Jens Raahauge
Blog
En på opdageren
Gå ud af din fold og opdag, var det gode råd, jeg fik af Flemming Quist Møller, da jeg som nævnt i forrige blog besøgte ham på Glænø. Og hold da op, hvor der er noget at komme efter.
Det er en af mine fornøjelser at være med i Ronkedorerne, den udsendelse på www.den2radio.dk, hvor vi er fire ældre mænd, der diskuterer fagbøger. Jeg vælger ofte noget, der har med pædagogik, danskfag eller ledelse at gøre.
Men ægget af Flemming Quist Møller kastede jeg mig over to mastodontværker på omkring 900 sider hver; en om Stillehavskrigen (Anden Verdenskrig i Asien) og en om Niels Steensen, den store danske videnskabsmand fra midten af 1600-tallet. Begge har jeg læst langsomt og intenst, for her var virkelig noget at komme efter på områder, hvor min viden enten var sparsom eller direkte fejlagtig, og hvor forfatterne på hver deres måde leverede det ypperlige.
Storm over Stillehavet
Journalist og Asienkorrespondent for Weekendavisen Peter Harmsen har gjort Stillehavskrigen mindst ti år længere, end den var i mit billede, som mestendels var skabt af lige dele tegneserier, overfladisk historieundervisning og fortællinger, som blev kolporteret af den amerikanske ambassade i mine ungdomsår. Men der var en krig før Pearl Harbour og efter Hiroshima (hvis den overhovedet er helt slut).
Peter Harmsen giver læseren faktuel viden om de naboriger, som trækker på fjendskaber helt tilbage til 600-tallet, og som altså i denne omgang fører til et krigsudbrud i 1931. Fjenderne er primært Kina, Japan, Korea og Rusland. Hvis man et øjeblik lader de dagsaktuelle meldinger passere revy, forstår man måske min parentes ovenfor.
Krigen, der udspiller sig fra september 1931 til september 1945, får Peter Harmsen belyst gennem en markering af de forskellige landes politiske positioner og træk, men i tilgift bliver begivenhederne gennemlyst af en indføring i de enkelte rigers kulturelle særkender og, hvad der forekommer mig stærkest, gennem anvendelse af et væld af kilder fra alle krigens parter og fra alle niveauer fra politikere over generaler til menige soldater.
Pludselig ser vi de mange ligheder, der er i følelserne og tankerne hos dem, der står over for hinanden, og hvor store katastrofale beslutninger, der beror på fejlfortolkede fjendebilleder. Således mener de japanske beslutningstagere fx, at amerikanernes magelighed vil betyde, at de ikke vil kunne opbyde en længerevarende indsats efter Pearl Harbour.
Dette imponerende værk giver et indblik en en krig, dens politiske forudsætninger og den helt absurde brutalitet, som ligger langt ud over almindelig fatteevne. Men den fortæller også om, hvor afgørende det er, at hver af parterne søger at få en indsigt i, hvordan de andre tænker, hvad enten de andre er fjender eller anderledes tænkende allierede.
Dette er en indsigt, som burde være børnelærdom for enhver beslutningstager - og i et demokrati for enhver vælger. Peter Harmsen viser det gennem et overflødighedshorn af alsidige kilder.
Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog
Speciallæge Jesper Brandt Andersen har begået et pragtværk om en af Danmarks store naturvidenskabsmænd, Niels Stensen, der bidrog væsentligt til udviklingen af videnskabsdisciplinerne anatomi, geologi og krystallogi.
Han virkede kun i godt ti år omkring 1660, men gjorde på grund af sit særlige talent gennem dissektioner af mennesker og dyr opdagelse af, hvordan væsentlige dele af vores indre fungerer. Han byggede videre på den tilgang til naturvidenskab, som Thcho Brahe havde grundlagt, og han virkede i et københavnsk akademisk miljø, der havde høj international status på anatomiens område. Men ved studier her og rundt om i Europa berigede han faget betydeligt.
Han råstof var dels dyr, som i visse tilfælde blev dissekeret levende for at man kunne studere fx fordøjelsen, og dels døde mennesker, som oftest blev leveret efter effektueret dødsstraf. Dissektionerne blev blandt andet gennemført i til formålet oprettede teatre for at studerende og andre kunne følge processen.
Gode billedmagere fulgte og illustrerede iagttagelserne, hvilket har medført fornemme illustrationer og plancher, som i rigt mål er gengivet i bogen.
Forfatteren bruger sproget, så det på forunderlig vis minder mig om den proces, som den dissekerende gennemfører. Lag for lag skæres op, indtil man pludselig står over for det væsentlige. Jeg blev under læsningen flere gange grebet af en følelse af, at nu var det for meget, men så pludselig blev det, man jagtede, fundet. Dette understreger det fascinerende ved at lede efter noget, man ikke har set før.
Niels Stensen selv var ikke meget skrivende; hans epokegørende iagttagelser er oftest kundgjort efter pres fra kolleger. I vores dages evindelige evalueringskultur var han måske slet ikke blevet opdaget. Men hvad der har mange ligheder med i dag, er jalousien og magtkampene i det akademiske miljø. Om det er dem eller noget andet, der har været på spil, står ikke helt klart. Men under alle omstændigheder vælger den store videnskabsmand at opgive sin karriere, konverterer og bliver viet til katolsk præst for siden at blive katolsk biskop.
Bogen giver en storslået indsigt i, hvordan det er at gå på opdagelse efter noget, der endnu ikke er fundet. Det er sundt, hvis man har det, som jeg havde det som ung: bare jeg havde levet nogle år tidligere, så jeg kunne have opfundet noget af det, der nu er oplagt.
Bogen om Niels Stensen giver et kig ind i opdagelsens natur. Det er stort!
Og hvor er det fornemt, at bøger som de to nævnte bliver udgivet her i landet. Det byder på ægte læserejser.
