Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
Dialekt og Dybbøl
Et par dage i en sønderjysk skulpturpark og ved et nationalt monument kan vække de særeste tanker.
Publiceret
Senest opdateret
For kort tid siden var min kone og jeg et par dage i det sønderjyske, hvor der er megen genklang af historietimer og lejrskoleophold at komme efter. Ja, den berømte §5, som ved Napoleon den Tredies mellemkomst blev indskrevet i Pragfreden i 1868, og som bestemte, at "befolkningen i de nordlige distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når den ved fri afstemning tilkendegiver ønsket om at blive forenet med Danmark", den paragraf trak jeg til mellemskoleeksamen, til studentereksamen og til lærereksamen. Så det vækker eksamensminder, når man på Als passerer en §5-skulptur. Og stednavnene virker så bekendte, fordi de blev omtalt igen og igen, når vi ved starten af timerne havde sunget nogle af de 72 vers i Chr. Richardts sang "Venner ser på Danmarks kort". Dertil kommer lejrskoleophold i området.
Jeg var spændt på, hvordan en tur rundt i området ville være; ikke mindst efter at jeg sidste efterår havde nogle samtaler med gymnasieelever fra det danske mindretal i Sydslesvig. Disse unge identificerede sig egentlig ikke som danske, men som sydslesvigske - med den styrke de følte ved at have en dobbeltidentitet.
I dette lys var det naturligt at lægge vejen om ad Dybbøl Mølle, der står som det nationale symbol, der lægger møllevinger og silhuet til grænseforeningens logo, og som fremdeles anses som et af vores markante, nationale symboler.
Jeg havde på turen taget læsestof med. Efter at have hørt Egon Clausen udtale sig begejstret om Lev Tolstojs Sevastopol Fortællingerne i udsendelsen Ronkedorerne i www.den2radio.dk, var det den, jeg havde valgt som ferielekture. Og hvor er det en fremragende journalistisk skildring af krigens rædsler. Da jeg stod ved oplysningstavlen ved Dybbøl, hvor det blev fortalt, at Henri Dunant havde udstationeret to læger ved krigen i 1864 for at lægge grunden til Røde Kors, huskede jeg de passager fra Tom Buk-Swientys Dybbøl-beretninger, hvor danske læger modarbejdede Henri Dunants læger, fordi disse gik ind for bedøvelse ved kirurgiske indgreb, mens de danske militærlæger var imod bedøvelse ved amputeringer, fordi det efter deres opfattelse hæmmede sårheling. Tolstojs vidnesbyrd fra slagmarken på Krim spillede sammen med de tanker, der knyttede sig til skanserne ved Dybbøl. Men det slog mig også at være besynderligt, at både Dybbøl og Sevastopol står som nogle af de stærkeste nationale symboler, når man nu betænker, at de begge er steder, hvor henholdsvis vi og russerne har lidt forsmædelige nederlag.
Måske skal vi rundt ad Dybbøl for at fatte, at Putins overfald på Krim med Sevastopol har givet ham så stor opbakning i den russiske befolkning. Vi er heldigvis en lilleputstat, som må nøjes med at sende håndboldspillere til Flensburg og Kiel.
Et andet fascinerende aspekt ved grænselandet er den sønderjyske dialekt, som er under pres, men som dog har får mere ilt end så mange andre danske dialekter. En af de sproglige iltmaskiner fandt vi i slotsparken ved Augustenborg, som engang var hertugsæde, siden blev psykiatrisk hospital, og som nu huser Landbrugsstyrelsen, der i 2016 blev udflyttet som led i udtyndingen af vores hovedstads betydning.
Det, vi fandt, var en række plantepinde, som alle var påført et sønderjysk dialektord. Der knyttede sig en gættekonkurrence til ordene, og det var faktisk ikke så nemt.
Hvad betyder fx høk, mærlau og fissemand? Gæt nu, og se svaret sidst i blogindlægget.
Disse plantepinde med dialektord har en pendant i parken ved Nivågård Malerisamling, hvor sprogprofessor Jørn Lund fik ideen til at præsentere ord, som var ved at glide ud af det danske sprog. Ordene blev skrevet på et ark papir, som blev plastet, monteret på en tynd blomsterpind og derefter plantet i parkens bede. Nu kan man gå omkring og sige ordene for sig selv, og nogle af dem ligger faktisk så godt i munden, at man puster nyt liv i dem.
Det er en fin idé at plagiere ideen fx i fremmedsprogsundervisningen eller i litteraturundervisningen, når eleverne er stødt på ord, som måske er gledet ud af sproget, eller ved et arbejde med den dialekt, der blev talt på den egn, hvor skolen ligger.
Og hvad betyder så høkk, mærlau og fissemand? At flytte sig, middagspause og fugleskræmsel.
