Jens Raahauge

Blog

Genåbning - også af øjnene

Det er herligt at komme væk fra skærmen og ud i den analoge verden. Samfundet lukker op - og det gør øjnene også, når verden pibler frem. Det kan gøre det sjovere at være lærer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu bliver der langsomt lukket op. Solen skinner. Og man bliver opmærksom på steder, som tidligere lå g(l)emt bag en målrettet vandring ad vante stier. Sådan også med nogle af de mange små gallerier, som ligger og byder på oplevelser i baggårde og sidegader. Og her er oplevelser at hente, som tilmed kan give ideer til et mere meningsfuldt lærerarbejde.

Således fandt min kone og jeg i fredags vej til et ydmygt galleri i Studiestræde 17 A; Galleri Krebsen hedder det. Her udstiller Nulle Øigaard billedtæpper og Georg Metz scenebilleder. Og i gården var vi så heldige at høre Georg Metz fortælle om sine værker - udendørs, så vi fik ikke brug for coronapasset.

Nulle Øigaards billedtæpper

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Der vælder et helt middelhav af stemninger, farver, figurer og rytmer ud af Nulle Øigaards billeder, hvor former og farver "kommer fra tekstiler i stedet for tuber". Ja, det er kludeklip af den allerfineste slags! Se dem i Galleriet, på internettet og læs om dem på hendes hjemmeside. https://www.nulle-oigaard.dk/ Det er kunst af høj karat. 

Da jeg stod mellem hendes værker, kom jeg til at tænke på nogle forløb, jeg på forskellige klassetrin har genneført i læsning af fx Lindgrens Brødrene Løvehjerte, Mouritzens Kamelpisken og Hallers kaskelotternes sang. Hvert elev skulle udvælge det afsnit i bogen, som gjorde mest indtryk på vedkommende, og derefter illustrere det som papirrivbillede. Derefter kunne vi lægge billederne i en rækkefølge, der svarede til bogens handling og få hver elevs begrundelse for valget af tekststed og billedopbygning. Jeg har skrevet om det i bogen Læs og brænd som et svar på læs og forstå-pædagogikken.

Nulle Øigaards billeder er fornem kunst, og som sådan kan de inspirere til arbejde med billeddannelse af stog- og papirrester. Det eleverne laver er selvfølgelig ikke kunst, men er inspireret af kunst: fortolkninger, som ved et valg af en anden udtryksform søger en åbning til en mulig fordybelse. For litteraturpædagogik bør bestå af forståelse af ordlyden, undren over hvad der gemmer sig mellem linjerne og en fordybelse i dette uhåndgribelige univers, hvor man aldrig helt forstår, men bevarer lysten til at forstå. Og her kan et udtryksskifte tjene som tankeåbner.

Georg Metz' scenebilleder

Hvor Nulle Øigaards billedtæpper opleves bedst på afstand, skal man have luppen frem for at få øje på Georg Metz' akkuratesser og finurligheder i de scenebilleder, som inden for en ramme af omkring 20 x 12 x 20 cm dels fastfryser den centrale scene i et skuespil eller i en opera, og dels tager os med backstage. Scenebillederne er blevet til i en kombination af lyst og formåen udi tegning samt en enorm viden om og kærlighed til teater og opera. Vi bliver ført frem til hvert dramas centrale scene og bliver på samme tid - og på humoristisk vis - gjort bekendt med det liv, der leves bag skuespillet.       

Det bliver klart, at de publikumsorienterede skuespillere på scenen er aldeles overgivet til, at de bag scenen leverer varen. Til gengæld kan de, når alt fungerer, slappe af, holde fagligt møde eller feste.

Der er dem, som foretrækker livet uden for publikums synskreds, hvilket vi kender fra skolekomediens rollefordeling. Og så dem, der skuffes som fx Buster Oregon Mortensen, der bliver kulisseholder.

Georg Metz' scenebilleder fortæller om den egen verden, der udspiller sig omkring opførelsen af et skuespil, men også om hvordan den centrale scene er den, alt spillet op til og ned fra. At uddrage denne scene er første step på vejen ned under ordenes og scenografiens overflade. Det er her vist eksemplarisk og inspirerende.Da jeg så Metz' opstillinger, kom jeg til at tænke på det Forfatterskab, som Katja Gottlieb har bygget op til illustration af Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Det kan findes i det tillæg til Dansklærerforeningens Folkeskolesektions medlemsblad DANSK, som pt ligger frit tilgængeligt her:  https://dansklf.dk/grundskolen/tidsskriftet_dansk/l%C3%A6s_tidligere_udgaver/dansk_2021/l%C3%A6s_dansk_2021