Jens Raahauge
Blog
"Kan du puste lidt mindre kraftigt?"
Spørgsmålet stammer fra Peter Poulsens digt: Semantisk sengeafsnit. Og svaret lyder: "Ja, jeg er gammel tjenestemand." Her er et par mindre kraftige pust fra Bornholm.
Den bornholmske billedkunstner Inge Lise Westman havde i dag fernisering på Mens vi venter på sneen (se billedet), som vises på Svanekegården. I folderen, der knytter sig til udstillingen lyder et par strofer fra et Peter Poulsen-digt: "Hvor er sneen, som ikke faldt / hverken i fjor eller årene før?"
Når tingene arter sig anderledes end vanligt eller forventet, kan vi blive urolige, nervøse, stakåndede, angste. Derfor er det godt, hvis man som gammel tjenestemand kan puste lidt mindre kraftigt, trække vejret dybt og bevare roen*. Man kunne også kalde den gamle tjenestemands mindre kraftige pust for erfaring, hvis man husker på, at erfaringen er med til at stemme de forventninger, som viser sig ikke at blev fulgt.
Ved mine seneste skolebesøg på bornholmske skoler har jeg fået brug for at kunne leve med overraskelsende spørgsmål:
Lad os tage det mest overraskende først: Jeg har haft til opgave at fortælle om Bent Haller, og da jeg nævnte, at han også havde arbejdet som billedhugger og blandt andet havde frembragt en kanin i granit (Bedsted, Thy), spurgte en af de bornholmske elever: "Hvad er granit?" Jeg pegede på et par andre, som rystede på hovedet. Men jeg rystede faktisk mere indvendigt, for hvordan kunne de arbejde med verdensmål og klimaforandringer, når de ikke vidste, hvad deres fødder var grounded på? Hvorfor havde deres forældre dog ikke fortalt det? eller deres lærere? Måske fordi de tog for givet, at det var noget alle vidste??? Men nu er de i hvert fald på sporet af Bornholms særegenhed i kongeriget og om granittens mangfoldighed.
Og når vi nu er ved Bent Haller, så overraskede det eleverne at få refereret et portræt, hvori hans familie og han selv fortæller om hans behov for ekstremt faste rutiner og for aldrig at blive udsat for overraskelser. Og som følge heraf har han faktisk aldrig haft og har ikke venner i dette begrebs egentlige betydning. Og det, der overraskede mig, var spørgsmål om, hvorfor han så ikke bare tager sig sammen.
Samme undren faldt faktisk i en anden sammenhæng, hvor jeg skulle fortælle om Dan Turèll: Hvorfor ikke bare opføre sig normalt?
Disse spørgsmål om at acceptere sig selv, som det man er, og at acceptere andre, som det de er, finder masser af tilløb til svar i de to forfatteres tekster. Men når man hører elevernes undrespørgsmål, må man også have haft tid til at forberede sig på det uventede, så man kan finde andre tekster end dem, man oprindeligt havde i tankerne.
Jeg ved godt, at man kan problematisere en for stærk inddragelse af forfatterpersonen i danskundervisningen. Men at det har sin berettigelse, finder jeg i et par omstændigheder: Det vækker elevernes interesse, at der er en person bag ordene. Og hvis man er behændig, så fremmer det en indsigt i, at forfatteren ikke indskriver sig i teksterne, men som oftest skriver ud over sig selv. Den verden, forfatteren skaber, må være troværdig på tekstens egne præmisser.
Når Dan Turèll skriver, at han tror på Gud, fordi han selv skriver, så er det for at tilkendegive, at man ved hjælp af sproget skaber. Og når Bent Haller skriver Ispigen, så viser han sig i stand til (også) at se ud over sig selv!
Men summa summarum: Skal man søge at gøre sin undervisning levende, er det godt at være velforberedt (belæst) og have oparbejdet en mindre kraftig pusten som den "gamle tjenestemand", læs den erfarne.
Der er det med erfaring, at man får den ved at erfare.
Men der er også det med erfaring, at man kan få dårlige og hæmmende erfaringer, hvis man ikke har tid til at forberede sig på at skabe de gode erfaringer.
Så.... Hvor er forberedelsen, som ikke kunne finde sted, hverken i fjor eller i årene før?
Længselsfulde lærere står med litteratur og ønsker at undervise.
* Bevare roen betyder på syngende clausmeyersk tre ting: at holde hovedet koldt, at undgå at blive et hoved kortere og at værne om Sydhavsøernes søde råvare.
