Blog

Breughels "udeskole".

Tankerne (f)lyver

Find er ordentlig balance mellem analog og digital undervisning - styrk CFUerne og skolebibliotekerne!

Publiceret Senest opdateret

Der er så mange bolde, der svæver i luften. Men spørgsmålet er, om de lander på jorden.

Vi har en minister, der ønsker en bedre balance mellem analoge og digitale undervisningsmidler. Men en tilsyneladende stærkere minister vil beskære fx CFUerne, som er den væsentligste mulighed for at styrke anvendelsen af bøger i fagene, især i tider, hvor centrale indkøbsordninger i kommunerne har båndlagt midler til digitale platforme. 

Så det må være en ommer: af hensyn til læreruddannelsens og grundskolens kvalitet og balance i undervisningen må CFUerne styrkes - også økonomisk.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Vi har kommuner, der genindfører skolebiblioteket. Og kommunernes egen forening skifter navn og kalder sig nu Skole & bøger. Men hvis det skal være mere end et nyt skilt over døren, må indholdet følge med. Efter at skolebibliotekaruddannelsen blev lagt død, er der brug for en overvejelse omkring, hvordan man styrker formidlingen, herunder overblikket over det, der skal formidles. Efter at besparelserne på både kyndigt personale og relevante bøger må der ske en genopretning på disse områder. 

Om ikke andet, så for i første omgang at kunne være et seriøst bindeled mellem den konkrete skole og et styrket CFU. Der er altså behov for resurser til at skabe et indhold i navnet over indgangsdøren - og for at rette op på årtiers indskrænkninger i skolebibliotekets funktion. 

I det kommende nummer af DANSK, Dansklærerforeningens Folkeskolesektions medlemsblad, påpeger den norske læseglædeformidler Troels Possellt, at vi må satse på skolebiblioteket, fordi det som den eneste biblioteksform er der, hvor de ikke bogvante børn opholder sig.

Så hvorfor er det så betænkeligt med alle de gode initiativer, som vi er sammen om i skolen, mens besparelserne bliver den virkelighed, der overtrumfer de gode tanker? Kan vi ikke bare arbejde på lavere blus?

Fordi vi er sammen om skolen i en påstået øget frihed, blandt andet til at finde en ny og nødvendig balance mellem den digitale og den analoge tilgang til undervisning. Og når resurserne til denne øvelse bliver beskåret, vil læseglæden ikke blive styrket, ubalancen vil blive fastholdt eller måske endog forstærket og frustrationerne blive øget.

Dette er uacceptabelt, men endnu værre: det er demotiverende og demoraliserende, når tankerne ser ud til at flyve, men viser sig at lyve.