Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Illustration, Dorte Karrebæk i Tankestreger 1
Illustration, Dorte Karrebæk i Tankestreger 1

Man tror det næppe. 2.

En oplæsningskonkurrence for elever fra 4. klasse har overbevist mig om, at jeg tog fejl i min antagelse af, at 4. klasse var lige tidligt nok til en sådan dyst.

Publiceret Senest opdateret

For snart mange år siden fik Dansklærerforeningen og H.C. Andersen-Samfundet i København etableret en oplæsningskonkurrence for elever i landets 7. klasser. Ganske mange elever deltog hvert år, både fordi oplæsning i sig selv har en værdi for undervisning i det talte sprog, og fordi eleverne jo skal læse et stykke op ved afgangsprøven.

Efter flere end 15 år ebbede interessen ud, og kun på Bornholm har man holdt fast. Sådan også i år, men nu med en fornyelse i tilgift. Den pædagogiske danskkonsulent, Maiken Adelsten, foreslog, at vi også skulle lave en oplæsningskonkurrence for elever fra 4. klasse. Jeg ville da gerne give ideen en chance, men udtrykte også min tvivl om, hvorvidt det ville blive hør-værdigt. Det kræver altså en vis modenhed at kunne levere end oplæsning, der ud over en teknisk færdighed, formidler en tekst indholdsmæssigt.

Vi havde valgt nogle tekster, som oprindeligt havde været bragt i Samvirke, men som var samlet i Dansklærerforeningens antologi Drømmen om vinger, samt en tekst fra samme forlags Tankestreger 1, hvorfra Dorte Karrebæks illustration oven for er hentet.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Og nu må jeg æde min skepsis. De unge oplæsere formåede at læse op, så et auditorium, der var besat til sidste sæde, lyttede og lyttede, akkurat som deres lærere og dommerne gjorde. Artikulation, tempo, betoninger, persontegninger via replikker, alt sammen virkede og bidrog til en fornem formidling af de valgte tekster.

Jeg bemærkede, at de elever, der var valgt til at læse op, ikke led af mumledansk og kunne give bogstaverne i deres tekster liv på en personlig måde, fx varierede persontegningen via replikbetoningerne, når to oplæsere havde valgt samme tekst. Og det skal tilføjes, at et par af lærerne fortalte, at de fleste elever i klassen havde fået et tydeligere talesprog, når de skulle berette for mange.

Oplevelsen har overbevist mig om, at arbejdet med sprogfornemmelse via undervisning i oplæsning mageligt kan få formidlingsdimensionen med allerede fra 4. klasse. Lad dem give bogstaverne deres stemme i daginstitutioner og indskolingsklasser.

Powered by Labrador CMS