Jens Raahauge
Blog
Har vi tid til at læse?
I det årlige DM i FAGENE har dommerne her til middag fundet vinderne. Og årets danskopgaver og -besvarelser giver mig anledning til et par refleksioner.
Årets opgavesæt, som bliver alment tilgælgeligt om kort tid, var af de mere vellykkede, fordi eleverne blev taget ind i en problematik, hvor de kunne øse af egne erfaringer, følelser og handlinger.
Dansk Forfatterforening stod bag. Temaet holdt sig dels til fantasi med skrivning af et romanafsnit og en bagsidetekst og dels til formulering af et debatindlæg om børns (manglende) læsning på baggrund af en case, som en praktikant i forfatterforeningen stod bag.
Der var altså en fornem sammenhæng mellem opgaverne, så eleverne kunne opleve et vist flow i deres arbejde.
I det debatindlæg, de hver især skrev, kom en række tankevækkende udsagn frem:
Gennemgående var, at der ikke er tid, når især de digitale kontakter skal passes, og at der følgelig ikke er rum for den fordybelse, som læsning kræver.
Og det blev fremhævet, at gode bøgers indhold kan forvandles til dræbende kedsommeligt registreringsarbejde i dansktimerne. En gammel traver fra de grydeklare tiders tid, men tilsyneladende er portalernes færdigretter ikke bedre. Måske skulle man overveje at løsne litteraturlæsningens snørliv?
Men der blev også peget på, at bibliotekerne svigter på rådgivningsområdet, ikke mindst fordi et bibliotek uden tid til rådgivning for de fleste er uoverskueligt. Måske skulle man se nærmere på de rationaliseringer og besparelser, der er sket.
I samme boldgade peger flere på, at den digitale læsning fremmer distraktionen, så lærerne burde prioritere læsning af analoge materialer højere. Se mine tidligere blogindlæg om digihjernen:
https://www.folkeskolen.dk/882154/laeseren-forsvandt---kan-nogen-sige-hvorfor
https://www.folkeskolen.dk/883535/laeseren-faar-digihjerne
https://www.folkeskolen.dk/879450/bundet-af-det-der-fordufter
Endelig er det interessant at se, at der er en tendens til, at de elever, der læser også har opnået at kunne udtrykke sig i det mest nuancerede sprog.
Så til de elever, som helere vil se film, fordi man så "slipper for selv at skulle danne billeder": I snyder jer selv for nuanceret sprog.
og til de elever, som mener at vi kan skippe bogen, fordi den indtalte bog findes: I snyder jer selv for at kunne se og dermed skrive ordene, som de faktisk optræder i hver deres afgrænsede form. (Jeg vil tage et eksempel fra min hverdag: En elev kom hændervridende og bad om hjælp. Han var blevet sendt i byen efter krydderurter, persille, dild og lidt af hvert. Og nu var problemet, at han ikke kunne finde avert). Det danske mumlesprog gør det endnu mere betydningsfuldt at vi ser på sprogets partitur: læser på linjerne.
Som de siger i rettighedsskolerne: Man kan blive klogere af at lytte til eleverne. Så tak til jer, der deltog!
I morgen udpeges vinderne af DM i fagene, men prøv opgavesættet i din klasse og fornem, om de problemer, jeg har fornemmet i DM-deltagernes besvarelser, også findes omkring dine elever. Måske er der noget, som kan gøres for at fremme læselysten.
