Jens Raahauge

Blog

Enkelt og autentisk

Tag en enkel opskrift eller instruktion. Tilsæt gerne en knivspids dansk. Og du kan give indskolingsbørnene smag for at sanse og samle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ikke så snart er de yngste skolebørn blevet lukket ud af hjemmene og ind på skolerne, før det viser sig attraktivt at lukke dem ud af skolerne igen - ud, hvor der er plads. 

Dette minder mig om det slogan, vi fandt frem til, da projektet Haver til maver begyndte at tage form: "verdens største klasselokale". Her i udeskolen kan man bygge på de erfaringer, der er gjort gennem mange år i bevægelsen 4H - https://www.4h.dk/om-os/ , i projektet Skoven i skolen - https://www.skoven-i-skolen.dk/, og altså i Haver til maver - https://havertilmaver.dk/, og flere andre steder. Der er i disse projekters hjemmesider så megen næring at hente til læring, at det er oplagt at genopdage mulighederne nu, hvor skolebygningernes snærende mure sender de fleste uden for døren.

Blot synes jeg, at de fleste forløb og opgaver overser den kraft, der ligger i at bruge sprog om naturen; altså at opleve, at sproget akkurat som naturen har grokraft, som kan passes og plejes.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Jeg var så heldig at være med ved starten af Haver til maver (og ikke maver til haver, som nogle i forvaltningen kom til at kalde det). På samme tid havde jeg læst Inger Christensens essaysamling Hemmelighedstilstanden, hvori der var et essay om poetik; Silke er dets titel. Her gennemgår hun ordklassernes karakteristika eller 'sjæl' om man vil. Og på det nærmeste som en parallel til skabelsesberetningen,"I begyndelsen var ordet", kunne indskolingseleverne skabe deres verden ved at erobre den med ord. Og i tilgift fik de basal grammatik og jord under neglene. Teknikken er:

Giv navn til det, du ser. Skriv navneordet på en seddel og placer den ved det navngivne. 

Giv det, der har fået navn, en egenskab. Føj tillægsordet til sedlen.

Giv navnet med egenskaben liv ved at tilføje et udsagnsord. Og du har skabt dig en verden, der er i bevægelse.

Det er så enkelt, men også så lærerigt. Og så følelsen af at have erobret ved hjælp af ordet, sproget!!! Husk Dan Turèlls digt "Om jeg tro på Gud? / Ja, da / Jeg skriver jo selv!"

(Dette kan dyrkes på alle klassetrin, og det har jeg skrevet lidt om i diverse artikler og i bogen Dyrk dansk derude)  

Jeg har, siden de yngste blev sluppet ud, villet skrive og anbefale udeskolearbejdet, men fik først taget mig sammen til at skrive dette, da jeg sad og skrev på min forrige blog og så en bannerreklame for Ørsteds gratismateriale om energi, der dukkede op; afsender Ørsted, WWF og Ordet Fanger.

Ørsteds materiale blev også tilbudt i gratis klassesæt til indskolingen ved dette skoleårs begyndelse - og det blev revet væk, hvad jeg ikke bare forstår - det er jo gratis - men også påskønner, fordi det er af høj kvalitet. Dels er grundbogen Vores hjem så lækker, at den blev hædret af Foreningen for Boghåndværk, og dels er opgaverne så enkle og lærerige, at de på sin vis matcher udeskolens autentiske kvaliteter, nu blot tilsat videnskabens forskerblik.

Man kunne måske omskrive Dan Turèll: Om jeg tro på fremtiden? / Ja, da, / Jeg forsker jo selv!

Hvis man vil berige sine indskolingselever med sund energi til at udforske klimaet, så må man ikke overse dette materiale. Det er nemt at gå til, og når man først har det, er det umuligt at komme udenom.

Og også her er der mulighed for at tilsætte Inger Christensens skabende poetik, så også forskningen får tilsat en knivspids dansk!

MÅSKE VAR DET EN IDÉ AT OPHOLDE SIG HAVE MINDRE RØV TIL BÆNK, NÅR TIDERNE BLIVER NORMALE.