danmarks fornemmeste feminist, Hans Otto Jørgensen, lærernes muligheder ved i sin fine Sandalserien på Forlaget Gladiator at have udgivet Ingeborg Stuckenbergs Samlede værker.
Samspillet mellem Futtrups velkomponerede podcast med mange muligheder for hæftepunkter til undervisningen og Gladiators publicering af det oversete forfatterskab peger for mig at se på den dynamik, som bør afløse de obligatoriske kanonlister, som pensumbesætter danskunderviserens råderum (og vil gøre det i højere grad, hvis man blot udvider listerne med kvindelige forfattere); dynamikken skabes af historisk indsigt og nutidig handling.
