Jens Raahauge

Blog

Hvis du var en ludobrik....

Når man går uvant omkring i vante omgivelser, kan det lægge op til at slipper fantasien løs. At se det kendte i nyt lys er en farbar vej til kreativitet i tanke og handling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvis du var en ludobrik, var du så slået hjem nu?" Det er en af de herlige replikker i filmen Den eneste ene, hvor pressede situationer flere gange blev løst op af lignende spørgsmål. Hvis du var en varevogn... 

Det er i øjeblikket vilkårene for mange, at de er slået hjem lige nu - og for nogle familier kan det måske løse lidt op for deres pressede situation, hvis de ikke blot får skolearbejde under devisen "mere af det samme", når nu omstændighederne så langt fra er mere af det samme. 

Derfor kom jeg til at tænke på nogle øvelser, vi engang lavede i et materiale med titlen Tankestreger til arbejde med  dansk, drama, billedkunst. Her skrev jeg en lille fabel om familien Vovsen, som der kom rigtig mange reaktioner på. En enkelt, som fandt det over stregen, mens mange fandt den både morsom og frugtbar; udtryk i sætninger som "Vi havde et par muntre morgenmåltider", "vi kom til at se på hinanden på helt nye måder", "jeg har aldrig før opdaget så meget skønt ved mine forældre".

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Her er fablen til fri afbenyttelse:

Familien Vovsen

- Morgenmad er det vigtigste af alt, gumlede hamsteren, mens han læste morgenavisen. Den ene side efter den anden.

Jeg sad og beundrede hans forpoter. De kunne holde den kæmpestore avis, så den ikke knækkede sammen.

- Når bare man får fyldt depoterne op om morgenen, kan det aldrig gå helt galt, sagde han og kiggede op over avisens øverste kant.

Hans kinder var runde af rundstykker, tandsmør, ost og marmelade.

- Ja, ja, mimrede kaninen og lavede rynker i panden, så ørerne slog kryds. Men det kommer nu an på, hvad man spiser.

Hun sad og læste i et blad, der var foldet den forkerte vej i ryggen. Der stod opskrifter om grønne madpakker.

- Hør her! Hun skivede en gulerod med fortænderne og kiggede over mod mig. 

- Du skal have en god og sund manpakke med i skole. Her er en vidunderlig opskrift.

- Ja, nemlig, jublede hamsteren. En god og stor madpakke.

Og så kiggede de begge to på mig med deres ae-ae-blikke. Som om jeg var deres egen lille hundehvalp. 

- Vov, skreg jeg, så højt jeg kunne.

Hamsteren og kaninen blev så forskrækkede, at de gik ud af deres gode skind.

Og se, der sad min far og mor og lagde mærke til mig.

Man skal vove meget, hvis man vil være rigtigt sammen med sine forældre om morgenen.

Dorte Karrebæk havde illustreret bogen*, og billedet øverst er et udsnit af familien Vovsens morgen. En af opgaverne til historien var at lave en lignende fabel, gerne med inspiration hjemmefra - samt at lave en illustration til fablen. Mange af de billeder kom op at hænge på køleskabe.  

Supplerende ideer kunne være at lave lignende fabler og tingseventyr over trafikmidler, køkkengrej, legetøj.....

Det drejer sig om at få øje på det kendte fra ukendte vinkler.

God fornøjelse til jer, der er slået hjem.

* Tankestreger 1. Af Jette Kantsø, Dorte Karrebæk og Jens Raahauge. Dansklærerforeningen 1995.