Jens Raahauge
Blog
Man tror det næppe. 1
Forleden åbnedes en udstilling af kinesiske H:C: Andersen-inspirerede børnetegninger. Og man må gnide både ører og øjne, når man får at vide, at de børn, der har begået tegningerne, er mellem 6 og 12 år. Tag klasse med en tur derind.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Stort set alle kinesere kender H.C. Andersens eventyr - eller i hvert fald nogle af dem. Dette skyldes, at Formand Mao i 1949 umiddelbart efter revolutionen bestemte, at alle i kinesiske skoler skal læse Andersens eventyr. Det virker måske overraskende, og dog. En tænker, der ønsker at omforme verden og skabe noget nyt, må ty til fantasien for at få blik for nye muligheder. At andre våben også blev taget i brug ved den kinesiske revolution, er vi alle vidende om, men bevidstheden om fantasiens betydning er en del af en politiske tænkning.
Derfor er de 300 kinesiske børnetegninger, der er udstillet på Københavns Rådhus i disse dage også udsprunget af H.C. Andersens eventyr, som det fremgår på billedet ovenover, men i lige så høj grad af de drømme, som fantasien giver vinger. Derfor er der også et smukt portræt af en kvindelig kinesisk astronaut.
Billederne er udvalgt på baggrund af en landsdækkende tegnekonkurrence for skolebørn i Kina. Børnene har været mellem mellem 6 og 12 år, og det har man vanskeligt ved at tro, når man iagttager de tekniske færdigheder, der spænder over en lang række teknikker. Men det står altså til troende, bedyrer Finn Andersen fra H.C. Andersen Art and Culture Committee i Danmark, der står bag udstillingen i samarbejde med en kinesisk samarbejdspartner.
Projektet har til formål at fremme kendskabet til H.C. Andersen og hans eventyr i Kina, samt at fremme kulturudvekslinger generelt mellem Kina og Danmark.
Som repræsentant for udstillingsstedet sagde den forholdsvis nytiltrådte borgmester for beskæftigelse og integration, Jens-Kristian Lütgen, netop det håb, der knytter sig til, at der trods grundlæggende forskelle i politiske systemer og synet på menneskelige værdier er noget, der er fælles, og som knytter os til hinanden.
I den forstand må den gamle eventyrdigter siges at være en fin dansk ambassadør for menneskets ret til og behov for at en fantasi, der kan folde sig ud. Han har via den kraft skaffet 300 kinesiske børns tegninger til Danmark. Og de må kunne inspirere børn, der gerne vil investere tid i at blive gode til at tegne, lærere, der gerne vil skabe rammer herfor, og politikere, der vil sikre, at de musiske dimensioner af undervisningen bliver holdt i hævd og timetal.
ps.
Et par dage før jeg var til åbning af udstillingen på Københavns Rådhus, hørte jeg Salon H.C. Andersen, der udgøres af Fritze Hedemann og Frantz Howitz, optræde med fortælling om og oplæsning af nogle af Andersens tekster ved et arrangement i H.C. Andersen-Samfundet i København. Meget var kendt stof i fin formidling, men glædeligt nok havde de også støvet eventyret om Den onde fyrste af. Det var fremme i lyset under besættelsen og Putins fremfærd i Ukraine har gjort det aktuelt igen. Det er et eventyr, som næppe indgår i de kinesiske børns pensum.
