Jens Raahauge
Blog
Lyt til sproget. 2. Boller med bismag
Når mål erstatter formål, kan det høres i sproget. Her er et eksempel, jeg helst havde været foruden, for jeg beundrer fortsat BørneTelefonens arbejde.
Lyt til sproget. 2. Boller med bismag
To reklamer i Folkeskolen crasher sammen i hovedet på mig: Ørsteds annoncering af gratis undervisningsmateriale om klima til indskolingen og Børns Vilkårs reklame for Bag for Børnetelefonen. Midt i dette sammenstød står reklamemanden og idealisten Lars Møller, som har startet Ordet Fanger og Bag for en Sag, som har relation til de to annoncører.
Selv arbejder jeg på Dansklærerforeningens vegne sammen med Ordet Fanger, også om promoveringen af Ørsteds materiale, mens jeg har fulgt Bag for en Sag siden starten på denne aktivitet, som indtil nu har skaffet Børns Vilkår/Børnetelefonen små 20 millioner kroner over 15 år og bidraget til et øget kendskab til BørneTelefonen. Ved projektets start i begyndelsen af årtusindet sad jeg i et par arbejdsgrupper, hvor den agtværdige ngo-leder Birk Christensen fra Børns Vilkår omtalte bageriet.
Lars Møller er, som man kan høre, god til slogans med en vis poesi: Ordet Fanger, Bag for en Sag, og derfor kunne jeg ikke lade være med at åle ham for hans sproglige deroute, da jeg så, at projektet havde skiftet navn til Bag for BørneTelefonen.
Det viste sig, at min sproglige iagttagelse dækkede over, at Børns Vilkår havde opsagt aftalen om dette koncept, som Lars Møller er idemand bag og har arbejdet for i alle årene. Men ikke nok med det: Børns Vilkår har planket hele projektet, hvilket de selv medgiver i en henvendelse til de skoler, der hidtil har deltaget: ”konceptet er HELT DET SAMME, men har fået et rigtigere navn”!
Rigtigere navn? Dette er for mig en tilsnigelse. Man er gået fra at lade børnene arbejde for noget der er større end dem selv, altså et formål, til at arbejde for noget konkret og målbart, altså en afgrænset ”vare”. Forskellen er ganske enkelt idealisme contra markedstænkning eller ternet skjorte contra jakkesæt, om man vil.
Jeg blev forarget og skrev en mail til direktøren og til bestyrelsesformanden for Børns Vilkår, hvori jeg dels (som just afgået medlem af UNICEF Danmarks bestyrelse) pegede på, at ngo’er må udvise en særlig etik, fordi arbejdet hviler på folkelig tillid, og dels fortalte, at jeg aktivt havde været med til at foreslå og tildele Børnetelefonen UNICEF-prisen, hvilket jeg nok ikke ville have gjort, hvis jeg havde været opmærksom på den adfærd, som man i det godes navn ser her. Man svigter ganske enkelt ikke sine loyale støtter for at skaffe penge til de børn, der har været udsat for svigt!
Jeg fik et svar, der gik ud på, at en sag jo altid har to sider, og at jeg fra UNICEF jo vidste, at det handler om at skaffe penge til de udsatte børn. Det sidste er jeg med på, men ikke for en hver pris – svigt af venner har en boomerangeffekt. Og om det første kan jeg bare sige, at en bolle består af over og under, og her er det overen, der har handlet, men underen, som er grundlaget for det hele, er ladt tilbage på brødbakken.
Se, hvis ikke det var for en sproglig iagttagelse, så havde jeg aldrig opdaget dette. Så læg altid mærke til, når noget skifter navn; det kan dække over alt mellem himmel og jord. Som fx da Krigsministeriet blev omdøbt til Forsvarsministeriet, eller når mange nye skatter får navn af bidrag.
Jeg ved ikke, hvordan man bør forholde sig. Dels mener jeg fremdeles, at BørneTelefonen gør et unikt og nødvendigt arbejde og fortjener al mulig støtte, og dels mener jeg, at BørneTelefonens ejere ikke udviser en moralske habitus, som er en ngo værdig.
I min optik kommer børnene til at bage boller med bismag!
Mine kilder: Hjemmesiderne for Bag for en Sag og Bag for BørneTelefonen.
