Jens Raahauge

Blog

En begrundelse er da det mindste!

Det er skolelederen, der beslutter om de nationale test skal gennemføres på skolen. Men der må da forlanges en begrundelse for beslutningen. Eller hva?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her lørdag formiddag er jeg løbet ind i lærere fra skoler, hvor lederen har besluttet, at de nationale test skal genneføres som vanligt.

Men de kan ikke få begrundelsen, blot meddelelse om beslutningen. Og det vækker frustration. Ikke mindst når man tager udmeldingerne fra fx professor emeritus Svend Kreiner, som senest i Skoleliv i Politiken (27.02.2020 kl. 04.00) konstaterer, at disse test ikke kan anvendes på elevniveau - og for den sags skyld heller ikke på nationalt niveau, fordi de var fejlbehæftede fra starten.

Se, det er en ordentlig årsag til frustration.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Nu kan frustration i bedste fald give energi til at kaste sig over forbedringer, hvis sådanne bliver gjort sandsynlige.

Men frustration kan også føre til mismod og mistrivsel og al anden mis, hvis den fremavles af begrundelsesløs magtudøvelse.

En lederbeslutning om at lærerne og deres elever skal anvende tid og resurser på noget, som eksperter siger er værdiløst, og som lederen end ikke kan eller vil begrunde, så virker det som om nogle skoler har spøgelsesbilister i førersæder.