Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Folkeskole, fordi skolen er for alle

En opfordring til at høre en podcast om Grundtvig og folkeskolen fulgte jeg, og det har jeg ikke fortrudt. Tværtom; den tid var givet godt ud.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En podcast om Grundtvig og folkeskolen er netop udsendt af Grundtvigsk Forum. Spørgsmålet, der skal undersøges, er en belysning af, hvad der er Grundtvig, og hvad der er grundtvigsk arv i folkeskolen. Til at oplyse os om dette får vi grundtvigforskeren, tidligere forstander for Den frie Lærerskole i Ollerup, Thorstein Balle, og formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Katja Gottlieb, i ørerne.

Og det bliver ganske interessant formidling af både arvegods, forvaltning af dette og muligheder for at trække på arven nu og i fremtiden.

Folkeskolen er blot ved udgangen af 1800-tallet et nyt navn som erstatning for almueskolen, og almueskolens sondring mellem land-, købstads- og hovedstandskole holder sig frem til midten af 1900-tallet, hvor undervisningsminister Jørgen Jørgensen i sin fortolkning af Grundtvigs menneskesyn om hvert menneskes værdi fjerner tredelingen og skaber en fælles folkeskole.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Grundtvig var dybest set iimod, at børn skulle gå i skole. Skolen skulle være en nødløsning, indtil forældrene var livsoplyste nok til selv at kunne varetage opgaven. 

Disse synspunkter smeltede sammen i en skole, der skulle sikre ethvert barns udvikling, og som derfor skulle have værdi i sig selv. Skolen var til for børnenes udviklings skyld, og ikke beroende på en nyttetænkning.

Denne tænkemåde, som gjorde folkeskolen helt unik, og som bl.a. byggede på en klasselærerfunktion, blev der gjort op med ved ændringen af formålsparagraffen i 2006, hvor skolens egenværdi blev erstattet af en forberedelse til videre uddannelse. 

Min bemærkning: Det er faktisk tankevækkende, at den der førte kniven imod det grundtvigske menneskesyn var højskolemanden, cand.scient.pol. Bertel Haarder, som afsatte den pædagogiske tænker Holger Henriksen og hyrede statistikeren Niels Egelund til at formulere ændringen.  

Siden er det bare gået en vej - frem mod folkeskolereformen, der endegyldigt formulerede det instrumentelle menneskesyn i konkurrencestatens navn.

At dette har slået rod i skolernes selvforståelse, får vi et indtryk af i præsentationen af et par skolers valg af slogans.

Men ud af det hele springer alligevel en gnist om at arven alligevel kan inspirere i dagligdagens undervisning. Og måske atter få fodfæste i skolen, ikke blot i friskolen, men også i folkeskolen.

For mig var lyttetiden givet godt ud!   

Jeg gik ind her: https://grundtvig.dk/grundtvigske-stemmer/

ps. Det kan undre mig, at Grundtvigsk Forum anvender så stærke kræfter på folkekirken, men folkekskolen synes at være stedbarn på bekostning af friskolen. Måske ligger den grundtvigske arv i folkeksolen som Grundtvigsk Forum har redt. Èn podcast gør det ikke alene.  

Powered by Labrador CMS