Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Læs og tænk!

I en kronik i Politiken filosoferes over, hvorfor man skal lære at læse, hvis man ikke kan tænke. Svaret her er filosofi som selvstændigt fag i skolen. Mit forslag er mere tænkning i de fag, vi allerede underviser i.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I komedien Skyerne (423 f.Kr.) af Aristofanes beder en forgældet bonde om, at filosoffen Sokrates må komme og bortargumentere den gæld, som en hesteglad søn har påført ham. Og bønnen bliver hørt: Sokrates kommer svævende i en kurv ind i komedien.

Sokrates selv mente, at Skyerne var medvirkende til hans dødsdom, mens Holberg fandt, at her var inspiration at hente til Erasmus Montanus. Hvorom alting er, så mener flere, at der er behov for at hidkalde filosofi - også i undervisningen i skolen.

Filosof og forfatter Finn Janning har en kronik i Politiken (03.04.21) , som er en uddybning af et blogindlæg, han tidligere har haft på folkeskolen.dk. Han finder det her med rette værd at spørge om, hvorfor man skal lære at læse, hvis man ikke kan tænke. Men en række fine tankekæder om fx deling af nøgenhed, sociale medier, rygning, kønspolitik og moralsk tavshed lægger han op til en konklusion, der peger på berettigelsen af filosofi som selvstændigt fag i skolen.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Hans bevæggrunde er fine: "Specielt fordi folkeskolen ikke behøver rette sig efter arbejdsmarkedet, men i højere grad skal og bør lære unge mennesker, hvordan de kan tilegne sig viden og indsigter. Desværre kontrolleres politikerne i stor stil af erhvervslivet, hvorfor de reformer, som de presser ned over uddannelsessystemet, mest af alt minder om Henry Fords fabrikker." Således skriver han, men kunne nok have været lidt skarpere, idet folkeskolereformen jo netop har rettet skolen ind efter arbejdsmarkedets behov. Det, han finder, de unge skal og bør lære, er evident. Men reformen er et benspænd, vi må forholde os til. Læg mærke til ordene: vi behøver ikke at rette os efter....

Finn Jannings plæderen for kritisk tænkning og moralsk dannelse er godt underbygget med uomgængelige argumenter og fine eksempler. Når jeg alligevel stiller mig mildt afvisende over for hans ønske om at få filosofi indført som selvstændigt fag, beror det på, at der såmænd er rigeligt med fag i folkeskolen. Derimod er jeg med på, at kompetencetænkningen i reformens læringsmål kan have givet en filosofisult, som vi bør tilfredsstille ved at opøve eleverne og os selv i en kritisk, fabulerende, empatisk og afprøvende tænkning i forbindelse med hændelser, handlinger og begivenheder i de eksisterende fag og deres indhold. 

Jeg har således i dansk vanskeligt ved at forestille mig en litteraturundervisning, der frasiger sig sådanne tilgange, medmindre vilkårene for forberedelse er så ringe, at man vælger det grydeklare.

Og så er dette måske alligevel ikke en plausibel undskyldning for at se bort fra en filosofisk tilgangs muligheder. Dybest set handler det om at indse, at spørgsmålstegnet er vigtigere end udråbstegnet efter et facit, hvis vi skal opøve kritisk og dannende tænkning.

Læs Finn Jannings kronik:  https://politiken.dk/del/JkGg-jAAce4Q  - og måske få ideer til at underløbe reformens resultattro med frigørende spørgsmålstegn?

Powered by Labrador CMS