Blog

Gert Eitons illustration til "at få en appelsin i sin turban"

En appelsin i turbanen

Hvis seniorer melder sig ind i de faglige foreninger, vil det være en appelsin i de aktives turban. Glædelig jul og godt nytår.

Publiceret Senest opdateret

Forleden dumpede en appelsin ned i min turban: Jeg blev bedt om at skrive julehilsen til dem, der har forladt skolen, men er forblevet medlemmer af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.

Appelsin i turbanen; ja, det var den tanke, der slog ned i mig, og det randt mig i hu, at talemåden indgik i den oplysende og morsomme serie, som Den danske Sprogkreds har udsendt om ordsprog og idiomatiske vendinger. Gå selv ind og læs om dem på sprogkredsens hjemmeside - http://dendanskesprogkreds.dk/# eller på Lise Baastrups blog på folkeskolen.dk.

Jeg fik foræret lejligheden til ikke blot at takke den mange pensionerede dansklærere for deres opbakning til foreningen, men også til at påpege vigtigheden af denne. Dette kom til at stå endnu klarere for mig, da jeg havde en Sophia-samtale med de lærerstuderendes forperson, Caroline Holdflod, som gjorde mig opmærksom på det, som jeg burde vide, hvis jeg havde tænkt mig om: de, der nu søger ind på læreruddannelse, har aldrig prøvet andet end at gå i målstyret, kompetenceorienteret skole, hvor læring har erstattet undervisning. Det er de unges billede af, hvad skole er! Derfor er det endnu vigtigere end nogensinde, at vi, der har undervist og lagt fundamentet for skolen, støtter de aktives forsøg på at få skolen på sporet igen.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse.

Jeg er medlem af Faglige Seniorer og får næsten dagligt orientering om stort og småt, som kan gavne mig som individ. Men jeg kunne ønske mig, at vi agerede som FAGLIGE SENIORER, der bidrog til fællesskabet omkring skolen - blandt andet ved at melde os ind i den faglige forening, der matcher os bedst.

Meld dig ind - eller ønsk et medlemskab i julegave.

Her er min julehilsen til mine pensionistkolleger i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion:

Kære dansklærer, som er trådt ud af skolen

Ved årets BogForum optrådte Bjarne Hastrup på en af Gyldendals scener for at promovere sin nye bog, Senior Cool. Vi ved godt, at det krymper sig i mange børn og unge, når vi ældre forsøger at tale med deres sprogtone for at være ung med de unge. Men meget lykkes for Bjarne Hastrup, som er en eminent lobbyist og influencer, men som også kan opfattes som vi ældres svar på stand up-underholderne; han har blot vokset sig stor nok til at være sit down-underholder, som når han siger, at ”Seniorer kan se om hjørner. Unge mennesker kan løbe om hjørner.”. Hans pointe er, at det er seniorerne, der repræsenterer det overskud, som er nødvendigt for Danmarks fremtid.

Det er evnen til fredeligt og roligt at se uden at skulle jage af sted, der gør os seniorer værdifulde for dem, der er i ræset. Og derfor er det godt at konstatere, at vi er så mange dansklærere, der er trådt ud af skolen, og alligevel fortsat følger og støtter det faglige arbejde gennem vores medlemskab af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.

For der er mere end nogensinde brug for vores evne til at se om hjørner. Det er som om, verden er i opbrud – også skoleverdenen. Nogle søger at genopfinde glemte værdier, mens andre ønsker at raffinere det, der har kastet et glemslens lys over ”det gamle”.

Vi er så heldige at have arbejdet i en skole, hvor undervisning var i højsædet, og hvor begrebet læring endnu ikke var blevet introduceret med dets iboende muligheder for individualisering, testning og rangordning. Læring opfattes af mange som en gøgeunge, der blev placeret i undervisningens rede. Men som den klarsynede poet Peter Poulsen skriver i digtet Hændeligt uheld (Sæbebobler, L&R 2022): ”

”Der er tomt i den lille rede.

Gøgeungen har skubbet sig selv

ud over kanten.”

Jo, der er håb. En folkeskolereform var måske det skub, som fik gøgeungen til at falde, selv om den i et årti formåede at balancere på kanten. Men nu skal der fyldes i den tomme rede. Og det er her, vi med vores evne til at se om hjørner bliver betydningsfulde; vi har erindring om de værdier, som skolen er rundet af, men også om det vi ikke lykkedes godt nok med.

En sådan erfaring og ærlig refleksion kan bidrage til, at de aktive kan skabe en skole, der er langt bedre end reformskolen, men som også er bedre end den vi overlod dem. Der er imidlertid lang vej endnu. Og faren er ikke drevet over: der er fortsat et væld af kukkere, som er klar til at lægge deres æg.

Med ønsket om en glædelig juletid og et nytår, der bringer fred og bedre tider, får du tak for dit fortsatte medlemskab af danskfagets forening

Jens Raahauge

Powered by Labrador CMS