Jens Raahauge
Blog
Læselyst kan ikke vente. 4
Læselysten er ved at blive institutionaliseret. Men mens de store initiativers projektmagere laver betænkninger, skal vi ikke betænke os på at kigge efter smalle målgrupper.
På den oldgamle, islandske illustration ser vi Loke, den glatte gud, der på alle måder kunne skifte side - også som kønsvæsen, hvor han af og til optrådte som kvinde under navnet Tøkk.
Tøkk er også navnet på det forlag, som forfatteren Kåre Bluitgen (KB) har. Og det må jeg nævne, fordi jeg i den forrige blog om seriebøger til fremkaldelse af læselyst beklagede, at den spændende læseletserie, som har KB som medforfatter er aldeles kvindeløs.
Som reaktion på dette fik jeg en mail fra KB, som ville gøre opmærksom på, at han også var startet på en serie De gik forrest, hvor der indtil nu var kommet tre titler - alle om kvinder: Nina Bang, politiker og kvindesagsforkæmper, Ellen Hørup, kvindesags- og fredsforkæmper og Karen Jeppe, nødhjælpsarbejder i Armenien. De er ikke letlæsningsbøger, men værd at stifte bekendtskab med for alle, der interesserer sig for kvindekamp og ligestilling.
Der er et aspekt mere, som er interessant. Bogen om Karen Jeppe er oversat til armensk, hvilket afspejler en af KBs indsatser. Således har han ønsket, at børn af gæstearbejdere, indvandrere, flygtninge, altså børn af anden etnisk herkomst end dansk, og deres forældre, skal have en mulighed for at snuse til dansk kultur og på samme tid bevare glæden ved deres modersmål. Derfor har han fået sin gendigtning af Holbergs Jeppe på Bjerget oversat til arabisk, tyrkisk og urdu. Den er omtalt i det fødselsdagsnummer om bogens illsutrator Dorte Karrebæk, som udkommer om et par uger sammen med Dansklærerforeningens medlemsblad DANSK.
Her kan man blandt andet fornemme, hvad det gør ved aflæsning af billeder, når de spejlvendes i arabisk udgave.
Når jeg finder det væsentligt at fremhæve, KBs tanker om at producere noget for dem, der kommer fra andre kulturer, så skyldes det, at vi ofte beklager os over, at minoriteternes børn ikke er aktive nok i skolen. Men måske er det en medvirkende årsag, at vi ikke byder på meget, der møder dem på deres præmisser.
Ved en af de litterære morgensamlinger, jeg som skoleleder stod for, havde vi besøg af to iranske illustratorer. For det første var de fremragende, humoristiske og bidende (til overraskelse for os voksne), for det andet var de medrivende for de elever, som forstod sproget. Tænk, at vi kunne høre dem grine, før tolken fik oversat morsomhederne.
Hvis vi vil fremme læselyst hos den gruppe, der ikke er helt fortrolige med det, dansk børne- og ungdomslitteratur traditionelt byder på, bør vi overveje at møde dem gennem noget de kan genkende - deres modersmål eller deres kultur, som for eksempel kan komme til udtryk i billedbøger fra Forlaget Hjulet, som har specialiseret sig i bøger fra de varme lande.
Det er en lille gruppe elever, jeg her taler om, og derfor skal man spejde efter læselystfremmere hos forlag, der har ejere, som ikke alene tænker på, hvad der er et marked for. Fx. Tøkk og Hjulet.
