Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
BogForum 2022: Magi og magt
Bogmessens søndag bød for mig på en magisk oplevelse og en deprimerende fortælling om magtbrynde
Offentliggjort
Sidst opdateret
Søndag på bogmesse er en særlig dag, fordi nogle af udstillerne har udviklet en træt attitude, især dem fra de små forlag, som ikke har nye medarbejdere at bemande standen med. De giver et kick, fordi man så selv følger sig mere frisk.
Det er som om Bjarne Hastrup fra ÆldreSagen får understreget sit statement om, at det er de 67-77årige, der er landets arbejdskraftreserve, fulde af energi og penge, som de lader sive ned til børn og børnebørn. Tænk, hvis forfatter-, bibliotekar-, pædagog- og lærerforeningen kunne stille med talspersoner med tilsvarende formidlingsevner. Bjarne Hastrup kan sit kram, men om det er til landets bedste er jeg i tvivl om.
Apropos os, der har nået den alder, hvor vi ikke længere har ferie, så traf jeg Lizzie Aurvig, som har brugt det meste af sit arbejdsliv i børnebogens tjeneste; ikke mindst i Børnenes Boghandel, som efter hende gik fra hovedstrøg til sidegade. Men vi talte om, at vi havde sat spor. Og hun glædede sig over meget, blandt andet at have omtalt De seks for forlaget Jensen&Dalgaard, som har genudgivet denne herlige bog om kriges opståen, og som desværre er blevet ulideligt aktuel efter udgivelsen.
Senere fandt jeg en anden, som har sat sig mange spor i dansk kunst- og kulturliv, Bente Scavenius. Hun sad omgivet af en lille skare af tilhørere på Forlaget Bostrups stand, hvor der var oplæsning fra bogen Os hernedefra (fra det hedengangne Storstrøms Amt) på programmet. Heri har Bente Scavenius skrevet sin erindring om Klinteskoven - min barndoms skov. Men en stemme så lav, at alle tilhørere måtte bøje sig frem, læste hun om sin magiske oplevelse af en paradisisk plet, som det kun er besøgende forundt af møde en enkelt gang - og aldrig, hvis man målrettet går efter oplevelsen. Og hun betonede, at dette under var virkeligt og sandt!
Fra den forunderlige magi kom jeg videre til en foruroligende beretning om tegnene på en magtudøvelse, tenderende til censur, af nogle af ytringsfrihedens talspersoner. Forfatteren Janne Teller fortalte om den modstand, hun havde mødt i forbindelse med udgivelsen af bogen At gå nøgen (Politikens Forlag). Bogen, en essaysamling, var blevet antaget til udgivelse, men pludselig blev der formuleret et ønske om, at hendes kritiske stillingtagen til de profettegninger, som JyllandsPosten fik lavet, og som fremkaldte en international krise, skulle tages ud af samlingen - eller efter flere møder på forskellige niveauer skulle revideres. Den sandhed, som hun anfægtede, var kreeret af JyllandsPosten og en række magtfulde politikere. Janne Tellers grundigt researchede kritik blev mødt af modstand af nogle fra netop den personkreds, som i sin tid var centrale i begivenhederne omkring publiceringen af tegningerne og af den efterfølgende håndtering. Flere var blevet ansat i andre stillinger i det danske medielandskab, så det var også vanskeligt at finde allierede i kampen for at få dette essay trykt. Det endte med, at Martin Krasnik fra Weekendavisen antog det, og derefter kom det med i bogen, som tilsyneladende ikke fik den promovering fra forlagets side, som nyudgivelser normalt får.
Ytringsfrihed er ikke et umisteligt gode, når selv nogle af dens forkæmpere søger at bruge mørkelygten, når deres egne handliger sættes i kritisk lys.
En søndag på bogmesse er ovre, og jeg drager derfra med stærke indtryk fra nicherne.
