Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
En HCA-tur i operaen
H.C. Andersen-Samfundet i København til arrangement på Det kongelige Teater
Offentliggjort
H.C. Andersen skrev tekst til Operaen RAVNEN (1832), som J.P.E. Hartmann satte musik til. Den blev opført første gang på Det Kongelige Teater, hvor den gik i kort tid. Og siden har den stort set levet i arkivernes stilhed.
Den Jyske Opera har taget den op og pudset den af i deres bestræbelser på at sætte glemte, danske operaer op igen.
Som optakt til forestillingen have medlemmer af H.C. Andersen-Samfundet i København mulighed for at deltage i en introduktion ved instruktøren Philipp Kochheim, som dels førte os rundt i det snørklede univers, som Olsen Banden har gjort kendt, da de gik løs på murene mellem kunstarterne, og dels bænkede os i Heiberg-stuen, som i dag er lukket for offentligheden, og fortalte os om sit arbejde med denne opera.
I Heiberg-stuen sad vi omgivet af malerier med datidens store ånder og ikke mindst af Johanne Louise Heiberg. Men vi så også den skjulte dør, der førte ind til boksen over logen over for kongelogen. Her kunne de, der opholdt sig på teatret og ikke havde billet, snige sig ind og følge forestillingerne, hvilket Andersen ofte gjorde. Og når først man havde fået det at vide, kunne man øjne silhuetter i mørket over logen!
Men eller fortalte Philipp Kochheim begejstret om Hartmanns musik, som han betegnede som "noget af den mest smukke, mesterligt orkestrerede og charmerende melodiske musik, der nogensinde er skrevet på dansk jord". Man kan selv gå ind og finde en optagelse af forestillingen fra den 28. oktober på DR P2.
Andersen libretto fik derimod betegnelsen "ikke på niveau med musikken", og Philipp Kochheim har haft teksten og handlingen til en gennemgribende "renovering" for at undgå, at den kom til at "fremstå som en parodi på absurditeterne i det 19. århundredes musikteater".
Han har valgt at gøre den kvindelige hovedfigur, den handicappede kongedatter Armilla , til en person, der virker til at være et andersensk selvportræt. I dette lys gav vrimlen af alfer og vampyrer mening, og den oprindelige undertitel Broderprøven blev en motor for det centrale udviklingstema i historien om Armilla. På Den Jyske Operas hjemmeside kan man læse handlingen gengivet.
Den bearbejdede udgave af denne eventyropera er akkurat som oprindeligt båret af Hartmanns musik. Men Andersen oprindelige tekst beskrives af Philipp Kochheim som havende gode "dramatiske scener" men i øvrigt som forvirrende "med usandsynlige situationer, flere stereotype scener og overfladiske karakterer". Det er interessant at tænke over, hvorfor den store eventyrdigter leverede et værk, der i den grad forekommer at være uengageret i lange passager.
Men under alle omstændigheder fandt Philipp Kochheim det stort at stå her på Det Kongelige Teater og have bragt H.C. Andersens Ravnen hjem til det sted, hvor den første gang blev opført.
Og som et ps berettede han, at den første "genopdagede" opera var August Ennas Kleopatra. Han havde oplevet, at stort set ingen her i landet kendte til den, indtil han traf Hendes Majestæt, som ikke blot kendte komponistens navn, men også kunne synge melodier fra hans værk. Han opfordrede os til at være stolte af, at en person fra magteliten interesserede sig for opera, for det var en sjældenhed.
