Jens Raahauge

Blog

Fik du set....?

DR1 tilbyder Mesterlære ved blandt andet at opfordre til Skriv med Bjarne Reuter. Her får vi fine nøgler til skatkisten med skrivetricks og analysetips - lige til at bringe ind i undervisningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DR1 tilbyder os her i sommeren at blive underholdt og gerne inspireret af mestre inden for kunst- og kultursfæren. Vi møder personligheder, der åbner for deres tanker og skabelsesprocesser.

På litteraturområdet har DR valgt Bjarne Reuter som mesteren, og det er bestemt ikke noget dårligt valg. Ligefrem og indsigtsfuld træder han frem og beretter om sin afhængighed af at skrive, om sit forhold til fortællerne i historierne, om sin tilgang til fiktionen og om væsentlige træk ved nogle af hovedværkerne - Busters verden, Zappa, Løgnhalsen fra Umbrien...

Man kan ikke undgå at blive fanget af hans optræden og i den grad at blive underholdt på den der særlige måde, der emmer af både fornøjelse og øget indsigt.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Undervejs har han nogle fine betragtninger, der nok kan give enten genklang eller efterklang i dagens debat om fiktionens vilkår i skolen. For det første undrer han sig over, hvordan man skal få forøget sit ordforråd, hvis man ikke må læse ord, man ikke forlods kender. For det andet giver han sit bidrag til debatten om, hvorvidt børnelitteratur kan være kunst, idet han fortæller, at han selv aldrig skeler til en læsermålgruppe, når han skriver, men selvfølgelig har forskellige vinkler alt efter hovedpersonens alder. Litteratur, der er skrevet af pædagogiske grunde for børn, er altså én ting. Litteratur, der er skrevet om børn noget andet.

https://www.dr.dk/drtv/serie/mesterlaere_194876

Her nuancerer det synspunkt, som Per Højholt fremsatte, om at børnelitteratur aldrig kan være litteratur med stort L. 

I bogen Av for sagomel, hvori en gruppe illustratorer og forfattere satte sig for at diskutere egenarten af børnelitteraturen og formidlingen af den, fremførte Oscar K en argumentation, der på sin vis bygger videre på Bjarne Reuters tilgang til at skrive. I sagomelbogens afsnit Begyndelsen til en poetik skriver Oscar K: "Det er vigtigt, at de første bøger, et barn stifter bekendtskab med, både billedbøger og læsebøger, er ordentlige. Hvis børnene fra starten møder forenklede, forlorne billeder og ulidelige, ligegyldige letlæsninger, fratager vi dem lysten til at læse og se på billeder og vandre rundt i et land, hvor alt er til for første gang, og de med åbne øjne opdager den hemmelige betydning i ting og væsener og kalder dem ved lysende navne"

https://www.folkeskolen.dk/47845/av-for-sagomel--hest--hund

Hvis vi skal fremme børns læselyst, må vi ikke være blinde for, at lysten til at skrive er en af de mest farbare veje. Nøglen til sproglysten, er trangen til at skabe ved at skrive og medskabe ved at læse. Prøv at få et indtryk af denne synsvinkel ved at skimme Dansklærerforeningens to bøger: Fri fantasi (indskolingen) og Læselyst og skrivefryd (mellemtrinnet)

ps

DR har kaldt den første mesterlære for Mad med Rasmus Kofoed, den anden for Mal med Michael Kvium og den tredje for Skriv med Bjarne Reuter. Sprogligt er det da pudsigt, at der i parallelopbygningen indledes med et ubestemt substantiv i første og et verbum i bydeform i de næste. For det handler jo ikke om, at Kofoed skal lære os at made nogen.