Jens Raahauge

Blog

Dødsensfarlig flokimmunitet

Når selv Danmarks Public Service-station par exellence er med på den vogn, der bliver trukket af mindretalsstigmatisering, er smitten blevet mainstream. Forleskolens formålsparagram tilsiger os at koble den kritiske sans til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da DR forleden skulle give et overblik over regeringens kommende initiativer, var et af dem helt klart relevant: Flere indvandrerkvinder skal finde vej til arbejdsmarkedet. Men den ledsagende illustration var mildest talt underlødig, ja, snarere et bidrag til den fordrejning af realiteterne, som afstedkommer stigmatisering af det muslimske mindretal i Danmark.

Kvinden på billedet bærer niqab, og det er der kun 150 muslimske kvinder i Danmark, der gør. Men hovedparten af de indvandrerkvinder, man ønsker at skaffe job, skal nok snarere findes blandt de flere end 100.000 (jeg har ikke det nøjagtige tal), der ikke går sådan klædt.

Illsutrationen er en pendant til en tidligere DF-annonce, hvor en burkaklædt kvinde havde indtaget dommersædet i retten.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Find flere eksempler i Knud Lindholm Laus Bare fordi at, som er inspireret af den tyske sprogmand Victor Klemperers analyse af sprogbrugen i Det tredie Rige: Lingua Tertii Imperii.  

I min forrige blog blev jeg inspireret af den superalgoritme, der kan afdække, hvor hadefuld tale optræder. Og min konklusion var lidet original: Sprog skalber virkelighed, her Sprog smitter.

Det er ikke vaccine uden bivirkninger, vi får daglige doser af. Det er små sprogstænk af arsenik, som giver en dødsensfarlig flokimmunitet, når selv Danmarks Radio pr rygmarvsrefleks vælger at afbilde begrebet indvandrerkvinder med en niqab-klædt kvinde.

Det er vigtigt, at vi får has på de sociale problemer, som afføder bandekriminalitet, skyderier og social kontrol. Men det får vi aldrig ved at generalisere ud fra adfærden blandt et stort mindretal af mindretallet. Det burde forekomme væsentligere at løse problemer end at skabe dem!

Læs fx om misbrug af de statistiske data i kapitel 12 i Når medierne sætter dagsorden, hvor Hjarn von Zernichow Borberg om mediernes anvendelse af data om minoritetsdanskere.

Spis brød til, vil mange sige. Men nej, vi bør forholde os kritisk til det, der er ved at blive mainstream i udlændingepolitikken, som bidrager til at stigmatisere en stor befolkningsgruppe. Alene Folkeskolens Formålsparagram tilsiger dette.

Husk på, at vi helt frem til Den 2. Verdenskrig byggede vores menneskeforståelse på en raceteori, som havde forskningmæssig belæg. Der skulle jødeforfølgelse og holocaust til at få os revet ud af tal-biologernes vildfarelser. 

Hadet til jøder og deres muslimske fætre og kusiner er af ældre dato. Læs blot nogle af Martin Luthers bandbuller mod disse vantro. Men nu er jøderne sluppet fri af vores hadekrog, så hvorfor hænger muslimerne fortsat ved?

Er det fordi vi er så usikre på, hvem vi selv er, at det er nødvendigt med en fælles fjende? Men er det ikke snarere udtryk for udvikling af en dødsensfarlig flokimmunitet?