Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Klassens time #12. Kan vi gentænke rammerne?

De sidste podcast i UNICEF-rettighedsskolernes serie Klassens time fokuserer på det fysiske undervisningsmiljø. Noget koster kassen, andet koster opmærksomhed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En tilrettelæggelse af en varieret undervisning er vigtigere end ideelle møbler, for ingen er skabt til at sidde ned i længere tid. Sådan kan udsagnene fra undervisningsmiljøeksperten Mette Folmer fra DCUM vist gengives i maggi-form.

I denne udsendelse får hun følgeskab af to elever, medlemmer af UNICEF rettighedsskolerne rettighedsråd, som ser på viften af skoleforhold i relation til Konventionen om Barnets Rettigheder. De to er Sonja fra Husum Skole og Matilde fra Maglegårdsskolen.

De fortæller om nogle af de ting i skolehverdagen, som er med til at hæmme elevernes koncentration og dermed udbytte af undervisningen. Der er trættende at sidde i længere tid på hårde stole, og man får ondt i ryggen, ligesom det er er for trangt, når man ved et topersonersbord skal sidde to, der hver skal bruge både computer og opslagsbøger. Og man bliver utilpas, hvis der ikke luftes ud - fx fordi der ikke har været råd til at udskifte defekte hasper, så vinduerne er blevet sømmet til. 

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Omvendt fremhæver de mulighederne for at få undervisning i de mere fleksible rammer, som Maglegårdsskolen har indrettet, og som Mette Folmer roser. Her kan eleverne vælge imellem en række forskellige rammer for, hvor de befinder sig bedst.

Værten Sofie Østergaard indskyder en erfaring fra en af de første retiighedsskoler, hvor det viste sig, at mange i indskolingen ikke turde gå på toiletter og derfor holdt og holdt og holdt sig. Problemet var, at der var halvmørkt i toiletområdet, og da der kom flere lamper op, lettede trykket i alle henseender. 

Sonja lægger op til, at der bliver lavet nogle regler, som får elevernes vilkår til at matche de rammer, som arbejdsmiljøloven udstikker for voksne. 

Hertil giver Mette Folmer et svar, som både tyder på, at hun er en snusfornuftig embedsmand, men som også giver næring til gode ideer, idet hun dels peger på, at det vil blive vældig dyrt, samt at skolernes forskellighed ikke gør det ønskeligt eller realistisk at få en fælles standard, og at det kan være en god idé at gøre, som de gør på en skole i Tønder: tømmer klasserummet for alt ved sommerferien, og i fællesskab mellem lærere og elever genskaber det, så alles ideer kommer i spil, og så alle kan føle ejerskab til indretningen af deres lokale.

Det indtryk, som står tilbage, når man har lyttet til denne sidste podcast og har udsagn fra de 11 foregående i ørerne, er, at det er væsentligt, at rammerne sikrer en varieret undervisning, hvilket ikke altid harmonerer med det perfektionspres, som mange elever føler i en skole, der har måtte give køb på sin egenværdi for at dyrke et vedvarende fremtidsperspektiv. Varieret undervisning, respekt for forskellighed og mere rum for at være barn og ung på egne præmisser kunne være tre ledetråde, der er spundet her. Så der er i denne serie ekspert- og elevstemmer, som kan bidrage til at modvirke skolens ubalancer! 

Powered by Labrador CMS