Jens Raahauge
Blog
Lad gå videre. Lad gå videre.
Forfatterne bag gratisbørnebøger forlænger deres tilbud om fri adgang til en række af deres e-bøger, så det løber skoleåret ud. Lad gå videre!
I H.C. Andersens eventyr, der på profetisk vis forudsiger tabloidpressen journalistik, Det er ganske vist, lyder sætningen: "Lad gå videre. Lad gå videre", og det gør det så på en måde, der får en lille fjer til at blive til fem høns.
Men for lidt siden modtog jeg en pressemeddelelse fra forfatterne bag læsetilbuddet gratisbørnebøger.dk, som sluttede med en opfordring til at lade budskabet gå videre: De forlænger gratismuligheden for at læse udvalgte titler skoleåret ud.
Så her siger jeg det videre. Og tilbuddet er så stærkt, at jeg ikke behøver at pumpe fjeren op til fem høns; derfor får I pressemeddelelsen i egen ordlyd:
PRESSEMEDDELELSE den 5. maj 2020
Bliv ved med at læse – og pas godt på hinanden
Ingen synes, det er fedt, at der skal en pandemi til at sætte gang i læselysten. Men når det nu er sådan, hvorfor så ikke prøve at holde fast i lystlæsningen?
Siden nedlukningen er online-læsning boomet. På GratisBørnebøger.dk har vi haft 150.000 hits, og med så meget læselyst har vi valgt at holde åbent resten af skoleåret, også selvom de mindste er tilbage på skolerne igen. Fra i dag, den 5. maj, lægger vi nye titler op til frilæsning, værklæsning, lystlæsning og højtlæsning – og der er også gode, nye titler til 6. klasserne, som stadig er i hjemmekarantæne.
Gode bøger til 6. klasserne
* Bo Skjoldborgs helt nye Farlig ven
* Morten Dürrs helt nye Sortesø
* Henrik Einspors helt nye Kaput og Finito: Boss vil ha’ en panda
* Jan Kjær og Emil Blichfeldts ret nye Cirklen
* Ellen Holmboes ret nye Lucas’ Black Friday
* Emil Blichfeldts gode, gamle Jonny Nekrotik.
Proceduren er som altid:
* Vi stiller 20 børnebøger gratis til rådighed
* ingen login, ingen registrering, ingen betaling, ingen restriktioner
* læs bogen med det samme, direkte på din pc, iPad eller smartphone
* spænding, humor, alvor
* vælg mellem streamede ”e-bøger”, et par lydbøger og et læse-let kortspil
* www.gratisbørnebøger.dk <http://www.gratisbørnebøger.dk>
Sig det videre
Delden glade nyhed med dit netværk og på de sociale medier. Læselyst-projektet GratisBørnebøger er ikke-kommercielt og afhængig af din støtte.
God læselyst – og pas godt på hinanden.
Med venlig hilsen
Gratis Børnebøger
Kontakt: Ellen Holmboe. E-mail: ellen.holmboe@gmail.com <mailto:ellen.holmboe@gmail.com> • Tlf. 2120 4022
Bag læsekampagnen Gratis Børnebøger står syv af landets sejeste børnebogsforfattere og mikroforlæggere, der tilsammen har skrevet godt 500 titler: Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe.
Vi tror på, at tilgængelighed er nøglen, hvis man skal nå ud til moderne touchscreen-børn, der vil have bøgerne her og nu, uden login, uden begrænsninger.
--
Ellen Holmboe
PRESSEMEDDELELSE den 5. maj 2020