Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
Jeg ved ikke, om jeg har koncentrationsevnerne!
Politiken fortæller om Annika Lykke Hansen, der er blevet student uden at kunne læse en bog. Hvad har vi gjort?
Publiceret
Senest opdateret
Læseren der forsvandt er titlen på et fint essay af den amerikanske journalist David L. Ulin, som undrede sig over sin teenagesøns læseadfærd og undersøgte, hvad den digitale læsning gør ved læseren. Kort og forgrovet fortalt fandt han blandt andet frem til, at vores hjerne ændrer sig på uendelig kort tid, når vi læser digitalt, på en måde, der går ud over både koncentrationsevne og hukommelse.
Nu fortæller den nybagte student Annika Lykke Hansen så i Politiken (03.07.23) om sin bestræbelse på at gøre sig fri af sin besættelse af mobiltelefonen. Hun beskriver sin afhængighed på en måde, der ikke er meget ulig andre misbrugeres måde at skildre deres slavebindinger på.
Nu vil hun som en viljesakt prøve at læse en bog, men er usikker på, om hun kan, fordi hun måske ikke har koncentrationsevnerne til det. Og når selv et ungt, begavet og bevidst menneske når frem til denne overvejelse, så er det vist på tide at standse op og spørge sig selv: Hvad er det dog vi har gjort i skole og i ungdomsuddannelserne?
Vi er bestemt ikke eneskyldige i det digitale angreb på unges (og voksnes) evne til at koncentrere sig, men en overilet og lidet gennemtænkt digitalisering af undervisningen har bestemt bidraget. Vi møder stadigt flere - også nybagte lærere - som aldrig har læst en hel bog, aldrig har prøvet af blive opslugt af det skrevne ord og aldrig har oplevet sammenhængen mellem flere sansers samspil i den analoge læseproces. Vi har overgivet os til et discountsyn på medmennesket - kraftigt ansporet af et politisk system, som i den makante digitalisering så muligheder for effektivisering og besparelser - og ignorerede, at fællesskabet omkring undervisning handler om mennesker.
Det er givet, at digitaliseringen har givet os bedre søgemuligheder, og at den har givet de datafokuserede forskere adgang til at padle i datahavet. Men vi laver vel primært skole for,at børn og unge kan udvikle sig ud fra egne forudsætninger og derigennem bidrage til en berigelse af fællesskabet.
Vi skylder unge som Annika Lykke Hansen at vågne op og præsentere et analogt alternativ til afhængigheden, et alternativ der kan styrke evnen til koncentration - i det mindste i den tid, hvor vi er sammen om undervisning.
Bytteregister:
Haves: Kunstig intelligens. Ønskes: Analog visdom!
