Blog

Noter fra Litterært Folkemøde. 4

Folkemødet startede med morgensang; lyrikken til læsning og/eller sang - har en solid placering i den ældre litteratur.

Offentliggjort

Morgensang ved Bente og Erik Harbo og ledsaget af Støvringkoret indledte som en selvfølge Litterært Folkemøde. På sagnbladet stod Grundtvigs Moders navn er en himmelsk lyd og Johs. V. Jensens Hvor smiler fager den danske kyst med det udsagn, som kunne stå som begrundelse for folkemødet: "Vil selv du fatte / dit væsens rod, / skøn på de skatte, / de efterlod!"

Ja, Tove Ditlevsen var ikke den først til at erkende, at vores historie slår igennem i vores væsens rod. Men det er op til os alle at dølge eller fremme det fælles forhold til historien.

Poesien er en markant del af den ældre litteratur og var selvfølgelig også både hør- og synlig ved folkemødet. Jeppe Aakjær, limfjordsdigterne, Drachmann, Blicher, Ingemann, Munk og HCA var således på folkemødets markedsplads, mens der også var optræden af moderne lyrik på programmet.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Ved Aakjærselskabets bord traf jeg Erik Skyum Nielsen, som har skrevet den fine bog En særlig del af naturen. Læsninger af 20 danske digte. Den er nok de mørknende efterårsaftener værd. Og fordi vi stod ved Aakjær, faldt det mig ind at rose ham for bogen og spørge til min fornemmelse af, at han så Aakjær som den eneste, der skrev om naturen, mens de andre brugte naturen som metafor for egne følelser og stemninger. Han nikkede, men tilføjede: "Og Bjørnvig. Og Bjørnvig!" Og ja, selvfølgelig. Det er derfor, det er umuligt at komme uden om Bjørnvig, når vi skal tale sammen om vores måde at være miljøets skadevoldere.

Men der findes næppe et finere dansk digt end Jeg er havren.

I øvrigt er der ikke noget galt i at skrive om naturen som et billede på vores liv. Ja, faktisk har jeg ofte haft vanskeligt ved at fatte, hvordan folk fra andre himmelstrøg kunne finde sammenhæng i deres livscyklus, når de ikke som vi har forår, sommer, efterår og vinter.

Erik Skyum Nielsen havde to indlæg på folkemødet: et om Pagten - Blixen og Bjørnvig og et om Fra Blichers "Trækfuglene" over Rifbjerg til årtusindskiftets forfattere. Hans medvirken var et signal om Litterært Folkemødes ambitioner og perspektiv. Det er værd at frekventere biblioteket for at finde hans bøger til efterårslæsning!