Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
Vær belæst. 4. Hanne Kvist
Fjerde begrundede forslag til børnelitteraturlæsning, der både kan gøre dig belæst og forberedt til litteraturundervisning
Offentliggjort
Hanne Kvist er en helt særlig fortæller i den danske børnelitteraturverden. Hun er tosproget i den forstand, at hun både mester at udtrykke sig i verbalsprog og i billedsprog.
Hun er blevet nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris to gange. Første gang (af Cecilie Eken, Søren Fanø og mig) med billedbogen To af alting (Gyldendal 2013). Anden gang (af Marianne Eskebæk Larsen, Søren Fanø og mig) med romanen Dyr med pels og uden (Gyldendal 2016).
I begge bøger fastholder hun et klart børneperspektiv, så den voksne læser bliver præsenteret for problemstillinger, der ikke uden videre kan besvares ved afkrydsningsark.
I To af alting køber en dreng ikke forældrenes forsøg på at få ham til at tage deres argument om, at han får to af det hele, når de nu skal skilles. Forældrenes argument får kraft af en orkan, som splitter alt ad. Men drengens elskede hund graver et hjem til dem under jorden. Så kan faren og moren på skift komme på besøg.
I Dyr med pels og uden kommer hovedpersonen Freddy også til orde på egne præmisser, når han fortæller om sit liv med forældrenes skilsmisse og med sin ven Eskild. Historien har en livsbekræftende grundtone af humor, empati og livsduelighed. Men undervejs i handlingen må Freddy tage stilling til basale spørgsmål om livet som Freddy. Han starter sin fortælling i verbalsprog, men da fortrædeligheder bliver så store, at han mangler ord, fortsætter fortællingen i billeder, indtil hans situation er løst så meget op, at han igen begynder at bruge ord. Det er intet mindre end sublim, tosproget fortællekunst!
De to bøger er begge smukke og tankevækkende. Og som lærer giver det stof til eftertanke, når vi har elever, der oplever skilsmisser, i vores varetægt. Hvad er deres ønsker og drømme? Og hvad kan de fortælle, når de mangler ord?
Hanne Kvist leverer også læseoplevelser om alvorlige temaer med anstrøg af humor og optimistiske grundtone, når hun fx i billedromanen Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig) (Dansklærerforeningen 2004/2018), hvor illustrationerne er skabt af Cato Thau-Jensen. Her bliver den overvægtige dreng redningsmand.
Eller når hun fx i Hr. Lykke. Kaos og kærlighed i her Lykkes kittelforretning (Forum 2004) sammen med illustrator Lilian Brøgger tager læseren med ind i en øm og underfundig historie om konsekvenserne af et blæsevejrs ombytning af ord i hr. Lykkes facadeskilt.
Da hr. Lykke til slut får et ostehjerte af ostedamen, som elsker ham, får han en fornemmelse i ørerne. Det er ikke en ubehagelig fornemmelse. "Det minder ham om noget, han ved bare ikke hvad det er."
Og sådan er det at læse Hanne Kvist. Hun tager fat om det væsentlige - i børnehøjde. Det minder os om noget. Vi ved bare ikke helt, hvad det er.
God læselyst!
