Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Had kommer fra oven

Forfatter Jakob Holdt slog fast, at hadet formuleres oppefra. Det skete i en debat i DR2s Deadline, men det fik tankerne til at cirkle om så meget af det andet, der foregår lige nu.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med afsæt i den amerikanske forfatter Colin Woodards påvisning af, at splittelserne i USA altid har været til stede, og at Amerikas forenede Stater altid har været mere stater end forenede debatterede David Trads og Jakob Holdt situationen i USA lige nu, og der var enighed om, at splittelsen altid havde været til stede, men at kløfterne var gravet dybere, og at der havde fundet en farlig  polirasering sted, ikke mindst som følge af præsidentens pusten til splitttelsen.

Man kan jo godt være splittede og samtidigt leve sammen. Men had italesættes oppefra, konstaterede Jakob Holdt.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at vi på en skole, hvor jeg var leder, takkede ja til at få en bosnisk flygtning i kontorpraktik. Hun og familien var flygtet fra Sarajevo, hvor folk der havde været naboer og drukket kaffe sammen, var begyndt at myrde hinanden, fordi politikeres ord havde antændt et had. Det var ubegribeligt for os andre - eller burde det nu også være det?

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Donald Triumps trumfkort i polariseringsspillet har været indvandringen af latinoer og muslimer, akkurat som en ubetydelig Brexit-bevægelse fik vind i sejlene, da den satte ord på indvandringen som problemET.

Det får mig til at erindre en herlig bemærkning fra  skarptænkeren Hans Hauge, da folkeskolens formålsparagraf i 1993 fik tilføjet, at eleverne skulle gøres fortrolige med dansk kultur: Det skal de, fordi de ikke længere er det!

Usikkerhed på hvem og hvad man er, skaber grobund for etablering af had, fordi man, når man ikke ved, hvad man er fælles om, måske kan enes om, hvordan man adskiller sig fra andre.

Vi har i den danske debat set hadet som fællesskabende i lighed med det, der er set andre steder. I dag er dette nærmest mainstream  i den politiske debat, og splittelsen har sneget sig så langt ind i vores sprog, at man ikke længere taler om 'befolkningen', men om danskerne. 

Jeg har noteret mig, at mens de toneangivende politikere taler om, hvordan danskerne agerer under coronakrisen, så taler flere af lægerne om befolkningen. Mennesker, der har lovet at tage vare på liv, tænker tilsyneladende anderledes end folk, der samler stemmer ved at yppe kiv.

For mig er det væsentlige i folkeskolens formålsparaf, at undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og med Hans Hauges ord: Det skal den, fordi vi tilsyneladende har glemt, hvad det betyder.

Jeg bliver så harm, når det skal gøres til en dansk værdi at spise svinekød. Jeg er dyrlægesøn, og på grund af minde tynde arme blev jeg vækket om natten for at tage med ud til søer, der havde problemer med at fare. Jeg ved, at jeg har forløst mindst 199 pattegrise, fordi jeg fik 1 krone pr levendefødt. Jeg har haft et mere indtrængende forhold til svin end de fleste, og alligevel finder jeg det forkasteligt, at frikadellen er blevet et nationalsymbol. 

Lad os stoppe det sproglige, splittende og hadskabende svineri og diskutere, hvad formålsparagraffen betyder.

ps.

For mig betyder dannelse at formå at sætte sig ud over sig selv.

Bedre nyt år!!  

Powered by Labrador CMS