Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Dyk ned i skatkisten og skriv løs. 2

Alle har adgang til helt særlige og personlige kilder, som måske gemmer på en historie, der er værd at fortælle.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et af bindene i ABC Forlagets lette fagbøger, som mn forrige blog tog afsæt i, adskiller sig fra de 24 øvrige, som handler om store ekspeditioner og opdagelsesrejser eller om personlige dramatiske skæbner, som forfatterne har fået nys om gennem forskellige kilder.

Den bog, der skiller sig ud, er Nils Hartmanns beretning om hans egen tip-tip-tip-oldefar, som efter englændernes terrorbombardement af København i 1807, bliver kongelig pirat med ret til at overfalde engelske skibe, bliver taget til fange og ender som engelsk sømand, der, da han vender hjem, drukner i Allinge Havn - eller måske forsvinder han bare?

Historien er en del af forfatterens familiehistorie. Og alle har en person, der i familiens fortid er værd at fortælle om. Måske lever vedkommende ikke op til sørøverhistorien her, men kan handle om måder at klare sig på under andre kår end dem, vi tager for givet i dag. Måske har vedkommende udøvet et særligt og nu uddødt erhverv. Måske har vedkommende oplevet en behandling, som er værd at dykke ned i.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Man kan måske komme på sporet af en sådan historie ved at spørge sig for blandt familiens ældste, ved at gå op opdagelse i gamle fotoalbum eller ved at undersøge, om en i familien dyrker slægtsforskning.

Når man har fat i en historie, der kan fortælles i en fagbog, skal man i gang med at undersøge facts om den periode, om den egn og om de vilkår, der er rammer for personens liv. 

Et enkelt afsnit i Jesper Wung-Sungs erindringsbog Lynkineser i Dansklærerforeningens serie Min historie handler om hans oldefar, som i 1902 blev udstillet i Tivoli sammen med godt 30 andre kinesere. "Klokken 3 bliver kineserne fodret med hunde og katte". Lynkineser handler om jesper Wung-Sungs liv, men fortællingen om oldefaren San, får forfatteren til at lave research i familiehistorien - og fordi han skriver skønlitteratur, bliver dette brugt i romanen En anden gren, men kunne lige så vel være blevet en fagbog om, dengang vi udstillede folk fra andre lande i Zoo, i Tivoli og på markeder.   

Og her er det, man skal tænke sig om og være skarp. I en fagbog må man ikke digte frit, for man skal kunne stole på oplysningerne. I en skønlitterær fortælling må man godt digte til og gøre historie mere spændende, end den måske er, men en god research bidrager til, at den måske bliver mere troværdig. 

Powered by Labrador CMS