Blog

Foto fra victorcornelins125.dk af skolemanden og musikmennesket med den eventyrlige historie

En forunderlig skæbne

Publiceret

I forbindelse med den udstilling af husflid 1905 fra de danske kolonier og bilande, som datidens influencer Emma Gad var blandt initiativtagerne til, blev de vestindiske øer repræsenteret af to børn, Albertha på 5 år og Victor Cornelins på 7 år. De kedede sig og ville hellere lege blandt grønlænderne, end være på deres egen stand, og derfor blev de sat i bur, hvor publikum flokkedes for at se - og gerne røre ved - de to farvede børn. 

Da udstillingen blev afsluttet, havde man ingen plan for, hvordan de skulle sendes tilbage til kolonien. Derfor blev de anbragt på Det kongelige Vajsenhus, som lå og fortsat ligger i Farimagsgade i København. Albertha døde efter få år af sygdom, mens Victor klarede sig fint og kom gennem uddannelsessystemet ved at afslutte lærereksamen ved Jonstrup Seminarium. 

I ferierne havde han opholdt sig på gården Lønstrupgård i Avnede ved Nakskov, hvor han blev behandlet som et medlem af familien. Derfor var det naturligt, at han søgte ansættelse som lærer i Nakskov. Og han blev lærer trods nogen betænkelighed ved at ansætte den eneste farvede på Lolland til at skulle skabe respekt blandt børn, men det kunne han i høj grad og avancerede til viceinspektør, ligesom han stiftede Nakskov Musikskole og oprettede en række kor og orkestre.  

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Victor Cornelins mente, at han var udset til at skulle rejse tilbage til De vestindiske Øer for at lære det fra sig, han havde lært på seminariet. Men kort tid, før han fik sit eksamensbevis, solgte Danmark øerne til USA. Og han ønskede som farvet på ingen måde at flytte til et land, der havde en racediskriminerende lovgivning. Han havde følt sig begloet i Danmark og udsat for ydmygende tilråd, men blandt hvide venner havde han haft det fint - som blommen i et æg, altid omgivet af hvide, som han sagde.

Victor Cornelins historie er lærerig og rejser en række spørgsmål, som kan give gode refleksioner i skolen i dag.

Hvorfor udstillede man farvede i Zoologisk Have og Tivoli omkring årene 1860-1905? Og hvem bliver udstillet i dag - fx på sociale medier? 

Hvorfor tjente danske købmænd, godsejere og kongelige penge på at få udført arbejde af mennesker, man havde gjort til slaver? Og forekommer der her eller i udlandet forhold, som kan samenlignes? 

Har den racisme, som kom til udtryk i slavehandel, i USAs lovgivning og i forskningens racestudier overlevet og stikker hovedet frem ved diverse lejligheder i dag?

Man kan få baggrundsoplysninger på Emma Gads hjemmeside 

https://www.emmagad.dk/udstillinger/1905-koloniudstilling-intro.html

eller i Victor Cornelins erindringer: Fra St. Croix til Nakskov (Frimodts forlag 1976)

eller på hjemmesiden for hans fejring: www.victorcornelins125.dk 

I går, den 3. august, blev hans 125 årsdag fejret ved en højtidelighed i Avnede Kirke. Her var forskellige indslag, blandt andet sang Det hvide kor, Nakskov, og Det hvide kor, Nykøbing F, som udspringer af de kor af sygeplejersker, han stiftede.