Læs mere fra bloggen: Jens Raahauge
Blog
Bogen er vel en messe værd
I år har jeg valg en lidt andet vinkel på at gå på bogmesse end vanligt
Publiceret
I år har jeg tilbudt at hjælpe til på BogForums stand 02-015, som tilhører Foreningen for Boghåndværk - af flere grunde.
På BogForum mødes en masse mennesker, der har det til fælles, at de interesserer sig for bøger og alt det, der omgærder dette medium. Langt de fleste kommer for at høre de kendte blive interviewet eller deltage i bogaktuelle debatter. Og det er fint, men også lidt ensformigt, når man har været på bogmesse flere år.
Derfor har jeg valgt at koncentrere mig og BOGEN. Og det gør man næppe mere målrettet end ved at holde til hos Foreningen for Boghåndværk, som jeg i øvrigt er medlem af.
Når jeg finder det af interesse og betydning at holde til blandt bogens feinschmeckere og nørder, hænger det sammen med min argumentation for den fysiske, analoge bogs betydning for læsning og for den stimulering af hukommelse og koncentration, som er af så stor betydning i grundskolen, i ungdomsuddannelserne, på højere læreanstalter og i den brede offentlighed.
Man bliver ikke skuffet under sådan en vagt. Boghåndværkets stand er ikke et tilløbsstykke som et interview med Jussi Adler Olsen, men her kommer en lind strøm af mennesker, som har tid og lyst til at samtale - om bogen og glæden ved bogen.
Det har været en fryd at tale med et par, der har nydt at genlæse de ti krimier, som Forlaget Modtryk har valgt at fejre deres 50-årsjubilæum med. De er indbundet i stofhelbind, og de to læsere beskrev, hvordan det kriblede i både sjæl og fingre at holde sådanne bøger i hænderne og læse.
På samme vis kom en pensioneret bibliotekar hen og lod hånden glide hen over Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien, som Gyldendal har genudgivet med Carsten Nieburgs tegninger. "Kan man købe den?" spurgte bibliotekaren, og jeg bad hende spørge hos Gyldendal. Mon de kunne finde denne perle mellem stakkene af bestsellere? Hun takkede for oplevelsen, selv om der ikke var noget at takke mig for. Tværtom fik jeg bekræftet at bog og skønhed kan noget sammen!
Den franske Michelin-uddannede kok, Yvon Lefevre har begået en håndskrevet og -tegnet kogebog på 1200 sider. Smagserindringer er titlen, fordi han har villet give sine efterkommere deres arv på tryk. Den er udgivet på eget forlag. Bogen fik flere til at falde i svime, og enkelte til at opfordre ægtefæller til at skrive opskrifter ned. "Det gjorde min mor," sagde en ældre mand. "I et klassehæfte. det kom til at hedde farmormad."
Endelig var det fint at høre børn juble over Carl Quist Møllers Læsepadden Pede (Forlaget Gutkind), som de kendte fra sfo'en og en teenager pege på Lilian Brøggers Skibet skal sejle i nat (Dansklærerforeningens Forlag), og fortælle forældrene, at den havde de læst i skolen, og den var vildt god og sørgelig. "Hvem der gik i skole i dag," sagde moren.
Se, sådan et par timer med fokus på den gedigne bog er bog- og livsbekræftende. Og så var vinderne af Årets bedste Boghåndværk ikke blandt de bøger, jeg fald i snak med de besøgende om.
Det må vente til næste vagt. Og der håber jeg, at undervisningsministeren lægger vejen fordi, så han kan nyde håndværket, se hvad vi kan byde børn og unge til fremme af læsning og bogglæde, og blive helt klar over de ulykker, som besparelser på CFU'erne vil medføre.
