Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
Noter fra Litterært Folkemøde. 1
De to første dage af oktober stod i de litterære selskabers navn på KulturStationen i Skørping. Her er den første af mine noter fra dagene.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Nogle vil måske undre sig over, at de litterære selskaber mødtes i lige netop stationsbyen Skørping i Rebild Kommune. Men svaret ligger lige for: Det var Herman Bang-selskabet, som holder til her, der havde taget initiativ til dette første træf, der skulle vise, at der er liv i de gamle; at den ældre litteratur har noget at byde på.
Så lad mig begynde med Herman Bang. På illustrationen er der et kig ind i det rum, som er opkaldt efter et af hans hovedværker, og som er just det sted, hvor han i sin tid (omkring år 1900) stod og solgte billetter til et foredrag af kollegaen Sophus Schandorph. Det skulle afholdes på kroen, som lå lige over for jernbanestationen, og som nu er KulturStationen, hvor folkemødet blev holdt.
Man kan mene, hvad man vil om mindestuer og museale tilgange, men for mig og - kunne jeg høre - for mange andre kan det sætte én i en særlig stemning at være midt i de omgivelser, som har været vidne til historien.
På en byvandring i Bangs fodspor fik vi en fornemmelse af den stationsby, som voksede op på grund af banens anlæggelse. Mange af husene står stadig, selv om Apoteket nu huser tandlægen, og der er kommet thaimassage i et andet; med lidt god vilje og oplæsning af nogle af Bangs tekster kan man ane den svundne tid, som er roden til nutiden.
Det blev særligt tydeligt, da vi nåede frem til enkefru skovriderinde Lunds sommerpensionet, hvor Herman Bang opholdt sig i 1896 for at færdiggøre romanen Ludvigsbakke. En del virkede urørt fra den tid, hvor Bang boede på et meget lille værelse, men gratis.
På samme måde virkede det fængslende at stå over for Bakkehuset, hvor tidens portrætfotograf Ingeborg Hansen havde atelier. Huset var under nedrivning, og de brune paneler, som dannede baggrund for mange af billederne stod nu blotlagt i efterårsvejret. På en måde forekommer det underligt, at den bygning, der har dannet rammen om, at Skørping er en af de byer, som er så veldokumenteret i det lokalhistoriske arkiv, må lade livet for moderniseringer. Det får mig til at tænke på alle de små, lokale museer, som må lade livet, fordi de ikke egner sig til moderne formidling. Så flytter man i bedste fald artefakterne til nye betonhuse og glemmer, at de gamle autentiske bygninger måske var det mest stemningsskabende ved museet.
En sådan byvandring får mig til at anbefale at tage på nogle af de efterhånden mange Digterruter, som forener tilstedeværelse i de omgivelser, forfatterne har levet og hentet inspiration i, med oplæsning af ud- og velvalgte tekstpassager.
Men tilbage til illustrationen, hvor døren går op ind til rummet Ved vejen. Der knytter sig den lille historie til dette, at Herman Bang-Selskabet mener at kunne sandsynliggøre, at Bang hentede inspiration til dette hovedværk på Skørping station. Og det selv om romanen udkom ti år før hans ophold i byen. Se, sagen er den, at han på en togrejse fra Aalborg og sydpå fik øje på en anæmisk kvinde på perronen, da damplokomotivet skulle have påfyldt vand på en mindre stationsby. Dette kunne mest troligt dreje sig om Skørping. Og kvinden kunne være inspirationen til stationsforstanderens stille eksistens af en hustru, Katinka.
Morsomt var det, at museumsinspektør Jeanette Rask Bertelsen fra Holbergs Tersløsegård efter denne gisning fremdrog sin iPhone, som afslørede beskrivelse af, at Ved vejen er inspireret af Bangs opvækst i præstegården i Tersløse.
Og det interessante er, at begge vurderinger mageligt kan være i overensstemmelse med virkeligheden, fordi inspiration til fiktion og god litteratur har vidt forgrenede rødder!
ps.
Og lad mig så lige plædere for at gå ind på netradioen den2radio, hvor den mesterlige oplæser Karsten Pharao er ved at give os en stribe Harman Bang-oplevelser: http://den2radio.dk/udsendelser/pharaos-klassikere-herman-bang/
