Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Hvad bliver det næste?

I morgen skal vi sætte kryds. Valgkamp betyder fikse ideer, også om skolen. Så hvad kan vi komme til at bruge kræfter på i den kommende tid? Her blot et eksempel: nye skoledistrikter.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu må der gøres noget for at styrke forskelligheden i klasserne, har det lydt fra flere politikere her op til kommunalvalget. Vi må ændre på skoledistrikterne, så elever med flere forskellige baggrunde bliver bragt sammen.

Jeg tror, at vi er mange, som kender til skolen fra før, der savner det, der har været specielt for den danske folkeskole, at den bragte børn fra vidt forskellige sociale miljøer sammen.

Men det er vist et socialdemokratisk fatamorgana, at dette kan retableres ved at justere på skoledistrikterne.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

For det første er den økonomiske "ghettodannelse", at man helst bor ved siden af ligesindede, blevet så udtalt, at der er langt mellem forskellighederne.

For det første har man etableret et fritvalgsordning, som gør, at man altid kan skifte skole, hvis der skulle komme andres børn, som man ikke bryder sig om. Allerede for år tilbage, da Jussi Adler-Olsen selv krimien Selfie udpegede han i et interview skurken i opløsningen af fællesskabet: Anders Fogh Rasmussen. Og han gentod forledes analysen. Det frie valg og dets indbyggede egocentrerede illoylitet over for fællesskabet har undergravet sammenhængen i velfærdssamfundet, og altså i skolen.

Så derfor kan det lyde som sød musik, når nogle taler om at justere skoledistrikterne for at genskabe en sammenhængskraft. Men hør nu lige: Det er mundsvejr, tale mod bedre vidende. For skolen afspejler det nære samfund, den ligger i. Og når man i det frie valgs æra også har haft en ret ureguleret - eller i hvert fald rent økonomisk styret boligudvikling - så må ændringerne ikke starte i skolepolitikken, men fx i boligpolitiken.

Derfor er der grund til at frygte, at vi skal bruge kræfter på en række tiltag omkring skoledistriktsændringer, som enhver forældre kan modvirke ved at bruge det frie skolevalg.

Så lad os sætte kryds ved kandidater, som ikke har bidraget til at underminere skolen med nedbrydende reformer, og som vil gå mere grundlæggende til værks end blot at tegne nye distriktsstreger. Og måske endda kigge på det antal gange, man kan vælge skole frit. Man må da gruble over, hvem det frie omvalg og omvalg og omvalg er til gavn for! 

  

   

Powered by Labrador CMS