Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
BogForum 2022: Mekka og marked
Det er med en herligt ambivalent fornemmelse, man træder ind i det katedrale BellaCenter, når det er bogen, man sætter fokus på.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Det er altid med en vis forventning, når jeg begiver mig til den årlige bogmesse i det store BellaCenter i Ørestad. Sanserne bliver skærpet, og allerede på vejen dertil registrerer jeg ting, som ellers bare er fløjet forbi; som fx de valgplakater, der stadig sidder og minder om, at vi lige har været ved urnerne. Nogle er kedsommelige, men der er også nogle, som kalder på refleksion.
I Gribskov Kommune, hvor man nok skulle kende Lars Løkke bedre end de fleste, har en spøgefugl tilskåret en af Løkkes plakater (han stiller vist slet ikke op her) og monteret den hen over en firbenet buk på en trafiksikkerhedsplakat, der skal advare mod hjorte på vejen nu, hvor vi er gået fra sommer- til vintertid. Så over Løkkes portræt læser jeg sloganet: "Et dyr-T bekendtskab". Det minder mig om de lege med slogans og reklamer, som vi arbejdede med i skolen i 1970erne. "Spar købmanden. Vi mødes i Brugsen" lød en af sammenfletningerne, som stod at læse i magasinet politisk revy. Manipulation med reklamer og slogans er ikke nogen dårlig faglig aktivitet, når slogans og sproglige udtryk skal indholdstestes.
Men Løkke er ikke den eneste. Danske landmænd lægger baller og maskiner til folketingskandidater, især kvindelige fra Venstre og Ny borgerlige. Jeg passerer Sophia Løhde spændt ud over en hel halmborg bestående af seks maxiballer, og Mette Thiesen bliver holdt udstrakt af en høstmaskines skærebord. Hvad de dog udsætter sig for - både kandidaterne og landmændene?
Jeg når frem til bogmessen og iler direkte til en samtale mellem Trine May og Jesper Wung-Sung i anledning af hans efterskoleroman Det år sjæle slår smut. Indholdet af samtalen er på sin vis ganske forudsigeligt, men ud af det blå formulerer Jesper Wung-Sung sig om sin arbejdsmetode, hvor han samler ideer i flere hyldemeter ringbind, for "at undgå skriveblokeringer". Og dem har han ikke, for som han udtrykker det: "Jeg er en litterær kæderyger. Jeg tænder den ene bog med den næste!" Den sætning er en hel bogmesse værd!!!
Den bog om unges sjælesmut rammer plet; jeg har i et interview til Grundtvigsk Tidende talt med Jesper Wung-Sung om, at det måske var en idé at gøre efterskoleophold obligatorisk for unge, fordi det giver det frirum, som grundskolen og hjemmene har vanskeligt ved. Men efterskolerne kender vist også deres værd, hvilket også kan give sig udslag i en vis selvfedme. Blandt publikum her var lykkeligvis nogle efterskolehold, men de fyldte også meget nu, hvor de befandt sig uden for frirumsboblen. Således lå nogle af drengene henslængt med benene ud over en gang, så en gangbesværet, ældre mand måtte vende om, for de gjorde ingen anstalter til at gøre plads. Var der en lærer til stede? Ja, og hendes bemærkning, "vi kommer fra efterskolen", var efter min smag lidt for selvdyrkende!
Efter efterskoleromansamtalen trawler jeg rundt og går uden om de kendte, som er blevet interviewet side op og side ned; de kommer mestendels her for at sige det, de allerede har udtalt. Der er noget sært drøvtyggeragtigt over denne kendisdyrkelse.
Jeg støder ind i et mikroforlag, som hedder Sidste århundrede. Her finder jeg romaner, som jeg indtil for nylig ikke havde hørt om, men som belæste Oscar K anbefalede mig. De er skrevet af Eduard von Keyserling, som var ven med og blev beundret af blandt andre Herman Bang. Det er formidabel litteratur!
Senere fandt jeg frem til en debat mellem Steen Nepper Larsen og Lotte Rod om skolen. Den var interessant, men lidt skævvredet af Steen Neppers veloplagte hurtigsnak - med masser af vægtigt indhold, som han langt hen ad vejen er enig med Lotte Rod i, men hun havde vanskeligt ved at komme ordentligt til orde. Og det er ærgerligt, blandt andet fordi hun har det vel nok mest interessante bidrag i bogen Pissedårlig politik. En skrap ordstyrer eller bedre endnu: to indslag, ét med dem hver, havde nok været at foretrække. Men der er altså kræfter, der vil skolen det godt!
Endelig nåede jeg frem til forlaget Jensen&Dalgaards stand, hvor en velholdt, hvid Citroen 2CV var et effektivt blikfang. Tænk, hvis Citroen gjorde gengæld og præsenterede velholdte, smukke bøger i deres forhandlerbutikker. Publikum søgte mod bilen, kiggede ind gennem vinduerne og så på sæderne smukke bøger, som kunne genfindes på standens få reoler. Blandt andet fandt jeg En tangloppeeksperts storetanker om små skabninger af Kathrine Assels og Anne Margrethe Kjærgaard; selv om jeg har læst den mange gang, så fik jeg også på messen en iling i kroppen, da jeg bladede fra ekspertens ansigt med lukkede øjne til næste side, hvor hans øjne var åbne. Den bog er mageløs.
Og mæt af bogmesse efter tre-fire timer drog jeg hjem og konstaterede, at de damer Løhde og Thiesen fortsat sad udspændt på landmændenes redskaber, mens Løkke, et dyr-T bekendtskab, var fjernet.
